wawawomb | Channie om at vælge sæddonor: Du skal have lyst til at få et barn med personen
Artikler Om wawawomb Klinikker Encyklopædi Kontakt
App

Channie om at vælge sæddonor: Du skal have lyst til at få et barn med personen

Channie Hansen lider af svær endometriose og har i nu fire år forsøgt at blive gravid som alenemor. For hende er det de samme egenskaber, hun leder efter i en partner, som hun ser på hos en sæddonor.

Skrevet af:

Sara-Lisa Schuster-Rossel

Andre diagnoser

22. august - 2021

wawawomb taler med Channie om at vælge sæddonor.

Det er en kæmpestor beslutning at skulle vælge halvdelen af ens barns DNA. wawawomb har talt med Channie Hansen, der har medvirket i DR-programmet Når storken flyver forbi, om nogle af de tanker og overvejelser, man kan gøre sig, når man skal vælge donor.

Hvordan foregik det, da du skulle vælge din første sæddonor?

På trods af at det ikke var en svær tanke for mig at starte i fertilitetsbehandling selv, var jeg knust over, jeg ikke ville få det traditionelle far, mor og børn-familiebillede. Jeg var knust over, at der til mit barns dåb ikke ville stå en lille familie på billedet, men kun mig og mit barn. Jeg måtte igennem en længere sorgproces for at give slip på det familiebillede og acceptere, hvordan mit billede så ud.

Første gang jeg skulle finde en donor, var det en meget lang proces. Jeg tror, at det tog en hel uge. Jeg gik og varmede op i flere dage til at kigge på hjemmesiden og tænkte meget over, hvad der var vigtigt for mig, og hvad jeg ville lægge vægt på i mit valg. Da jeg gik ind på hjemmesiden og kiggede på donorer, blev jeg overrasket over, hvordan det var sat op.

Det lignede egentlig en datingside, bare med en masse babybilleder i stedet for datingprofiler.

Jeg kunne sortere i højde, hårfarve, øjenfarve og etnicitet. Det var ret vildt, at det var sådan, jeg skulle vælge “faren” til mit barn. Jeg gav mig rigtig god tid og læste alt, jeg kunne, om de donorer, som matchede mit ønskede udseende. Det tog enormt lang tid, da der er cirka 25 sider at læse om hver.

Udvælgelsesprocessen tog tre dage, og så havde jeg fundet min donor. Han matchede mine hår- og øjenfarve-kriterier, og jeg syntes godt om hans resultat i personlighedstesten og hvordan han beskrev sig selv. Men jeg var stadig ikke klar til at trykke “bestil”. Derfor tog jeg mig to yderligere dage til at tænke over mit valg.

Vi interviewer

Channie Hansen på 31 år.
Hun er grafisk designer og
bor i København. Hun var en
del af DR-programmet 'Når
storken flyver forbi' fra 2020.

Da jeg endelig var klar til at bestille min donor for første gang, sad min mor ved siden af mig. Jeg var meget nervøs, da jeg trykkede “bestil”, men også utrolig lettet over, at jeg nu var klar til næste skridt i processen. Jeg tror, at det var et ret stort øjeblik for både min mor og mig. Vi holdte begge vejret og krammede, da det var overstået.

Hvad har været det sværeste?

Det sværeste har uden tvivl været, hvis jeg ikke kunne bruge den donor, jeg havde valgt. Hver eneste gang har det været en lang og svær beslutningsproces, og når det så er endt med, at jeg ikke kunne bruge den donor, jeg endelig havde fundet frem til, knækkede det mig helt. Det har jeg desværre prøvet flere gange.

Derudover knuste det mig, da en klinik engang fik omtalt det på dén måde, at “jeg jo bare kunne finde en anden donor”.

Det var så ufølsomt. For mig er det ikke “bare” en donor – det er halvdelen af mit barn.

Jeg tror, at følelsen kan oversættes til, hvis et par i fertilitetsbehandling får at vide, at manden ikke kan være far til barnet, men de skal finde en sæddonor. Der ville jeg også tænke: “Men jeg har jo valgt min kæreste, fordi det er ham, jeg vil have barn med. Det er hans personlighed, jeg elsker, og hans gener, jeg vil give videre til mit barn. Jeg vil ikke bare vælge en anden”. Det var præcis den samme følelse, jeg sad med, alle de gange jeg ikke fik den donor, jeg ønskede.

Hvilken type donor har du valgt?

Jeg har valgt donortypen Udvidet-Anonym. Med en udvidet donorprofil får man, foruden en beskrivelse af udseendet, adgang til både babybillede, svar på personlige spørgsmål, en personlighedstest, stemmeprøve og et håndskrevet brev fra donoren. Jeg synes, det er fantastisk at kunne mærke, at der er et menneske på den anden side, som ønsker at give så meget af sig selv, for at nogle andre kan opnå deres drøm om at få et barn. Det gør mig tryg og sikker i mit valg af donor.

Channies tal

6 IUI
3 IVF - alle med oplægning
0 æg på frys
1 graviditet
0 børn

Årsagen til, at jeg har valgt en anonym donor, er, at jeg ikke ønsker, at mit barn skal kunne kontakte donoren, når det bliver 18 år. Det ønsker jeg ikke, fordi jeg ikke ved, hvordan mit/vores liv ser ud om så mange år: Det kan være, at jeg har mødt en partner, som har taget far-rollen til sig, og mit barn derfor ser ham som far.

Derudover ønsker jeg ikke at stille mit barn i den situation, at det måske kan blive valgt fra af en far, som det har ventet 18 år på at møde. Det kan være, at donoren på nuværende tidspunkt ønsker at være åben, men det kan jo være, at han også er et andet sted i sit liv om 18 år. Den smerte vil jeg gerne skåne mit barn for.

