wawawomb | Er du vores testperson?
Artikler Om wawawomb Klinikker Encyklopædi Kontakt
App

Er du vores testperson?

Vores app er klar til at blive testet. Vi søger derfor kvinder der er i behandling eller som snart starter i behandling, som over en periode vil hjælpe os med at teste app'en i deres forløb.

Skrevet af:

wawawomb

Fertilitetsbehandling

30. juli - 2021

Kære dig, der er i fertilitetsbehandling

Vores mål med wawawomb er at lave et værktøj, som kan være med til at understøtte dig og din eventuelle partner/partnere i fertilitetsbehandling – og på den måde gøre processen bare en smule lettere og mere overskuelig.

Hvorfor er det vi beta-tester?

Vi udvikler appen i samarbejde med læger med speciale inden for infertilitet, klinikker og kvinder, der selv har været i behandling. Nu er vi nået dertil, hvor vi skal teste appen aktivt. Dette kalder vi en beta-test. Til denne test skal vi bruge kvinder, der er i behandling eller som snart skal starte i behandling, og som har lyst til at forsøge sig med at bruge appen og give os feedback på, om den hjælper på den måde, vi har tiltænkt.


Det er vigtigt for os at få skabt den bedst mulige app til kvinder, som går igennem fertilitetsbehandling. Og det er vigtigt for os, at vi sammen får sikret større viden og bredere forskning indenfor området. Ved at melde dig som beta-tester er du med til at hjælpe andre kvinder – både nu og i fremtiden. Vi håber, at du har lyst til at være med.

Hvad skal jeg som beta-tester?

Som beta-tester af wawa-appen skal du bruge appen i forbindelse med dit  behandlingsforløb og give os feedback løbende – eller efter forløbet. Det sker nemt og enkelt i selve appen.

Praktisk information:

  • Vi søger kvinder, der enten er i fertilitetsbehandling eller skal starte op i et forløb inden for de næste par måneder. Det betyder ikke noget, hvilken type fertilitetsforløb du skal igennem, eller om du har været det tidligere.
  • Testen vil starte fra slutningen af august 2021 og løbende efter, hvad der passer dig og hvornår dit forløb starter.
  • Du bestemmer helt selv, hvor længe du vil teste med, men maksimalt 3 måneder.
  • Feedback til wawawomb vil foregå inde i appen eller via samtaler hvis du ønsker. Du får information og en guide, når du har tilmeldt dig forløbet.
  • Vi går meget op i, hvordan vi bevarer og håndterer dine data. Ingen af dine personlige data vil blive brugt i forbindelse med testen. Hvis du vil læse mere om vores persondatapolitik, kan du læse mere her

Har du spørgsmål til testforløbet, så skriv til: tester@wawawomb.dk

Sign-up til beta-test af app

Ved at melde dig som beta-tester, er du med til at hjælpe andre kvinder, både nu og i fremtiden. Vi håber, at du har lyst til at være med.