Artikler Om wawawomb Encyklopædi Kontakt
App

Forsker: Industrialiseringen svækker vores fertilitet

Danske mænd har rekorden for laveste sædkvalitet i Europa. Men hvorfor står vi med den kedelige rekord? Vi skal se vores velstand og vores kemikalier dybt efter i sømmene.

Skrevet af:

Cathrine Widunok Wichmand

Forskning

09. april - 2021

Hos wawawomb dykker vi ned i nogle af de svære områder og gøre dem lidt mere forståelige.

wawawomb interviewer Anna-Maria Andersson som er forsker og biolog ved afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet. Hun har særligt sit fokus på hormoner og kønshormoner og på hvordan de påvirker kroppen fx i forhold til vores reproduktion.

Det, der startede Afdeling for Vækst og Reproduktions forskning i hormonforstyrrelser, var i sin tid den stigende forekomst af testikelkræft i Danmark og ikke undersøgelser af sædkvalitet, som i dag også er et af deres kerneområder. Dengang havde man få data omkring sædkvaliteten hos normale raske danske mænd, for de data, der fandtes, kom typisk fra fertilitetsklinikker, som i sagens natur vil have en højere forekomst af mænd med nedsat sædkvalitet. Og de raske, unge mænd, hvorfor skulle de få undersøgt deres sædkvalitet?

Hvor vi måske mangler den historiske data omkring lav sædkvalitet, har vi til gengæld et fremragende cancerregister, som dateres tilbage til 1940’erne, og det er med til at gøre os klogere på, når vi taler lav sædkvalitet.

Men før vi kan tale om lav sædkvalitet, så kræver det, at vi starter tilbage ved testikelkræften. Anna-Maria, hvorfor har vi set en stigning i antallet ramt af testikelkræft?

”De sidste 80 år har der været en ret voldsom stigning i antallet af testikelkræft –  forekomsten er mere end tredoblet og har indtil fornyeligt været stødt stigende med undtagelse af en bestemt periode.  Vi ser en stagnering i antallet af testikelkræfttilfælde hos mænd født under Anden Verdenskrig. Hvorfor så det, kan man spørge sig selv? Under krigen var meget af det, vi indtog og brugte i husholdningen, simpelthen rationeret. Vi havde ikke de samme muligheder, de samme madvarer at indtage. Olie og benzin var også rationeret.

Men testikelkræft er ikke den hyppigste kræftform, og der er heller ikke så mange, der dør af den, da behandlingen i dag er god. Men det er en markør, en advarselslampe om, at der er noget, der påvirker testiklerne. Og det er så her testikelkræft og lavere sædkvalitet kan bindes sammen.

Vi har nemlig over årene set en sammenhæng mellem testikelkræft og tendensen til dårligere sædkvalitet. Vi kan se en stigning i kræft og et fald i fertiliteten.

Og hvad er fællesnævneren mellem de to? Begge dele har noget med testikeludvikling i fosterstadiet at gøre. Forsker Niels Skakkebæk har fundet, at forstadier til testikelkræft allerede er der i fosterstadiet, og kræften bryder typisk først ud i voksenlivet, hvor  vores kønshormoner stimulerer testiklerne og dermed også kræftforstadierne. Der foregår noget i pungen helt ned i fosterstadiet. Vi ved fx også, at hvis testiklerne ikke er på plads i pungen ved fødsel, så er der også en øget risiko for dårlige sædkvalitet senere i livet. Den pung er omdrejningspunktet".

Vi interviewer:

Anna-Maria Andersson, Forskningsleder

Afd. For Vækst og Reproduktion

Rigshospitalet

Men lav sædkvalitet rammer ikke alle, ca. 40% af danske mænd har nedsat sædkvalitet, hvorfor rammes nogen og ikke andre?

“Der vil altid være en biologisk variation i befolkningen. Nogle mænd ligger i den super gode ende hvad angår sædkvalitet, andre i den virkelig dårlige ende. En sidste del ligger i midten. Hvis du bare har 40 mio. sædceller per ml. så har du rigeligt. Når du kommer under de 40 mio. pr ml. så tager det længere tid at gøre en kvinde gravid og jo lavere sædkvalitet bliver det gradvis sværere og sværere at gøre en kvinde gravid".

Nyeste forskning viser, at vi i Danmark har den ringeste sædkvalitet set på Europa. Hvorfor er vi i Danmark så særligt ramte på det her område?

“Tilbage til den testikelkræft. Danmark har i mange år haft den højeste incidens af testikelkræft i Norden (de seneste år har Norge overgået os), mens Finland f.eks. lå meget lavere. For ca 20 år siden satte forskere ved Afd. for Vækst og Reproduktion sammen med finske kollegaer sig for at sammenligne sædkvaliteten hos dansk mænd med finske mænd. Hypotesen var at Finland som havde lavere incidens af testikelkræft også ville have bedre sædkvalitet end de danske mænd.  Det fandt man også – de finske unge mænd havde nemlig betydeligt bedre sædkvalitet end de danske mænd. De efterfølgende år er testikelkræft incidensen stagneret i Danmark og sædkvaliteten ser ikke ud til at falde yderligere. Anderledes er det dog gået i Finland. De har siden fået højere antal tilfælde af testikelkræft - og en lavere sædkvalitet samtidig med. Nu nærmer de sig faktisk de danske. Så det hænger sammen; lav sædkvalitet og testikelkræft".
Testikelkræft og lav sædkvalitet hænger sammen, og vi ligger nu mere lige end for ti år siden. Men hvorfor har der indtil for nyligt været så stor forskel på sædkvaliteten hos fx danske og finske mænd?

