Artikler Om wawawomb Encyklopædi Kontakt
App

Forsker: Hvad viser den nyeste forskning os i gentagne graviditetstab?

Nogen siger, at det er naturlig selektion, når en kvinde mister en graviditet. Og et enkelt tab er ikke ualmindeligt. Men forskningen i gentagne graviditetstab kører for fuld hammer lige nu. Hvad viser den os?

Skrevet af:

Tanja Schlaikjær Hartwig

Forskning

06. maj - 2021

Hos wawawomb har vi valgt de dygtigste fagpersoner indenfor deres felt til at gøre dig og os klogere på kroppen, psyken og relationerne.

Læge og forsker Tanja Schlaikjær Hartwig har i flere år forsket intenst i gentagne graviditetstab sammen med sit team af førende læger og forskere på Hvidovre Hospital for at blive klogere på et stadig underprioriteret område af kvinders helbred.

Vi interviewede forsker Tanja Schlaikjær Hartwig omkring sit arbejde med forskningen i graviditetstab på Hvidovre Hospital. Hun møder kvinder og par hver dag, der er i dyb sorg ved igen at have mistet, og gør hvad hun kan sammen med sine kolleger for at blive klogere på de bagvedliggende faktorer.

Hun fortalte os, at uanset om man har mistet en eller tre gange, så har man brug for at vide hvorfor - et ‘hvorfor’ kan nemlig føles erstatteligt med et “hvordan”, hvordan kan vi ændre udkommet af næste graviditet, så vi ikke skal stå i samme sorg igen.

Vi har derfor bedt hende dele den nyeste forskning og viden på området - hvilke årsager er lige nu kortlagte af forskerne?

Som læge og forsker møder jeg kvinderne og parrene hver dag, dem der kommer til os grundet gentagne graviditetstab. Fælles for dem er, at de ofte mødes med, at "det er naturens gang". Men de har brug for et bedre svar. Og det er dem, vi leder efter. Her deler jeg vores allernyeste forskning med jer, mulige årsager til gentagne graviditetstab.

Kromosomfejl

Foreløbig forskning i graviditetstab har vist, at ca. 60% af de tabte graviditeter har en kromosomfejl, der er uforenelig med liv. Oftest er der tale om et ekstra kromosom, eller store forandringer der påvirker mange gener. Jo, flere graviditetstab du har været igennem jo større, er imidlertid sandsynligheden for, at fosteret ikke har kromosomfejl, men at forklaringen formentlig findes hos dig eller din partner.

Vi ved også, at gentagelsesrisikoen for kromosomfejl i en kommende graviditet er lille, da de fleste fejl formodes at opstå spontant i den tidlige undfangelse. Den hidtil eneste veldokumenterede sammenhæng med kromosomafvigelse er kvindens alder, for fra du er 25 år til du er 40 år, stiger din risiko for kromosomfejl til over det dobbelte. Det kan derfor føles som et kapløb med tiden, når det lille hjerteblink udebliver, og du både fysisk og psykisk skal indstille dig på en ny graviditet.

Grunden til vores manglende viden om graviditetstab er, at graviditetsvævet ikke undersøges og det derfor forbliver uvist hvad årsagen er. I vores optik er undersøgelse af fosteret indgangsvinklen til forståelse og på sigt behandling af graviditetstab. Indtil nu har man haft en meget sårbar metode til undersøgelse for kromosomfejl i graviditetsvæv. Metoden kræver, at cellerne er levende så de kan dyrkes til flere celler; det er både tidskrævende og der er en risiko for at ingen celler vokser frem eller at de der vokser frem, stammer fra moderen og ikke fosteret. Med nye metoder, baseret på DNA isoleret fra graviditetsvævet, kan vi nu undersøge fosteret med langt større robusthed og tilmed identificere selv mindre genetiske forandringer. Vi formoder nemlig, at forandringer helt ned på enkelt-genniveau kan være afgørende for om en graviditet udvikler sig og vi undersøger derfor aktuelt, hvilke forandringer der her kan være tale om.

Selvom der forskes i nye og bedre metoder til genetisk undersøgelse af graviditetsvæv, tilbydes de endnu kun på forsøgsbasis. På Hvidovre Hospital gennemfører vi i øjeblikket det hidtil største forskningsstudie om graviditetstab og tilbyder i den forbindelse genetisk undersøgelse af det tabte graviditetsvæv.

Genetik hos forældrene

Adskillige studier har peget på, at der kan være en arvelig faktor forbundet med graviditetstab. Med andre ord formoder vi, at der også findes genetiske varianter hos forældrene der medfører øget risiko for graviditetstab. Der er dog kun foretaget få genetiske studier blandt forældre til graviditetstab. Genetiske risikofaktorer kunne være gener der er associerede til eller øger risikoen for kromosomfejl, eller gener involveret i udviklingen af moderkagen, immunfunktioner, blodets evne til at størkne eller de processer der sker i forbindelse med nydannelse af blodkar. For at identificere disse mulige genvarianter, er det nødvendigt at undersøge hele arvemassen (whole genome sequencing) hos en stor gruppe af jer der oplever graviditetstab. På den måde kan vi etablere et bibliotek over gener hos par med graviditetstab og dermed opdage de varianter hvor sammenhængen er stærk. Disse studier er på nuværende tidspunkt også i gang.

