Artikler Om wawawomb Encyklopædi Kontakt
App

Forsker: Hvordan står det til med fertiliteten i Danmark?

Måske har du også siddet hjemme og set tv-serien A Handmaid's Tale, mens det har løbet dig koldt ned ad ryggen, "godt det ikke er sådan i virkeligheden!". Men kan vi være på vej derhen?

Skrevet af:

Cathrine Widunok Wichmand

Forskning

09. april - 2021

Hos wawawomb dykker vi ned i nogle af de svære områder og gøre dem lidt mere forståelige.

wawawomb interviewer Anna-Maria Andersson som er forsker og biolog ved afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet. Hun har særligt sit fokus på hormoner og kønshormoner og på hvordan de påvirker kroppen fx i forhold til vores reproduktion.

Et af de nyere forskningsområder er, hvordan miljøfaktorer kan påvirke fertiliteten, og når vi skriver ‘nyere’, så er det fordi, det er et område, man først ”opdagede” for ca. 30 år siden. Og man finder hele tiden nye stoffer, som kan påvirke egne hormoner. Og vi skal være opmærksomme på hormonforstyrrelser. Især som gravid eller som en kvinde, der forsøger at blive gravid. Du har måske hørt at du såvidt muligt skal bruge Svanemærkede produkter under graviditeten, undgå hårfarve og skrue ned for de skrappe rengøringsmidler. Og måske har du også hørt om ’cocktaileffekten’ - uden helt at vide, hvad og hvordan den påvirker kroppen. Det er nøjagtigt dét, vi taler med Anna-Maria om.

Hvis vi først og fremmest kan sætte et par ord på “hormonforstyrrende”, som vi ofte hører i medierne, vil du så ikke det, Anna-Maria?

“Først og fremmest kan man sige, at vi accepterer en række hormonforstyrrelser i dagligdagen - p-piller er fx en hormonforstyrrelse, som vi selv bevidst udsætter os selv for. Men når vi stopper med at tage p-piller, retter kroppens hormonproduktion sig rimelig hurtigt igen. Det er én ting;

hvordan dine kønshormoner fungerer og påvirker kroppen for, at du får din menstruation eller dine sædceller bliver produceret, som voksen.

Men vi lærer desværre også mere og mere om, hvordan man påvirkes af hormonforstyrrende stoffer under fosterudviklingen. Det vi ser er, at hvis fosteret påvirkes i maven, så er forandringen typisk permanent. Som foster – dine testikler dannes fx indenfor en ganske kort periode; 2-3 uger eller kortere tid. Men hvis der er sket en hormonforstyrrelse, så der ikke er de rigtige hormoner på de rigtige tidspunkter – ja, så er der et vindue, hvor udviklingen kan gå skævt. Og så kan skaden hos fosteret være sket. En skade man måske først opdager, når man selv vil have børn. Så den gravide kvinde skal beskyttes!"

Vi interviewer:

Anna-Maria Andersson, Forskningsleder

Afd. For Vækst og Reproduktion

Rigshospitalet

Og vi ved jo, at der er et stort behov for fertilitetsbehandling. Man taler om, at mere end hver 10. barn fødes efter behandling. Men de tal siger ikke nødvendigvis så meget om kvindelig/mandlig fertilitet. Hvis vi beder dig tegne et generelt billede af fertiliteten i den reproduktive alder (20-45 år) i Danmark, hvordan ser det så ud?

“En voksende andel af en børneårgang er her kun, fordi vi kan tilbyde behandling, ja. Og man kan sige, at fertilitetsraten i forvejen er lav. Vi får nu 1,67 barn pr. kvinde. Det er billedet, som det ser ud nu.

Men som forsker bliver jeg jo nysgerrig, så jeg spørger selvfølgelig: Siger det nødvendigvis noget om vores biologiske fertilitet? Nej, for nogen vælger også bevidst børn fra. Vi ved, at 20% af mændene mellem 45-50 år ikke bliver fædre. Er det frivilligt? Eller fandt de aldrig partneren? Eller kunne de ikke gøre deres partner gravid? Der er et kæmpe mørketal i de spørgsmål, som vi slet ikke har indsigter i.

