wawawomb | Forsker: Kvinder går for sent i gang med at bruge deres æg
Artikler Om wawawomb Klinikker Encyklopædi Kontakt
App

Forsker: Kvinder går for sent i gang med at bruge deres æg

Hvad er den største udfordring udover alder, når det kommer til kvinders fertilitet? Og hvad skal du være opmærksom på og have in mente, når du ved, at du gerne vil have børn i fremtiden? Vi har spurgt en professor om svar.

Skrevet af:

Barbara Sonja Saouma

Viden om fertilitet

23. juni - 2021

Hvis du vil have børn, så skal det være en lige så vigtig prioritet som alt muligt andet i livet, siger professor Henriette Svarre Nielsen. Vi har fået hende til at tegne et øjebliksbillede af unge kvinders fertilitet i dag.

Vi har læst og hørt ganske meget om unge mænds sædkvalitet, hvordan den er dalet de sidste fyrre år. Men hvordan står det egentlig til med unge kvinders fertilitet?

Æggene, er vi ikke sikre på, er blevet dårlige. Vi har i hvert fald ikke god data, der kan støtte op om, at æg er blevet dårligere. Man mistænker at hormonforstyrrende stoffer kan påvirke æg ligesom disse stoffer kan forværre sædkvaliteten. Det kræver store strukturelle ændringer at udfase og reducere mængden af hormonforstyrrende stoffer. Men et langt større problem, er hvornår unge kvinder starter med at ville bruge deres æg. Hvornår de ønsker børn.

Vi har været alt for gode til at fortælle dem, hvordan de undgår graviditet og været for dårlige til også at fortælle, hvor vanskeligt det faktisk kan være at få børn. Jo før du finder ud af, at du har et problem, jo tidligere kan du gå i gang med at gøre noget ved det eller få hjælp. Så har du tiden til det i stedet for, at æggene og tiden rinder ud. Og det gør de på et bestemt tidspunkt – rinder ud.

Henriette Svarre Nielsen

Forsker i reproduktion og kvinde-
sygdomme ved Hvidovre Hospital.
Arbejder lige nu intenst med COPL-
projektet, som undersøger og
kortlægger årsagerne til gentagne
graviditetstab.


Hvad er den største udfordring for kvindens fertilitet, udover alder?

Lige nu er ens fertilitet typisk maskeret af prævention. Og det man kan sige er, at prævention har været en gave til folk i mange år, men samtidig er der en kæmpe køns-uligevægt. For de underliggende sygdomme, der kan gøre os infertile på sigt bliver holdt nede af prævention som P-piller og hormonspiral. Og man aner det først den dag, man smider præventionen, og symptomerne dukker op.

En Hollandsk udviklet algoritme baseret på eksisterende viden om fertilitet, kan fortælle dig, hvornår du skal gå i gang med at få børn alt efter, hvor mange du vil have – således hvis du med 90% sikkerhed ønsker dig to børn skal du begynde når du er 27 men hvis du ønsker den samme sandsynlighed for 3 børn skal du begynde som 23 årig. Så er det altså lidt sent at smide p-pillerne som 28-årig. Men det tænker man ikke over, hvis man ikke ved det.

Hvad tror I har påvirket kvinders fertilitet?

Der er flere faktorer på spil når vi taler om faldende fertilitet. Dels de hormonforstyrrende stoffer vi talte om tidligere. Dels sundhedsadfærd. Vi ved at antallet af æg er væsentligt lavere hos fostre hvis mødre ryger sammenlignet med kvinder der ikke ryger. Rygning i graviditeten er heldigvis sjældent, hvilket er godt for næste generationers fertilitet. Så er der snakken om, at vi får en højere BMI, og det også har konsekvenser for kvinders fertilitet således at der blandt kvinder henvist til fertilitetsbehandling er flere der opnår spontane graviditeter når de taber sig.

Ægkvaliteten - har den ændret sig?

Hvordan undersøger I unge kvinders fertilitet, er der en god markør ?

AmH-måling siger noget om, hvor mange æg man har. Det siger nemlig ikke noget om kvaliteten af dem.

Man kan sige, at sådan en markør i grove træk siger noget om, hvor mange æg man kan få ud, hvis man laver fertilitetsbehandling. Men hvis man virkelig skal undersøge kvinders fertilitet, så må man 1) se om der overhovedet er æg - det kan gøres med AMH eller en skanning af æggestokkene gennem skeden. (hvis man er en af de få der er gået tidligt i overgangsalder vil det ses ved at AMH er meget lav eller der ikke kan ses æg i æggestokken. 2) Så vil man tjekke, om du har en åben æggeleder eller ej. Årsager til en lukket æggeleder kan være en sprængt blindtarm, som har givet arvæv i maven. Det kan også være endometriose, som gør, at æggelederen kan være aflukket eller aflukning kan være på grund af tidligere klamydiainfektion. Med en lukket æggeleder kan man prøve nok så længe uden det lykkes. 3) Man vil se på andre sygdomme der kan være et problem for fertiliteten, fx stofskiftesygdomme. Og så kan man 4) se på livsstil.

I sidste ende ved vi ikke, hvor fertile vi er, før vi har prøvet.

Men de æg, I ser på, er kvaliteten af dem ligeså god som før i tiden?

Det vigtigste faktor for ægkvalitet er alder. Men det er vigtigt ikke kun at fokusere på ægget der er så mange ting, der skal gå op. Hvis du fx ryger og eller har haft klamydia eller andre kønssygdomme kan det påvirke fimrehårene i æggelederne, som er med til at transportere det befrugtede æg,. Hvis transporten ikke er optimal, kan det blive til en graviditet udenfor livmoderen og er æggelederne lukkede, så skal du i IVF – og du kan hurtigt have spildt nogle år, hvis du ikke ved, at du har en lukket æggeleder.