Derfor har jeg valgt en anonym donor, så mit barn altid kun vil føle sig tilvalgt – og aldrig fravalgt.

Channies råd til at vælge sæddonor:

  • Forlig dig med tanken om et nyt familiebillede: Det kan være svært at forlige sig med tanken om ikke at få dén familie, man har drømt om. Prøv i stedet at fokusere på, at du bliver en god og kærlig mor – også selvom konstellationen så ikke hedder to forældre og et barn. Noget konkret, der hjalp for mig, var at skrive et “afskedsbrev” til det familiebillede, jeg ikke kunne få. Det var min terapeut, der anbefalede mig at gøre det, og jeg læste det op for hende den næste gang, vi mødtes. Det var ekstremt hårdt, men det var en meget vigtig proces i min sorg, og det gav mig et klart billede af, hvad sorgen egentlig handlede om. Og vigtigst af alt så gav det mig nok en closure. Jeg vil helt klart anbefale at skrive sådan et brev, hvis du kan. Men det er vigtigt, at du giver dig tid til det og lader alle følelser være velkomne.

  • Prøv at fokusere på det positive: Når man møder en partner, man gerne vil have børn med, tjekker man ikke hele hans families sygdomsregister igennem for arvelige sygdomme. Men det gør man med en donor. Selvom det kan føles ambivalent (og en smule kunstigt) at skulle vælge “faren” til sit barn på dén måde, så prøv i stedet at tage det kunstige ud af det og fokusere på, at det er dejligt, at det kan lade sig gøre.

  • Tag dig den tid, du har brug for: Det er en kæmpe beslutning at skulle vælge en donor. Derfor er det enormt vigtigt, at du har en god fornemmelse i maven – hele vejen igennem. Jeg lavede den regel for mig selv, at når jeg havde fundet en donor, så skulle jeg lade beslutningen summe i to dage. Hvis det så efter de to dage stadig føltes rigtigt, gik jeg med ham. Hvis du derimod mærker bare den mindste tvivl eller utryghed ved dit valg, så er det måske tegn på, at det ikke er det rigtige.

  • Hav dine prioriteter i orden: Det er en god idé at gøre det klart overfor dig selv fra starten, hvilke ting du lægger vægt på i valget af en donor – og hvorfor. Her gælder det både udseende, personlighed og gener. Hvis du allerede ved, hvad du går efter, når du starter med at lede, kan de mange muligheder virke mindre overvældende.

  • Tænk fremtiden ind i dit valg: På samme måde som punkt 4 er det en god idé fra begyndelsen at gøre sig overvejelser om, hvilken type donor man ønsker: Skal det være en åben eller lukket donor? Skal det være med en udvidet profil eller ej? Her kan det være en god idé at tænke over, om det er dine egne behov eller barnets, der fylder mest i dine overvejelser: Sæt dig ned og prøv at tænke over, hvordan dit og dit barns liv vil se ud om 18 år. Eller stil dig selv spørgsmålet: ”Hvis jeg var donorbarn, hvad ville jeg så selv foretrække”. Det er et utroligt svært valg og en meget stor beslutning, så det vigtigste er, at du giver dig selv tid og følger din mavefornemmelse.

  • Lad ikke andres meninger styre dit valg: Du behøver ikke at inddrage andre i din beslutning, hvis det ikke er dét, du inderst inde har det bedst med. For mig var det et meget privat og personligt valg, og jeg ønskede ikke, at andres holdninger eller argumenter skulle farve det eller mine tanker om donoren. Stol i stedet på dig selv og din egen mavefornemmelse: Det er dit barn, og det er dig, der skal have det godt i maven over den donor, du har valgt – uanset hvad andre så måtte tænke.

  • Forbered dig på modgang: Det er uundgåeligt ikke at støde på nogle (store) bump på vejen. Jeg har flere gange prøvet, at jeg ikke kunne få den donor alligevel, som jeg havde ønsket. Og det ramte mig hårdt – hver gang. Mit bedste råd til at håndtere de slag er at vælge flere donorer. Ikke på én gang, men lav en liste, hvor du finder en 1., 2. og 3. prioritet. Så tror jeg ikke, at slaget føles lige så hårdt, hvis man ikke får den donor, man havde ønsket sig. Jeg prøvede i et forsøg at nå helt ned til min 5. prioritet, og jeg var så ked af det. Jeg følte, at det var helt forkert, og ønskede næsten, at jeg ikke blev gravid, fordi forløbet med at finde en donor gik helt galt. Det var forfærdeligt. Og det ønsker jeg ikke, at nogen skal prøve.

  • Sæt dig ind i din klinik og din behandlingstype: Som en sidste ting er det meget vigtigt at sætte sig ind i, hvilke ”værdier/tal” ens donor skal have. Hvis det er til insemination, skal de have ét MOT/tal, og er det til reagensglas, skal de have et andet. Det er altså ikke alle donorer, som kan bruges til begge dele, så tal med din klinik om, hvilken MOT/tal de bruger, så du ikke ”forelsker” dig i en donor, som så slet ikke kan bruges til din type behandling.

Følg Channie her

Vil du læse mere om at vælge sæddonor?

Fertilitetsbehandling

Hvordan vælger jeg den rette sæddonor for mig?

Måske ved du allerede nu, at du har brug for en sæddonor - eller I har. Det kan også være en overvejelse, som behandlingen skrider frem. Hvordan er processen og hvilke valg, skal du træffe?

03. marts - 2021