Vi ved allerede, at en såkaldt balanceret translokation hos en af forældrene kan være årsag til graviditetstab. Ved en balanceret translokation er der byttet rundt på DNA materiale mellem to forskellige kromosomer uden der er gået arvemateriale tabt. Oftest er bæreren af en balanceret translokation rask, men når kromosomerne videregives i forbindelse med undfangelse, kan det medføre alvorlige kromosomfejl hos fosteret og som konsekvens heraf et tab. Ved gentagne graviditetstab grundet balanceret translokation hos en af forældrene, er det muligt at foretage æg sortering, hvor blastocysten screenes for kromosomfejl (præimplantation genetisk testning for aneuploid – PGT-A) inden tilbagelægning i livmoderen. Denne teknik er ikke en garanti imod graviditetstab, men den øger sandsynligheden for et kromosomraskt foster og dermed en mindre risiko for tab.

Markør for fremtidig sygdom?

Nyere forskning har vist, at kvinder med gentagne graviditetstab, har en øget risiko for udvikling af en række sygdomme senere i livet. Baseret på registerdata på over 10.000 danske graviditetstab fandt vi en øget forekomst af diagnoser som diabetes, hjerte/kar-sygdom, autoimmune sygdomme, infektionssygdomme, lungesygdomme, mave-tarm lidelser samt mentale sygdomme. Dette betyder, at graviditetstab ikke udelukkende kan anses som et reproduktivt problem, men også kan ses som markør for senere sygdom og måske er det de samme underliggende mekanismer, der er årsag til både graviditetstab og senere sygdom. Det er vigtigt, at der bliver forsket så vi måske både kan forebygge graviditetstab og senere sygdom.

Psykiske konsekvenser af graviditetstab

Som du måske har mærket på egen krop og sind, er graviditetstab fortsat et stort tabu og ofte forbundet med følelsen af skyld og skam. Graviditetstab har været opfattet som noget meget privat og noget der primært berørte kvinden. Den nyeste forskning inddrager dog i højere grad partneren, både som en del af forklaringen på tabene, men også i arbejdet med at forstå de psykiske konsekvenser ved at miste. En kvalitativ undersøgelse hvor man har interviewet par der gennemgår graviditetstab, har vist, at mange mænd også oplever en stor sorg, men ofte undertrykker denne og forsøger at være den støttende og optimistiske - de skal være stærke for det er jo ikke dem der fysisk er påvirkede. Måske tabuet om graviditetstab er endnu større blandt vores partnere…

Blandt kvinder ved vi, at hvis du oplever 3 eller flere graviditetstab, har du en betydelig øget risiko for at udvikle depression. Det vidner altså om de ar på sjælen og bristede drømme der for mange hører til at miste ønskede graviditeter.

Nogle studier viser, at sorgen over at miste en graviditet er uafhængig af graviditetslængden. Det er altså ikke nødvendigvis en mindre sorg at miste en ønsket graviditet i 1. trimester, end det er tæt på termin. Sorgen ved at miste er individuel, og kan ikke forudses. Vi oplever heldigvis, at flere og flere af jer står frem og fortæller jeres historie, og dermed er med til at bringe fokus på og åbenhed om emnet og dermed aftabuisere det at tabe. Vi oplever også, at mange af jer, når I står midt i sorgen, efterspørger en forklaring, prognose, forebyggelses- og behandlingsmuligheder ved graviditetstab.

Lige nu er der stillet to borgerforslag om graviditetstab. Det ene omhandler tilbud om psykologisk bistand allerede efter første tab. Det er ikke alle der har behov for dette, men med vores viden om de mulige psykiske konsekvenser ved at tabe, bakker vi op om forslaget og tænker at hjælpen i denne krise også kan bruges i andre situationer og dermed reducerer det behovet for mere omfattende støtte senere i livet.

Foster DNA i moderens blod

Når du er gravid, cirkulerer der små mængder af DNA fra fosteret og moderkagen i dit blod. Med nye metoder kan man ud fra en blodprøve analysere disse små DNA-stykker fra gravides blod og med stor sikkerhed afgøre om fosteret har ekstra eller manglende kromosomer. Denne metode bruges allerede til screening for trisomi 21 (Downs syndrom) i levende graviditeter (kaldes i den forbindelse NIPT eller NIPS), men der forskes nu også i brugen af metoden til undersøgelse af kromosomfejl hos tilgrundegåede fostre. Hvis det viser sig, at man alene med en blodprøve kan afgøre, om fosteret havde kromosomfejl eller var kromosomraskt, er man ikke længere afhængig af at skulle opsamle graviditetsvæv ifm. tabet for at sikre en fosterdiagnose.