”Vi skal se på forskellene landene imellem. Finland er ikke så tætbefolket som Danmark. Finland var også meget fattigere efter krigen, end Danmark var - de var betydeligt længere om at komme op på den velfærdsstand og industrialisering, som vi har haft herhjemme. Vi har jo nærmest ikke mere vild natur. Vi er et landbrugsland!

Den “gode” nyhed er: Sædkvaliteten i Danmark er faldet, ja - men fra vi begyndte at undersøge sædkvaliteten i slut-90’erne, ser vi ikke tegn på, at danske mænds sædkvalitet er yderligere dalende. Vi ser henover de tyve år, vi har lavet sædanalyser på danske mænd, at sædkvaliteten kun går lidt op og ned. Den eksponering vi har – det er her, vi havner. Det kan vi håbe i al fald. Så er der nogen der har problemer med sædkvaliteten, men flertallet har ikke”.

Men i det du siger, så peger du på, at vi ude i miljøpåvirkninger, når du nævner velstand og vild natur som forskelle mellem Danmark og Finland. Så er vi ude i at sædkvaliteten, hvad der sker i pungen, er et spørgsmål om miljø?

”Det er million-spørgsmålet! Stigninger i antallet af testikelkræfttilfælde og den samtidige lavere sædkvalitet er et faktum. Men vi kan ikke slå helt fast endnu, hvad årsagen er, men det tyder kraftigt på, at det må være livsstil. Denne ændring der sker over relativt kort periode, det tyder på, at det her er ikke bare genetik.

Det kan vi også understøtte med nogle ret elegante studier på folk, der har migreret. Finnere som har migreret til Sverige. Man har kigget på børnene af dem, hvis forældre migrerede til Sverige, før barnet blev født - her havde den unge finske mand den samme kræftrisiko som svenskerne. Du får altså den svenske risiko for kræft. Det viser os jo, at det ikke bare handler om dine gener, men hvor du er født, hvor du er vokset op. Dit miljø. Så ja, det er også et spørgsmål om miljø, hvordan vi lever”.

Vores miljø spiller ind på mænds fertilitet. Og som du siger; vi er et landbrugsland. Men hvad har ændret sig i vores miljø over årene, som kan være årsag til den dalende fertilitet?

”Vi kan ikke komme uden om hormonforstyrrende stoffer. I 1970’erne og 1980’erne så vi pludselig, at havfuglene var ved at uddø – man fandt ud af reproduktionen i dyregrupper var påvirket. Man fandt spor af DDT (insektdræbende middel, red.) , man havde udviklet længe før krigen, men som først blev udbredt efter krigen.

Der kom nye pesticider på markedet under industrialiseringen. I slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne gik det op for forskere, at der er kemikalier i vores miljø, som påvirker vores reproduktion. Så her begyndte man at tale om hormonforstyrrende stoffer, som vi hører meget om i dag.

De første, man så på, var DDT og PCB (en gruppe af klororganiske forbindelser, red.) – de er fjernet nu. Men vi begyndte også at se, at de her sprøjtegifte, vi brugte i landbruget, dem vi kalder ’Persistent organic pollutent’ – de dukkede op i isbjørne. De ophobes i fødekæden! Og derfor igangsatte man Stockholm-konventionen for at forbyde visse af disse stoffer.

I dag bruger man sprøjtegifte, der bedre kan nedbrydes, men det er stadig gifte”.

Så du tænker, at industrialiseringen er “medskyldig”, når vi taler dalende fertilitet. Er industrialieringen simpelthen gået for hurtigt til, at forskningen har kunnet følge med? Til at vi har kunnet undersøge effekterne af al den kemi, som strømmede ud til folket og landbruget?

”Det kan man godt sige. Der skete en revolution inden for det, man kalder den organiske kemi omkring 1900-tallet. Det gik så endnu hurtigere i 30’erne. Men pga. krigen gik det helt i stå i 40’erne (hvor vi så en stagnering af testikelkræfttilfælde), for så at eksplodere i 50’erne og 60’erne.

Hvis du ser 150 år tilbage i tiden, så er der mange af de ting, vi har i dag, som ikke fandtes. Skulle man bygge, så var der sten og træ. Skulle du have tøj; uld og bomuld. Skulle du bruge farvestoffer blev de udvundet fra dyr og planter. Det var besværligt og dyrt.

I dag har vi kunstige erstatninger for det meste. Plastik; akryl, nylon. Maling; akryl, plastik. Hele denne her plastikindustri eksploderede i 1960’erne. Den kom af råolie og gas, som er simple organiske forbindelser, men de kan skabe meget komplekse forbindelser, så man fik nye spændende molekyler ud af det.

