wawawomb | Juraprofessoren: Hvordan adskiller fertilitetsbehandlingsområdet sig?
Artikler Om wawawomb Klinikker Encyklopædi Kontakt
App

Juraprofessoren: Hvordan adskiller fertilitetsbehandlingsområdet sig?

Fertilitetsbehandlingsområdet er underlagt en række regler og lovgivning ulig nogen andre behandlingsområder i sundhedsvæsenet - hvorfor og hvordan ser vi på.

Skrevet af:

Janne Rothmar Herrmann

Fertilitetsbehandling

29. januar - 2021

Hos wawawomb har vi valgt de dygtigste fagpersoner indenfor deres felt til at gøre dig og os klogere på kroppen, psyken og relationerne.

Janne Rothmar er tidligere medlem af Nordisk Komité for Bioetik. Hun er ledende forsker på projektet Reconceptualising Reproductive Rights, og så er hun partner på forskningsprojektet Ice Age med fokus på reproduktive rettigheder og muligheder.

Janne kender lovgivningen på fertilitetsområdet ganske indgående og giver her det hurtige overblik over dine rettigheder og muligheder, hvis du skal til at starte i behandling.

Hvordan er systemet sat op?

I Danmark er der både en offentlig og en privat sektor, der tilbyder fertilitetsbehandling.

De flestes indgang til behandling vil være egen privatpraktiserende læge, som om nødvendigt kan henvise videre til udredning og behandling. Den lægefaglige indikation for behandling er en individuel vurdering, men kan fx være, at man forgæves har forsøgt at blive gravid i 12 måneder og derfor er ’uforklarlig barnløs’, men det kan også være, at man har brug for behandling, fordi man er enlig eller et lesbisk par.

Vidste du at...?

Det er et generelt princip i dansk

sundhedsretlig regulering, at man

ikke har krav på at få en bestemt behandling,

men at ens adgang til at modtage behandling

beror på en lægefaglig vurdering.

Man kan sammenligne med, at man ikke har ret til at få penicillin, når man har ondt i halsen. Det kræver en podning, så lægen kan se, om det skyldes bakterier eller virus, således at penicillin kun gives til de patienter, hvor behandlingen virker. På samme måde vil undersøgelserne i mange tilfælde finde forklaringer på, hvorfor graviditet ikke er indtrådt, og der vil kunne lægges en behandlingsplan på den baggrund.

Alligevel er der særlige regler for fertilitetsbehandling

Langt de fleste sundhedsydelser, du kender til, er omfattet helt eller delvist af den offentlige sygesikring. Brækker du armen, så får du den nødvendige behandling for, at armen skal blive hel og rask igen. Også selvom du brækker armen fire gange. Nogle sygdomme har oven i købet udrednings- og behandlingsgaranti. Dette gælder ikke for fertilitetsbehandling.

Lider man af sygdommen infertilitet, så er der altså nogle krav og begrænsninger, som man ellers ikke er vant til at møde som patient, der skal modtage behandling:

1. Aldersgrænse

For det første indeholder lov om assisteret reproduktion en aldersgrænse for dig som kvinde, der betyder, at du ikke kan modtage behandling fra og med den dag, du fylder 46 år. Men i det offentlige sygehusvæsen er der en yderligere administrativt fastsat aldersgrænse. Den er udtryk for det serviceniveau. de danske regioner har fastsat, og sker bl.a. for at prioritere ressourcerne.

Vidste du at...?

Siden 1997 har assisteret reproduktion

været reguleret af en særlig lov,

som opstiller en række adgangskrav

for at få adgang til behandling

For tiden er det sådan, at fertilitetsbehandling kun tilbydes på de offentlige hospitalsklinikker til kvinder, der er henvist, inden de er fyldt 40 år, og der behandles ikke efter det fyldte 41. år.
IVF og insemination tilbydes kun til kvindens første barn (dog tilbydes oplægning af evt. nedfrosne æg til andet barn). Kvinder kan dog henvises til praktiserende gynækolog uanset antal børn, og kvinden kan behandles til og med det 45. år.

2. Begrænsede antal behandlingsforsøg

Der gives kun tre IVF-behandlingsforsøg – som regel også kun tre inseminationsforsøg forud herfor. Derefter kan du for egen regning få yderligere behandlingsforsøg i det private. Der er altså ingen garanti for, at behandlingen lykkes.

Normalt når du i sundhedsvæsenet får beskeden, at de ikke kan gøre mere, så gives denne besked på baggrund af en faglig vurdering af, at der ikke er udsigt til at yderligere behandling vil lykkes. På fertilitetsområdet er den lægefaglige vurdering, der normalt er bestemmende for, hvilken og hvor meget behandling, vi modtager som patienter, altså sat ud af spil. For nogle, vil den lægefaglige vurdering måske være, at der ikke er udsigt til at yderligere behandlingsforsøg nytter, men for andre vil det forholde sig modsat.