DNA-skrøbelighed i sæd

I alle kroppens celler, heriblandt dine æg, findes der mekanismer, der kan reparere de små DNA-skader, som hele tiden opstår og er helt naturlige. Hvis reparationen fejler eller udebliver, kan DNA-skaderne medføre såkaldte mutationer eller brud på DNA’et (DNA-fragmentering), som kan få betydning for cellens funktioner. Sædceller er ikke i stand til at reparere de DNA-skader der måtte opstå og der forekommer derfor et højere niveau af DNA-fragmentering i sædceller (også kaldet sperm DNA-fragmentation – SDF) end i andre af kroppens celler. SDF indgår ikke i den nuværende rapportering af sædkvalitet, og man kan derfor godt finde høj SDF i sædprøver med normal sædkvalitet.

Når dit æg befrugtes af en sædcelle, kan æggets reparationsmekanismer gøre bod på nogle af de mutationer, der forekom i sædcellen, men hvis DNA’et i sædcellen er fragmenteret, kan skaderne ikke udbedres. Derfor videreføres DNA-skaderne til blastocysten, som senere udvikler sig til fosteret. Højt niveau af SDF er i flere studier vist at være hyppigt forekommende, og faktisk har 40% af mænd i par med gentagne graviditetstab vist sig at have højt niveau af SDF. Vi ved også, at omkring 40% af SDF er relateret til stigende alder mens 60% blandt andet er relateret til usund livsstil herunder overvægt, insulinresistens og metabolisk syndrom (forstadiet til diabetes). Der er også påvist sammenhæng mellem SDF, rygning og antal ny mutationer hos nyfødte.

Med opdagelser som disse, tyder det altså på at du som kvinde ikke står alene med ”ansvaret” for graviditetstab, men at mændene lige så vel kan være en del af forklaringen. Så der er ingen gode undskyldninger for, at I ikke er fælles om at lægge cigaretterne på hylden, skære ned for junkfood og tage en rask gåtur.

Hormonforstyrrende stoffer

Det er efterhånden en kendsgerning, at kemikalier i de ting vi omgiver os med, kan påvirke frugtbarheden, hvorfor brugen af disse i Danmark i dag er reguleret. I forskningen fokuseres der nu på de mindre giftige hormonforstyrrende stoffer, men som alligevel kan have en betydning for hormonsystemet. Vi er alle i daglig kontakt med mange potentielt hormonforstyrrende stoffer, f.eks. via madvarer, beklædning, kosmetik, elektronik, emballage, husstøv og indåndingsluft. De fleste hormonforstyrrende stoffer kan måles i blodet eller urinen hos os alle, og World Health Organisation og United Nations Environment Programme (WHO/UNEP) har udtrykt bekymring for hormonforstyrrende stoffers effekter på vores helbred, herunder frugtbarheden. Vi mangler dog undersøgelser af store og uselekterede grupper af par der oplever graviditetstab, så vi kan få klarlagt betydningen af hormonforstyrrende stoffers for graviditetstab.

Immunsystemet og hormonsystemets rolle i graviditetstab

Adskillige studier har vist, at kvindens immunsystem, herunder tilstande hvor immunsystemet aktiveres uhensigtsmæssigt på kvindens eget væv (autoimmune lidelser), er involveret i nogle graviditetstab. Det tyder på, at immunsystemet især spiller en rolle, når det er raske fostre der tabes. Immunsystemet kan også være årsag til tab der opstår efter en kompliceret fødsel, hvor der er sket en ekstra overførsel af fosterceller til moderens blod og kvindens immunsystem dermed har været udsat for og reageret på fosterets ”fremmede” celler.

Hormonsystemet kan ligeledes være involveret i graviditetstab af kromosomraske fostre. Der er i undersøgelser vist sammenhænge mellem graviditetstab og stofskiftet, diabetes, polycystisk ovarie syndrom (PCOS), fedme, forhøjede koncentrationer af hormonet prolaktin og lavt niveau af D-vitamin. For nogle kvinder kan tab også skyldes utilstrækkelig udvikling af ”det gule legeme” – den del af æggestokken der udskiller de graviditetsbevarende hormoner i den helt tidlige graviditet.

Der forskes aktuelt i disse tilstandens betydning i den tidlige graviditet, og hvordan de optimalt behandles så færre raske fostre i fremtiden skal gå tabt.

Lige nu forsker man på livet løs i gentagne graviditetstab på Hvidovre Hospital. Du kan læse meget mere om forskningen samt læse mere om, hvordan du kan bidrage til og deltage i forskningen, hvis du selv har oplevet gentagne graviditetstab på graviditetstab.dk

Har du et emne, du gerne vil vide mere om? Så skriv til os på kontakt@wawawomb.dk

Referencer:
State of the science of endocrine disrupting chemicals – 2012. WHO/UNEP, 2013

Vil du læse mere om gentagne graviditetstab?

Diagnoser

Lægen: Mulige årsager til gentagne graviditetstab

Gentagne graviditetstab beskrives af flere som en enorm sorg, frustration og en følelse af en fejlende krop. Men hvad er de typiske årsager til gentagne graviditetstab?

05. februar - 2021