Hvis du spørger en demograf til faldende fødselsrate, så vil de tale om sociale årsager. “Kvinderne bliver ældre, de bliver højt uddannede, og nogle af dem skyder fertiliteten”. Men det kan vi også finde argumenter imod, altså at ”kvinder får børn for sent”. 

For hvis vi ser historisk set, så var gennemsnitsalderen for en fødende den allerlaveste i 1960’erne. Det var lige før, at p-pillen kom på markedet. Men ser du tilbage på kvinder i starten af 1900-tallet, ser på den gennemsnitlige alder for en fødende kvinde, så var det slet ikke unormalt, at de fik børn langt op i 30’erne. Dengang fik man langt flere børn, så det var typisk ikke det første barn i slutningen af trediverne, men blot for at sige, at mange kunne få børn også godt op i 30’erne. I 2011 var gennemsnitsalderen på en fødende kvinde 31 år. I 1901 var gennemsnitsalderen også 31 år. Man havde ikke råd til at få børn tidligt, og man blev først gift langt oppe i 30’erne. Det var dyrt”

Så vores fødealder har rykket sig frem og tilbage over de sidste 100 år, påvirket af samfund, økonomi og muligheder. Men fødselsraten er lavere end nogensinde. Politikere og medier fokuserer mere og mere på fødselsrate, hvorfor er den så vigtig?

”Det er et simpelt regnestykke. For at en befolkning skal kunne opretholde sig selv, så skal man have 2,1 barn. To for at erstatte mor og far, 0,1 fordi nogle børn og unge dør, før de selv for børn. Er det så godt eller skidt, at vi nu roder rundt nede på 1,67?

Planeten sætter måske pris på, hvis vi bliver færre. Helt simpelt bliver der færre unge og raske til at forsørge de ældre og syge i befolkningen. Og det er dét, vi kalder “ældrebyrden”. Og den mærkes for alvor i rigtig mange lande – det er tungt.

Den udfordring løser sig på sigt, når de ældre dør ud. I Danmark er vi heldige, for vi har en tilflytning fordi vi er et attraktivt land at være i. Det opvejer lidt for de få børn, der fødes, så på den måde udskyder vi simpelthen problemet med indvandring. Men i østeuropa lider de under, at de mister de ressourcestærke til andre lande som Danmark. De stærke rejser ud. Det er de helt små, svage og gamle, der bliver tilbage".

Hvorfor vi føder så få børn lyder til at skulle undersøges meget dybere. En ting er, hvis kvinder vælger at få børn sent. Men sæt det er biologien, som er årsag til faldende fødselsrate. Hvordan ser du, at vi kan hjælpe vores børn og passe på deres fertilitet?

”Som forsker er vi ude i lidt af et gætværk, når vi taler den lave fødselsrate, for vi kender faktisk ikke årsagen. Men vi ved jo, at vi skal hjælpe vores børn til at passe på fertiliteten. Men skal man være en lille kemiker for at finde ud af det? Selv som forsker bliver jeg overrasket over, hvor jeg finder kemikalier.

Men hvis jeg skal svare jer pragmatisk; som voksen skal du være opmærksom på cocktailen. Dvs. du skal være opmærksom på at bruge lidt mindre af det hele, så du reducerer din risiko. Du skal helt lavpraktisk kigge på din hverdag; hvad kan du undgå at bruge, hvor din tilværelse også fungerer. Du skal simpelthen prøve at sænke mængden af kemikalier, du udsættes for. Det samme gælder dine børn.

Det nemmeste er at tage fat i det, du smører på kroppen, det du spiser, det du vasker tøj i, det du kommer i dit hår. Men hvordan gennemskuer man det? Vælg produkter som er Svanemærkede eller mærket med den Blå Krans. Vælg parfumefrit og allergitestet på alt der har med opvaskemiddel, shampoo, creme at gøre. Tænker du: ”Okay, jeg kan ikke leve uden dén shampoo uden mærke!”, så brug den, men gør det bevidst.