Petrokemien eksploderede med plastikindustrien. Pludselig så vi 100.000 nye kemiske strukturer. Og de er skabt af mennesker, de er syntetiske. Det gav os ny medicin, pesticider, biocider. Det var som at gå fra at have to legoklodser til skabe i denne verden til at få tusinde. Og hele denne her petrokemi er grundstenen for den vestlige velstand. Pludselig kunne alt produceres meget billigere af plast og nylon fx. Silkestrømperne var kun for de rigeste. Pludselig kunne man lave dem af nylon, og så havde alle kvinder råd til dem".
Men 100.000 nye stoffer på markedet på så kort tid, på 150 år – det er ganske kort for menneskeheden. Det lyder problematisk?

"Det kan det også være. Det er stoffer, som kommer ud i vores miljø, og hvis bare nogle procenter er hormonforstyrrende - det kan skade os. Vi udsættes simpelthen for en hel række kemikalier, som vores oldeforældre aldrig har set eller oplevet.

Som forskere har vi identificeret nogle af dem, som er farlige for os, dem som vi helst ikke skal udsættes for. Men vi har ikke engang overblik over, hvor mange der er hormonforstyrrende af de 100.000 stoffer. Og udfordringen er, at vi kun ser det, vi måler efter. Hvis vi ikke engang ved, hvad vi skal lede efter, så er vi udfordrede".

Så vi kender ikke engang til det fulde billede af kemien, hvilke stoffer, hvilken påvirkning. Så hvad er løsningen her, hvis selv forskningen kommer til kort?

”Ja, vi kan nok ikke forestille os at gå 150 år tilbage. Vi har fået så mange goder af udviklingen. Men det er tid til at stoppe op nu. Nu skal der styr på kemikalierne. Det skal kortlægges; hvilke er uskadelige, hvilke er ikke? Hvilke kan vi undvære, og hvordan kan vi sikre, vi ikke udsættes for dem, vi ikke kan undvære?"

Vi er vel i en form for kapløb, hvis vi skal sætte ind og forsøge at passe på vores børns fertilitet. Er skrappere lovgivning en del af løsningen?

“JA! Politisk set har man i EU lavet det her program, REACH. Det kræver, at dem der producerer kemi i dag, skal påvise, at deres produkter ikke er skadelige. Men der er også behov for bedre metoder til at teste og screene produkter for hormonforstyrrende elementer. Lige nu har vi et meget stormasket net at kaste ud for at finde de små forstyrrelser.

For at vise hvor langsomt denne her forskning går, så er en af de mest undersøgte grupper af hormonforstyrrende stoffer; ftalater. Men det har taget os fyrre år at få klarlagt dem. Der er lagt millioner og milliarder i forskningen, før man har kunnet forbyde og begrænse dem.

Så sent som i 2019 er fire af de værste ftalater blevet forbudt. Danmark har faktisk forsøgt at få dem forbudt i 10-15 år.

Og det er jo bare én stofgruppe. Hvis vi ser på, hvor mange stoffer vi ikke har nok viden om – der skal bruges astronomiske beløb til at kortlægge det her. Så politik og penge er der brug for”.

Mener du, at der er håb? Kan vi bremse udviklingen eller begrænse påvirkningen af kemien på vores børns fertilitet?

“Set i bakspejlet, så er det naivt at kaste så mange kemikalier ind på markedet for små hundrede år siden, uden helt at undersøge dem til bunds. Og det er kun 30-35 år siden, at vi blev opmærksomme på, at en del er hormonforstyrrende. Så den rigtig store udfordring er, at vi er langt bagud som forskere.

Men hvor vi er nu; skal man forbyde stoffer af et forsigtighedsprincip? Eller skal tvivlen komme producenterne til gode, så de er uskyldige til det modsatte er bevist?

Jeg synes selv, den er meget svær. Det kunne også skade forskningen, hvis man forbød noget ubegrundet.

Men vi håber på, at vi kan bremse udviklingen. Vi håber på, at industrien bliver klogere. Politikerne med. Desværre tyder mere og mere på, at det ikke nødvendigvis bare er det enkelte stof men et spørgsmål om cocktaileffekten for mennesket, som er skidt. Det er altså kombinationen af kemi, vi udsættes for også.

Det er vi stadig ved at kortlægge, men her har vi til gengæld noget at gøre selv; begræns de produkter, du udsættes for. Brug Svanemærket, parfumefrit. Spis økologisk. Du kan gøre noget - og så skal vi arbejde hurtigt i forskningen med stor politisk opbakning”.

Har du et emne, du gerne vil vide mere om? Så skriv til os på kontakt@wawawomb.dk

Vil du læse mere om livsstil?

Mænd i behandling

Lægen: Hvilke livsstilfaktorer påvirker min fertilitet som mand?

Granatæblekerner, nul stramme underbukser og ingen sædevarme. Påstandene er mange omkring, hvad der kan skade sædkvaliteten, men hvad er egentlig fakta?

22. januar - 2021