Artikler Om wawawomb Encyklopædi Kontakt
App

5 ting du skal vide om ægudtagninger

For nogle et ganske smertefuldt indgreb og for andre en nærmest 'walk in the park', men ægudtagningen kommer du ikke uden om, skal du igennem IVF- eller ICSI-behandling.

Skrevet af:

Cathrine Widunok Wichmand

Viden om

29. januar - 2021

På wawawomb dykker vi ned i nogle af de svære områder og gøre dem lidt mere forståelige.

Frygtet af mange, men uundgåelig for alle igennem IVF- eller ICSI-behandling. Ægudtagningen - behandlingen som i dag foregår lokalbedøvet og som forhåbentligt bringer flere æg med sig til den efterfølgende inseminering eller mikroinseminering.

Læs her 5 ting du skal vide om ægudtagningen:

1. Hvad er en ægudtagning?

En ægudtagning finder sted i forbindelse med en IVF- eller en ICSI-behandling, og den indledes med at kvinden får en række kunstige hormoner, som kan modne flere æg end dét ene man typisk modner månedligt, følges op med en ægløsende sprøjte et par dage inden ægudtagning, så æggene har løsnet sig til at kunne udtages.

2. Hvad sker der egentlig?

En ægudtagning foregår ved, at man med en scanner (som ofte omtales “dildoscanner”, da den er lang og slank) går op gennem skeden og fra scanneren stikker en nål sig vej gennem skedevæggen og ud i æggestokken, hvor folliklerne tømmes en efter en for æg, typisk mellem 8-10 æg i alt.

3. Hvem er tilstede?

Under en ægudtagning vil der være en læge, en sygeplejerske og en laborant, og lægen vil foretage selve ægudtagningen, sygeplejersken vil berolige og sørge for kontinuerlig bedøvelse og laboranten vil tælle og tjekke antallet af æg, der tages ud.

4. Gør det ondt?

I Danmark (modsat flere andre lande) er man vågen under indgrebet, men der lægges lokal bedøvelse fire steder i skeden, et drop i armen til morfin, og efterfølgende får man typisk smertestillende piller eller stikpiller. De fleste vil opleve indgrebet som ubehageligt, men for nogen vil det være smertefuldt - typisk hvis man har modnet mange æg, og æggestokkene er meget spændte.

5. Kan man tage på arbejde efter ægudtagning?

De fleste vil kunne tage hjem ca. en time efter indgrebet, men skal dog have følgeskab og må ikke køre. Og man anbefales at tage resten af dagen fri. Ægudtagning er ikke et risikofrit indgreb og såkaldt overstimulering er en risiko. Her vil væsken, som fylder æggeblærerne efter de er blevet tømte, trænge ud i bughulen og i svære tilfælde i lungerne. Det kræver indlæggelse.

Har du et emne, du gerne vil vide mere om? Så skriv til os på kontakt@wawawomb.dk

Vil du vide mere om æg?

Viden om

5 ting du skal vide om 'social freezing'

Social freezing diskuteres i forbindelse med Borgerforeslaget omkring kvinders nedfrosne æg. Men hvad betyder begrebet egentlig? Det forklarer vi dig.

29. januar - 2021