wawawomb | Forsker: Hvad betyder skrøbeligt DNA i sædprøven?
Artikler Om wawawomb Klinikker Encyklopædi Kontakt
App

Forsker: Hvad betyder skrøbeligt DNA i sædprøven?

Har du hørt om 'skrøbeligt DNA' i forbindelse med din sædprøve? Det er en ganske almindelig tilstand hos størstedelen af alle mænd, men for nogen gør det en forskel for deres forplantningsevne.

Skrevet af:

Barbara Sonja Saouma

Mænds fertilitet

02. juni - 2021

Vi har spurgt seniorforsker Kristian Almstrup om, hvad DNA-fragmentering har af betydning for mandlig infertilitet, og hvilke årsager der ligger bag.

Helt grundlæggende, Kristian, hvad betyder det, at man har DNA-fragmenteringer i sin sæd?

For at en sædcelle kan være strømlinet, svømme og aflevere arvemassen inde i ægget, så er arvemassen i sædcellen pakket med nogle helt bestemte proteiner. Selve arvemassen i sædceller fylder 1/3 mindre end i en almindelig celle. Når vi taler om DNA-fragmentering eller skrøbeligt DNA, så handler det om, hvor godt arvemassen er pakket i sædcellen, og om der er brud på selve arvemassen. DNA-fragmentering bruges som en fællesbetegnelse for begge dele, hvilket er noget af det, der gør, at det er virkelig forvirrende at finde rundt i.

Hvor mange danske mænd, vil du vurdere, har DNA-fragmenteringer i deres sæd?

Alle. Det er således, at der normalt er millioner af sædceller i en sædprøve, og faktisk er det kun få af dem, som ser helt normale ud. Vi har lavet en stor undersøgelse på danske mænd, og kun 4% af sædcellerne ser helt normale ud hos unge mænd. Og når sædcellerne ikke ser helt normale ud, så har de ofte ikke fået pakket deres DNA ordentligt, og så er det, at vi ser DNA-fragmentering. Så jeg vil generelt sige at man kan spore DNA-fragmentering i sædprøver fra alle mænd.

Kristian Almstrup

Seniorforsker ved Afdeling for
Vækst og Reproduktion på
Rigshospitalet.


Lige nu er området dog ikke så udviklet, at vi som standard undersøger for DNA-fragmentering forud for fertilitetsbehandling. Man begyndte at måle på DNA-fragmentering slut i 90’erne, og selv om der er udviklet forskellige teknikker til at udføre og lave forskellige undersøgelser, så er der endnu ikke fundet en fælles standard for hvordan man skal måle DNA-fragmentering. I de videnskabelige kredse er man ikke blevet enige om én teknik til at måle det, og man er heller ikke enige om hvilke værdier, der skal være de normale, man skal dømme ud fra.

Så snart vi er ude i at tale arvemasse, så er der ikke langt til at blive lidt nervøs. Som mand, skal man så være bekymret for sin arvemasse og evne til at lave raske børn?

Overhovedet ikke. Som sagt er der jo millioner af sædceller i en sædprøve, og der skal jo kun en sædcelle til. Og under befrugtningsprocessen sker der et skarpt udvælgelsesforløb, hvor det kun er de bedste sædceller, som ender oppe ved ægget. Hvis du så slet ikke har nogle “bedste sædceller”, så er det dér, du får problemer. Det her er ren statistik – hvis du har få sædceller, så er andelen af gode sædceller små, og så er der en lille andel, der når op til ægget, ligesom hvis man har mange men dårlige sædceller, så er der også få, der når op til ægget. Det er sådan helt basalt set noget med tal og statistik at gøre.

Det er også vigtigt at forstå et DNA-fragmentering ikke er det samme som mutationer i arvemassen. Man bør derfor ikke være specielt bange for at få børn med genetiske afvigelser selvom man kan spore fragmentering af DNA i sædprøven.

Alle mænd har fragmenteret DNA i deres sædprøve, men hvad ser I som årsagerne til, at det sker; at man har fragmenteret DNA i sæden?

Normalt deler man det ind i tre årsager. Som noget der sker under dannelsen af sædceller (i testiklerne), eller som noget der sker efter, de har forladt testiklen og bliver opbevaret i bitestiklen (hvor de modnes en smule), og så er der den tredje årsag, noget der sker efter sædprøven er afleveret.

DNA-fragmenteringsskader, som sker under selve dannelsen af sædceller, tager udgangspunkt i hvor godt testiklerne fungerer. Testiklernes funktion grundlægges, mens drengebørn ligger inde i deres mors mave. Både for drenge og pigerne bliver grundlaget for deres fremtidige fertilitet dannet, imens de ligger inde i deres mors mave. Æggene bliver dannet, mens pigebørn ligger i mors maven, og for drenge er det grundlaget for, hvordan deres testikler kommer til at fungere i voksenlivet, som bliver grundlagt i mors mave. Hvis testiklerne som udgangspunkt fungerer dårligt, vil der også observeres mere DNA fragmentering.

