wawawomb | Cecilie Lassen: “Det er noget pis, at vi kun taler om det liv i maven, som bliver til noget”
Artikler Om wawawomb Klinikker Encyklopædi Kontakt
App

Cecilie Lassen: “Det er noget pis, at vi kun taler om det liv i maven, som bliver til noget”

Da Cecilie Lassen mistede en graviditet første gang, oplevede hun ægte sorg. Sådan en sorg, som man møder, når man mister én, man har kendt og elsket.

Skrevet af:

Sara-Lisa Schuster-Rossel

Gentagne graviditetstab

29. september - 2021

Cecilie har mistet to graviditeter og finder ingen skam i at stå ved sine tab. Vi har talt med hende om vigtigheden af også at være åben om de liv i maven, som ikke bliver til noget.

Hvordan så dit liv ud, før I fik Alvin?

Jeg levede freelance livet. Jeg var pensioneret fra balletten grundet en skade, jeg fik, da jeg var 31. Herefter blev jeg kastet ud i en masse sjove tv-projekter og en enkelt spillefilm. Jeg husker, at vi kunne sove længe de fleste dage, hvilket var dejligt, når vi begge havde aftenarbejde og generelt levede lidt som spradebasser.

Vi rejste i tide og utide og holdt ufatteligt mange middagsselskaber med dans på bordene til dessert.

Kan du huske, hvornår du allerførste gang begyndte at tænke på eller drømme om at få børn?

Jeg har altid gerne villet have børn. Men jeg ville også gerne giftes først. Jeg kan godt lide, at det er pisse upraktisk og besværligt at gå fra hinanden, især når man får børn, som unægtelig ændrer dynamikken i et forhold. Så den samme måned som vi skulle giftes, hoppede jeg af mine p-piller for første gang i 16 år. Tre måneder senere var jeg gravid med Alvin.

Vi interviewer

Tidligere balletdanser
Cecilie Lassen på 39 år.
Hun kan fejre 5 års bryllupsdag
med sanger og musiker Silas
Bjerregaard. Sammen har de
sønnen Alvin på næsten 4 år.

Hvor længe gik der, efter at I fik Alvin, før I begyndte at drømme om flere børn?

Der gik cirka 3,5 år. Jeg var meget syg i min graviditet og havde en meget traumatisk fødsel med Alvin, som strakte sig over to døgn og var ren “Murphy’s law”. Begge dele førte til en efterfødselsreaktion og en masse fysiske skavanker, som jeg først her 3,5 år efter er rigtigt helet fra.

Hvordan var dit første møde med diagnosen ’gentagne graviditetstab’?

Jamen jeg har “kun” mistet to gange og hører derfor ikke til den officielle kategori endnu. Men mit første møde med at miste var ægte sorg. Den samme sorg, som når man mister én, man har kendt og elsket.

Hvordan var følelsen af tabet anden gang i forhold til første gang?

Anden gang havde jeg ikke givet mig hen til glæden over livet i maven, på trods af at vi havde set et fint lille hjerte slå. Kærligheden prøvede jeg også at fornægte.

Jeg beskyttede mig selv. Jeg forsøgte vel at være forberedt på, hvad der måske var mig i vente. Men sorgen fandt mig alligevel, når ingen kiggede. Når der var stille, og når jeg var alene.

Delte du dit første tab med dine pårørende?

Jeg delte det med hele verden. Jeg finder ingen skam i at stå ved min oplevelse af tab. Der var liv, og nu var det væk, og jeg var ikke mig selv for en stund.

Det er noget pis, at vi bliver opflasket til kun at tale om det liv i maven, som bliver til noget.

Det skaber afstand, tvivl og skyldfølelser over de store følelser, som nogle oplever i forbindelse med et tab. Der var liv, og nu er det væk. Og det er OK, at vi taler om det. Jeg ved nu, at mit første tab var en pige, så jeg siger: “Hende jeg mistede” og ikke: “Det jeg mistede”. Hun betød noget. Hun betød meget, mens hun var her.

Du har været tilknyttet forskningsprojektet på Hvidovre (COPL). Hvordan oplever du, at du blev mødt i din sårbarhed af fagpersonale?

Jeg oplevede alle på Hvidovre Hospital som super empatiske og søde. Jeg valgte at deltage i COPL, og det skulle vise sig at blive et lille fyrtårn i mørket. På den måde at jeg kunne give mine fostre til videnskaben, hvilket hjalp mig til at føle, at det ikke var meningsløst i et større billede.

Hvad mærker du, når du tænker tilbage på de tab, du har haft?

Begge gange har jeg fået konstateret missed abortion og begge gange valgte jeg at udskyde operationen for at lade min krop forstå beskeden. I dagene efter beskeden talte jeg til min mave og nussede min mave og sagde til den: “Tak, fordi du var hér hos mig, du må godt give slip nu og tage videre”. I takt med at erkendelsen satte ind, begyndte min krop langsomt at give slip og jeg begyndte at bløde.

Jeg greb selv begge mine fostre og fik taget afsked med dem, inden jeg afleverede dem til COPL.

Og jeg er stadig fyldt med kærlighed til begge. Jeg har det godt igen, men i takt med at første terminsdato nærmer sig, kan jeg godt mærke et lille savn et stille sted inden i mig selv.

Cecilies tal

3 graviditeter
1 barn

Hvad er planen for dig?

Jeg har været enten gravid eller aborterende hele 2021, så nu trækker jeg vejret og giver krop og sjæl ro. Jeg har ikke travlt med at blive gravid igen, og jeg ved slet ikke, om vi vil prøve igen. Det vigtigste er lige foran mig: Alvin og Silas.

Til hende, der desværre vil opleve et graviditetstab, hvad vil du sige til hende?

Jeg vil ikke sige så meget til hende, jeg vil bare kramme hende.

Vil du læse mere om emnet?

Gentagne graviditetstab

Lene Vester-Madsen: “Jeg blev nogens mor”

Lene oplever gentagne graviditetstab, og rejsen mod moderskabet tager fire år. Undervejs beslutter hun at dele både sorgerne og glæderne igennem sin instagramprofil. Det var terapeutisk for hende at dele ud, og hun oplevede at det var en hjælp for andre at læse med.

10. maj - 2021