Selvom fertilitetsområdet samlet set udgør få promiller af det samlede sundhedsbudget, så er der altså særlige begrænsninger. Her bliver det altså tydeligt, at det er en relativt gammel lov, der regulerer fertilitetsbehandling. Dengang teknologien var ny var debatten præget af mere skepsis og frygt, end vi er vant til i dag, hvor langt de fleste danskere kender nogen, der har været i fertilitetsbehandling, og vi ved, at der ikke er risici for de børn, der bliver født.

Selv om WHO anerkender, at infertilitet er en sygdom på lige fod med andre sygdomme, så har lovgivningen endnu ikke rykket sig hen mod en normalisering/ligestilling af fertilitetsområdet

3. Ingen fælles børn i forvejen

Par må ikke have fælles børn/adoptivbørn i hjemmet. Patienter, der lider af sygdommen infertilitet, har altså ikke adgang til behandling, hver gang sygdommen manifesterer sig (hver gang man har et uhonoreret graviditetsønske).
Hvis I allerede har et fælles barn, så kan I kun få behandling til det andet barn i det offentlige sygehusvæsen, hvis I har frosne embryoner fra første gang, I var i behandling.

4. Forældreegnethed

Derudover må der ikke være tvivl om evnen til at drage omsorg for barnet.

Hvis lægen på fertilitetsklinikken er i tvivl om en enlig kvinde eller et pars evner til at drage omsorg for et barn efter fødslen, skal lægen sende sagen til vurdering, før man kan tilbyde behandling. Kvinden/parret skal give samtykke til, at sagen sendes til vurdering.

Vurderingen foretages for alle regioner af Region Syddanmark. Forhold, der kan bevirke, at man ikke har den fornødne forældreegnethed er fx misbrugsproblemer, mentale forhold eller at man allerede har børn, der er anbragt uden for hjemmet.

5. Forskellige regler for mænd og kvinder

Lov om assisteret reproduktion sætter altså nogle særlige rammer for infertile patienter. Det gælder også mellem mænd og kvinder.

Mens der er en aldersgrænse i loven på 45 år for kvinder (som altså er skærpet i det offentlige), så gælder der ingen regler for mænd.
Vi har just fået en ophævelse af 5-års grænsen for fryseæg udtaget på baggrund af medicinsk indikation (5-års grænsen gælder stadig for æg udtaget uden medicinsk indikation), hvor mænd stadig kan nedfryse sæd ubegrænset.
Mænd kan oven i købet give samtykke til, at sæden må bruges efter deres død. Indtil nu har kvinders æg og embryoner kun kunnet opbevares i 5 år, og ved kvindens død skal de destrueres.

Der er ikke nogen videnskabelig begrundelse for denne forskel i frysetiden, den skyldes snarere politikernes ’kuldegysninger’ over fryseteknologien, dengang den i forhold til æg og embryoner var i sin vorden. Teknologien havde været brugt i årtier i forhold til sæd. Det var lige så meget et spørgsmål om, at de ubefrugtede æg sprogligt og i kulturelle forestillinger i højere grad blev set som potentielle børn, selvom æg og sæd jo grundlæggende er det samme – nemlig et halvt sæt kromosomer.

I dag udtrykker danskerne stor tryghed og opbakning til fertilitetsbehandling, og med over 10% af årgangen født gennem fertilitetsbehandling er det ikke længere stigmatiserende eller teknologisk suspekt. Vi må derfor forvente, at der i årene fremover, kommer til at ske en ”normalisering” af fertilitetsbehandling i reglerne.
Denne rejse er allerede startet som følge af bl.a. borgerforslaget om udvidelse af frysetiden, og også Region Hovedstadens Sundhedsudvalgs strategi om at øge antallet af IVF-behandlingsforsøg til seks cykli.

6. De familieretlige forhold

Kvinden, der føder barnet, er den juridiske mor, og hendes eventuelle partner bliver den juridiske far eller medmor.
Allerede i forbindelse med behandlingen modtager du information om de familieretlige forhold og skriver under herpå i forbindelse med behandlingen. Er du gift med barnets biologiske far, bliver han automatisk registreret som juridisk far, mens samlevere indsender en erklæring om faderskabet/om medmoderskab til Familieretshuset.

Har du benyttet anonym eller åben donor bliver denne ikke registreret som juridisk far. Den åbne donor har givet tilladelse til, at barnet, efter det er fyldt 18 år, kan kontakte sædbanken og derigennem få donorens identitet.

Som regnbuefamilie skal man være opmærksom på, at juraen kun opererer med én mor og én far/medmor, også selvom man måske er tre voksne, der tilsammen varetager omsorgen for barnet. I det tilfælde er det en god ide at have klare aftaler og få rådgivning af en advokat om arveret, samværsret osv.

Har du også lyst til at læse...?

Fertilitetsbehandling

Lægen: Hvornår kan jeg få behandling i det offentlige?

Fertilitetsbehandlingsområdet skiller sig ud fra nærmest alle andre behandlingsområder ved at være relativt skarpt reguleret. Hvorfor og hvilke adgangskrav skal man opfylde?

22. januar - 2021