Det, der måske er det mest interessante, er dog den DNA-fragmenteringer, der kan opstå efter, at sædcellerne er lavet, og her mener man, at det kan være relateret til noget der hedder oxidation - hvordan oxidativt stress påført af fx livsstil eller stråler påvirker DNA’et i sæden.

Det er vigtigt at forstå, at hvis du som udgangspunkt har dårlig dannelse af sædceller i testiklerne, så er det næsten lige meget med påvirkningen efterfølgende. I sådanne tilfælde kan du spise nok så mange kosttilskud og undgå stråler - det vil nærmest ingen effekt have at ændre livsstil. Og det svære her er at afdække, hvad årsagen til fragmenteringen er. Om skaden er sket i mors mave eller af oxidativt stress på cellerne – det er simpelthen svært at måle, for vi måler jo ikke løbende på det samme menneske men typisk først, når mennesker står og ønsker sig børn, det ikke kan få.

Det er interessant at tænke på, at hvis vi vender os mod dyrene, så har de fleste af dem et meget bedre grundlag for sædproduktion, end vi mennesker har. Nu fortalte jeg dig, at det var ca. 4% af sædcellerne hos mænd, der var helt normale. Hos en orne er det 98%!

Så unormale sædceller er i virkeligheden det mest normale. Men hvad gør, at ornen har et andet og langt bedre udgangspunkt, end mænd har?

Ja, det er et godt spørgsmål. Der er utvivlsomt nogle miljøfaktorer, der spiller ind. Men måske også genetik. Vi ved det ikke rigtig, men man kan jo sige, at en ting som vi gør anderledes er, at når mænd har svært ved at få børn (fordi deres basale testikelfunktion er nedsat), så prøver vi at hjælpe dem til at få børn ved kunstig befrugtning. Der gør man faktisk det modsatte ved en orne. Der avler man kun på de mest fertile. Og dem der ikke er fertile, dem avler man ikke på.

Du fortæller os, at infertilitet er arveligt, og vi mennesker faktisk viderebringer det i generationer ved at ‘avle’ på infertile mænd?

Det er en meget farlig diskussion, og jeg siger det næsten ikke. Men når vi laver assisteret reproduktion, og man har nogle uheldige genetiske egenskaber, så er der en vis risiko for at give dem videre til sine børn. Og biologisk set, så ville vi stoppe med at reproducere os selv helt naturligt. En mand, der har svært ved at få børn, ville jo hvis vi ikke havde fertilitetsbehandling, aldrig få nogle børn og så ville de gener aldrig gå videre. Men det bliver de jo med fertilitetsbehandling.

Så ved at udføre fertilitetsbehandling, er vi selv med til at vedholde andelen af infertile i fremtiden?

Ja, det kan man sige, groft sagt. Af den genetiske del i hvert fald. Det er jo svært og meget følsomt, og det er ikke noget man kan sige helt firkantet. Jeg er udmærket klar over, at for dem, der ikke kan få børn, der er det jo et stort traume, og skulle vi ikke hjælpe dem, nu vi kan? Jo, selvfølgelig skal vi det! Og det vil ikke forholde sig sådan, at deres børn slet ikke kan få børn. Det er mere set på et helt populationsniveau og med en genetisk baggrund, at det bliver lidt farligt, fordi vi så giver problemet videre – vi går udenom den naturlige selektion, som eksisterer for vores race. Vi skal i hvert fald være opmærksomme, for når mennesker tilmed også får børn senere, så tilføjer det til udfordringerne, hvis man også kæmper med arvet infertilitet. Så kan det blive meget svært for de kommende generationer.

Hvordan kan vi så hjælpe vores drengebørn til at passe på deres sædkvalitet, vil det gøre en forskel at fortælle dem, at computere aldrig må ligge i skødet?

Tjaa, men hvad hvis din søn så ryger senere i livet? Når vi taler mandlig infertilitet, er der mange faktorer, der spiller ind. Personligt tror jeg ikke, det er computer eller telefonen i bukselommen, som er afgørende. Men mange bække små.

Noget af det, jeg tror, har den største betydning, er rygning og motion. Hvis man fx mangler D-vitamin, og generelt ikke har styr på sine vitaminer/mineraler, så kan testiklerne heller ikke fungere normalt. Der er studier, der viser, at hvis du decideret mangler D-vitamin, og du får tilført D-vitamin, så bliver din sædkvalitet også forbedret. Generelt livsstil er vejen frem, for lige nu findes der ikke noget vidundermiddel eller medicin, der kan hjælpe. Lægerne kan ikke give dig noget, der fixer problemet, men de kan oprense sædprøven og tage de allerbedste sædceller ud - og som nævnt tidligere; der skal kun én god sædcelle til.

Vil du læse mere om sædkvalitet?

Mænds fertilitet

5 ting du skal vide om sædceller

Spunk, juice, frø, sæd, svømmere, sperm – kært barn har mange navne. Men hvor meget ved du egentlig om de mandlige kønsceller; sædcellerne?

29. januar - 2021