wawawomb | Forsker: Hvad betyder DNA-fragmentering for mit behandlingsforløb?
Artikler Om wawawomb Klinikker Encyklopædi Kontakt
App

Forsker: Hvad betyder DNA-fragmentering for mit behandlingsforløb?

Vi hører mere og mere om DNA-fragmenteringer i sædprøver, men hvilken betydning har det for din sædkvalitet, og kan det påvirke dit behandlingsforløb?

Skrevet af:

Barbara Sonja Saouma

Mænds fertilitet

02. juni - 2021

Vi har bedt seniorforsker Kristian Almstrup om at afklare, hvad DNA-fragmenteringer kan betyde for et behandlingsforløb og for en mands helbred.

Kristian, vi hører mere og mere om, hvad DNA-fragmenteringer er for en størrelse. Men hvad betyder det for sædkvaliteten?

Hvis du nu er dårlig til at danne sædceller, så har du et lavt antal normale sædceller, og dem der så ikke ser normale ud, de har typisk et højt niveau af DNA-fragmentering. Men spørgsmålet om, hvad der kommer først; lav sædkvalitet eller DNA-fragmentering, det er lidt ligesom hønen og ægget - er det fordi, at sædcellerne ikke dannes ordentligt eller er det omvendt? Vi ved det dybest set ikke.

Kristian Almstrup

Seniorforsker ved Afdeling for
Vækst og Reproduktion på
Rigshospitalet.

Det vi kan sige er, at i de tilfælde hvor man måler på, hvor godt DNA bliver pakket i sædcellerne, så er der en stor sammenhæng til sædkvaliteten; hvordan de ser ud, og hvordan de svømmer. I de tilfælde hvor man måler på, om der er brud på DNA, er der ikke en så god sammenhæng med sædkvaliteten, men mere med sådan noget som hyppige graviditetstab.

DNA-fragmentering kan have en effekt på befrugtningsgraden af ægget og i sidste ende, siger du, også muligheden for at bære en graviditet?

Ja, vi ser en rimelig klar sammenhæng mellem DNA-fragmentering og gentagne graviditetstab, og der er en ganske god biologisk forklaring bag.

Man skal være forsigtig med at konkludere, at netop dét er årsagen til gentagne graviditetstab hos et par. Man skal se på det enkelte par, for der kan være mange andre faktorer, der spiller ind. Så én årsag kan sjældent forklare det fulde billede, selv om det ville være noget lettere.

Ét er at det kan være medårsag til gentagne graviditetstab, men hvilken betydning har det for mandens helbred, kan man være disponibel for fx testikelkræft, hvis man har DNA-fragmenteringer?

Nej, slet ikke, det er meget vigtigt for mig at pointere. DNA-fragmentering har intet med mutationer eller genetik som sådan at gøre. Du er ikke mere disponibel for sygdom. Ja, det kan have en genetisk betydning for dig, hvis du har knæk på arvemassen, men det er ikke mutationer. Og det er ikke sådan, så du giver noget sygdomsmæssigt videre, fordi du har DNA-fragmentering.

Men hvad kan man så gøre som mand for at udbedre DNA-fragmenteringen?

Ja, man kan godt forbedre sin sædkvalitet lidt. Sædcellerne skal dannes, og det tager ca. 3 måneder. Jo bedre de har det, jo bedre bliver sædcellerne også dannet. Her handler det om helt generel livsstil. Hvis du har en dårlig livsstil med rygning og ingen motion, så kan du faktisk vinde noget ved at kvitte rygning eller motionere. Men det er vigtigt at sige, at du kun kan vinde en vis del. Så hvis du nu slet ikke danner sædceller, så kan du ikke pludselig komme til det ved at stoppe med at ryge.

Vidste du at...?

DNA (Deoxyribonukleinsyre) er
et molekyle, som bærer de fleste
genetiske instruktioner,
der skal bruges ved vækst,
udvikling, funktion og reproduktion.

Grundlaget for at danne sædceller bliver skabt, imens man ligger i mors mave. Kimen, kan man sige, bliver lagt her. Når man så er voksen og gerne vil have børn, så kan man skrue nogle procenter op og ned - alt efter fundamentet. Måske 20%. Men det er ikke sådan, at du bare lige kan fikse det fra den ene måned til den anden ved at fjerne din bærbare computer fra skødet. Først og fremmest er sædcellerne ca. tre måneder om at blive dannet, så det er jo vedholdenhed med sund livsstil, der kan forbedre din sædkvalitet.

Hvis DNA-fragmenteringer er meget udbredte, og det faktisk har en betydning for evnen til at bære en graviditet, hvorfor er det så ikke en standard del af udredningen for mænd på vej i fertilitetsbehandling?

Fordi de videnskabelige selskaber ikke kan blive enige om, hverken hvilken teknik man skal bruge, eller hvilken værdi der skal være gældende i forskellige situationer. Så derfor er det ikke blevet en standard at undersøge for endnu. Det er ikke sort/hvidt på nogen måde, for der kan være nogle få patienter, hvor man kunne have hjulpet dem anderledes med deres behandling, havde man vidst til DNA-fragmenteringer, men for langt de fleste vil en analyse af DNA fragmentering ikke være afgørende for den behandling de ellers ville have fået.

Er der så særlige hensyn at tage i forbindelse med at aflevere sædprøver, hvis man ved, man har DNA fragmentering?

Sædprøven skal være så frisk som overhovedet muligt. Men det skal den faktisk være uanset antal svømmere og form. Jo længere tid der går fra prøve er lavet, til den skal i brug, gør sædprøven dårligere.

Så helt generelt så frisk som muligt, og du skal sørge for at “gemme” på sæden lidt inden sædprøven. Man skal helst ikke have haft udløsning mellem 2-7 dage inden, men heller ikke mere end det. Der bliver dannet 1.500 sædceller i sekundet hos en frisk ung mand, så for lang tid mellem ejakulationen vil betyde at sædcellerne går til grunde.

Men ligesom man kan få målt DNA-fragmentering i sædprøven, så er der andre parametre ved sædcellerne, som reagerer ligedan. Hvad er den nyeste opdagelse?

Vi har selv undersøgt akrosomet på sædcellerne. På almindelige menneskesprog er det den “hat” som en sædcelle har på, som den skal tage af lige inden, den skal ind i ægget. Det viser sig dog, at mange sædceller allerede, når de kommer ud, har smidt hatten. Det vil sige, at akrosomet er gået i opløsning, og sådan en sædcelle vil aldrig kunne fertilisere et æg.

Det er på samme måde som med DNA-fragmentering, noget der kunne hænge sammen med miljøpåvirkninger; hvor mange sædceller har et intakt akrosom.

Vi bliver kontinuerligt klogere på årsager bag manglende implantation eller ringe befrugtningsgrad, men det viser sig tydeligt, at der er forskellige parametre for sådan en sædcelle, der kan afhænge af livsstil - og altså ikke kun DNA-fragmentering. En sædcelle skal kunne mange ting og mange af de ting kan forbedres af livsstil. Hvis du stopper med at ryge, er der en bedring i antallet af normale sædceller, og her kommer der også en bedring i DNA-fragmenteringen.

Vil du læse mere om sædkvalitet?

Mænds fertilitet

Lægen: Hvordan bliver jeg som mand udredt?

Danske mænds sædkvalitet har de seneste år trukket overskrifter, for den er historisk lav. Men hvad vil det egentlig sige? Og hvordan finder du ud af, om du har dårlig sædkvalitet?

22. januar - 2021