Har længden på kvinders cyklus ændret sig?

Jeg tror, den er ret stabil. Hverken kortere eller længere. Som udgangspunkt er den 28 dage, og der er ægløsning på 14. dagen, det er selvfølgelig et gennemsnit. Jo tættere man kommer på overgangsalderen, jo kortere bliver ens cyklus.

Før i tiden, hvis man havde uregelmæssige blødninger, så gjorde man ret drastiske ting for at hjælpe. Men så kom en undersøgelse, som viste, at det faktisk var helt normalt, at der var 1-2 cykli om året, som var uregelmæssige. Så man skal ikke gå i panik, hvis noget er lidt uregelmæssigt en enkelt gang eller to.

Sygdomme som påvirker fertiliteten

Oplever I, at der er flere kvinder med hormonelle sygdomme eller forstyrrelser som endometriose og PCOS i dag end tidligere?

Vi er blevet bedre til at konstatere dem. Vi er blevet bedre til at diagnosticere endometriose.

PCOS er en mærkelig, tricky sygdom, for den er det modsatte af alt det, vi ellers siger om fertilitet. Du har mange flere æg og uregelmæssige menstruationer, hvilket betyder, at du faktisk får det bedre, jo ældre du bliver. Det er kvinder, som går senere i overgangsalderen, og som så er fertile i længere tid. De er bare ikke så fertile i begyndelsen af deres fertile periode, fordi deres cyklus er så uregelmæssig, og de ikke har ægløsning.

Jo mere æggene brænder ud, jo mere normalt bliver det for dem. Så deres ‘fertile vindue’ bliver ligesom skudt 2-3 år for dem.

Generelt bliver vi bedre og bedre til at diagnosticere, så kvinderne kan komme videre i systemet og blive behandlet.

Men noget påvirker vel unge pigers fertilitet, når unge piger i dag går tidligere i puberteten i dag end tidligere. Hvordan kan det være?

Det er vist at højt indtag af rødt kød i barndommen hænger sammen med tidlig pubertet. Så måske er en af forklaringerne et øget kødindtag. Vi ved også, at børn i dag bliver højere end før i tiden. Der er data der peger på, at vegetarer/veganere ikke bliver lige så høje som kødspisere. Er det mon væksthormonet der bliver givet til dyret, som mennesket så indtager og bliver påvirket af?

Men kan tidlig pubertet eller prævention have indflydelse på fertiliteten?

Du sparer ikke på æggene ved at undgå ægløsning som når du bruger p-piller. Det er interessant om de, der går tidligt i pubertet, også går tidligt i overgangsalderen. Er den fertile periode så parallelforskudt eller udvidet? Det ved vi jo først, når de piger, der går tidligt i puberteten, går i overgangsalderen.

Hvordan beskytter vi unge kvinders fertilitet?

Hvad ser du som den største “trussel” mod unge kvinders fertilitet lige nu og her?

Uvidenhed – for lidt viden hos både de unge kvinder, men også hos os lægerne/forskerne som ikke forstår sygdomsmekanismerne.

Og så er den største trussel måske i virkeligheden samfundsnormen – at vi stifter familie så sent, fordi det har vi lært. Få en uddannelse! Og med kvindefrigørelsen forstår man det jo godt, men nu står vi med et nyt problem. For hvis folk kommer i gang tidligere, får vi også identificeret sygdomme tidligere, og så er der hjælp at hente. Ærligt, så er det da ti gange smartere, hvis man har lyst til at få børn, at man får dem tidligere, når man er på SU osv.

Vi skal simpelthen være bedre til at fortælle den gode historie om, hvor fedt det er at få sine børn tidligt. Det, tror jeg, kan gøre en stor forskel.

Som ung kvinde, hvad er så den vigtigste beslutning, jeg kan træffe omkring min fertilitet?

Gøre op med dig selv: Vil jeg have børn? Og lige så vigtigt: Hvor mange vil jeg gerne have? I virkeligheden, hvis du vil have børn, så skal det være en lige så vigtig prioritet som alt muligt andet i livet. Jeg har aldrig hørt om, nogen der siger, at børn er det mindst vigtige i deres liv. Så hvis det er dét, der alligevel ender med at blive ens hovedprioritet i livet, kan man lige så godt komme tidligere i gang.

Hvis du vil have en høj sandsynlighed for, at det går i opfyldelse, så skal du nok i gang tidligere, end du tror.

Og så er vi altså udfordrede af idealbilleder af Mr./Mrs. Right, som Netflix og sociale medier præsenterer os for. Måske skal man være mindre kritiske med at finde en perfekt partner – droppe de høje og måske urealistiske standarder. Når der nu er så høje skilsmisserater, så er der et eller andet, der ikke virker. Du skal finde en god og dejlig forælder til dit barn, en du kan lave familie med.

Det liv, du bliver præsenteret for på Netflix og de sociale medier, ideallivet – du ender med at blive skuffet, hvis du skal gå og vente på noget, der egentlig ikke findes.

Sikken en mor-afslutning, jeg kom med her!

Nyhedsbrev

Nyt fra os, ja tak!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Her vil du modtage særligt udvalgte historier og kunne hjælpe os med at blive klogere.

Vi gør os umage for at leve op til din nysgerrighed og lover, at det bliver lærerigt, ærligt og omsorgsfuldt.

Vil du læse mere forskning?

Viden om fertilitet

Forsker: Hvordan står det til med fertiliteten i Danmark?

Forsker Anna-Maria Andersson gør os klogere på, hvilken betydning miljøfaktorer og hormonforstyrrende stoffer har for mænd og kvinders fertilitet.

09. april - 2021