Og så er der jo maden! Mange af vores sprøjtemidler er hormonforstyrrende – så især som gravid eller en der prøver på at blive det: Vælg økologisk mad, hvis du har muligheden.

Men kemien er alle vegne. Tag plastikindustrien! Her kan du overveje at bruge til madopbevaring. Tænk lige over, at Tupperware lover livstidsgaranti. Det din mor har fra 1970’erne, som altså blev produceret længe før, at vi blev opmærksomme på de skadelige effekter af flere plasttilsætningsstoffer som f.eks. ftalater og bisphenol A, du kan arve – det står stadig. Det er da lidt skræmmende".

Det er jo på mange måder simple råd, nogle af dem som vi har hørt før; køb økologisk og Svanemærket. Men er problemet ikke også, at kemier er alle steder, hvor vi kan have svært ved at vælge den fra? Møbler, biler osv.

”Jo! I møbler ser vi flammehæmmere, og nogle af dem er hormonforstyrrende. De er der af en sikkerhedsmæssig grund. Der er krav til, at sofaer ikke skal stå i lys lue, fordi du taber et cigaretskod. På den måde kan flammehæmmere redde liv. Men i USA er der fx lovkrav til, at barnevogne, børnetøj, madrasser har flammehæmmere - børnene ligger i dem!

Det er gift. Det her område skal reguleres meget mere. Vi ved simpelthen for lidt og tillader for meget”.

Det lyder egentlig lidt skræmmende, at vi ikke hundrede procent sikkert kan kortlægge, hvorfor fertiliteten er dalende. Ser du på nogen måde, Anna-Maria, et skrækscenarium som vi fx har set i tv-serien A Handmaid’s Tale; en fremtid, hvor vi faktisk ikke kan reproducere os selv?

”Jeg håber det ikke. Jeg tror og håber på, at vi er klogere, end vi var i årtierne efter 2. verdenskrig hvor vi fik 100.000 nye kemiske forbindelser på markedet - de fleste er stadig ikke kortlagt, ligesom påvirkningen af dem heller ikke er”.

Hvad kan du forestille dig, kan ændre den lettere dystopiske kurs?

“Hvis vi fik gang i klimaindsatsen, så kunne det have en gavnlig effekten på fertiliteten. Der er en bevægelse grøn kemi, hvor man prøver at designe kemikalierne bedre fra start af, end man gjorde dengang. Vi ønsker os kemi, som ikke er skadelig, men hvor effekterne, man eftertragter, forbliver. Hvordan kemien laves skal forfines - det er gået lidt hurtigt. For samtidig med at kemien er eksploderet ser vi jo, at nogle af de hormonafhængige sygdomme som fx  testikelkræft eller brystkræft, som er en af de mest dødelige former, er steget. Og ja, der er en genetisk årsag hos nogle af de ramte. Men tallene for brystkræft stiger og stiger. Forekomsten af testikelkræft er mere end tredoblet siden 1940’erne og selv om overlevelsen i dag er rigtig god pga. effektiv behandling, er det en kræftform som rammer unge mænd (hyppigst mænd i 30’erne) og har store konsekvenser for deres fertilitet.

Det er gået for hurtigt med industrialiseringen, men jeg håber, vi kan nå at stoppe op og gøre det bedre. Det skal vi”.

Har du et emne, du gerne vil vide mere om? Så skriv til os på kontakt@wawawomb.dk

Vil du læse mere om infertilitet?

Forskning

Forsker: Industrialiseringen svækker vores fertilitet

Danske mænd har rekorden for laveste sædkvalitet i Europa. Men hvorfor står vi med den kedelige rekord? Vi skal se vores velstand og vores kemikalier dybt efter i sømmene.

09. april - 2021