Artikler Om wawawomb Encyklopædi Kontakt
App

Kamilla og Christinna: "Drømmen var at gå ud fra badmintonbanen med en tyk mave"

Kamilla og Christinna er de bedste makkere. På banen som guldvindere i damedouble i badminton og på hjemmebanen, hvor de to danner par. De ved begge, at en graviditet vil betyde enden på karrieren.

Skrevet af:

Barbara Sonja Saouma

Fertilitetsbehandling

09. juni - 2021

wawawomb interviewer Kamilla og Christinna.

Kamilla og Christinna er på toppen af deres karriere som badmintonspillere i dame double. De er et makkerpar på banen og gift i det private. Derfor er det også en stor og livsændrende begivenhed for dem begge, da de beslutter sig for, at de vil være forældre. Særligt fordi det vil betyde enden på deres karriere på banen.

Kamilla og Christina startede som konkurrenter på badmintonbanen, så blev de i al hemmelighed kærester og sidenhen også makkere på badmintonbanen. Efter at have holdt deres forhold hemmeligt i mere end 7 år, involverede de endelig resten af verden, og næste skridt på deres rejse var nu at stifte familie.

Hvordan mødte I to hinanden?

Kamilla: Man kan vel sige, at vi mødes i badmintonhallen. Vi er begge to vokset op i Nordjylland og med badminton som en rigtig stor del af vores liv. Det var dog først, da vi blev en del af landsholdstræningen i Brøndby, at vi begyndte at se til hinanden på en anden måde. Jeg flyttede til Brøndby i 2003, og Christinna kom derover i 2006., og så blev vi kærester i 2009.

Hvornår kom snakken om børn først listende ind?

Christinna: Vi var stadig aktive på badmintonbanen, da vi begyndte at tale mere seriøst om at få børn. Vi har begge to altid haft et ønske om børn, så det var egentlig bare et spørgsmål om hvornår. Men inden vores første besøg hos en fertilitetsklinik, rejste vi verden rundt sammen og spillede badminton. Det var en fantastisk tid, og når vi ser tilbage på det, kan vi godt se, at vi var meget privilegerede – vi levede jo af vores hobby.

Om Kamilla og Christinna:

Kamilla Rytter Pedersen, 37 år

Christinna Rytter Pedersen, 35 år

Aalborg

Kamilla: Vi var faktisk på toppen af vores karriere, da vi besluttede at starte i fertilitetsbehandling i 2017. Det, som for os var lidt specielt, var, at det med stor sandsynlighed ville betyde et karrierestop for mig. Da jeg er ældst af os var valget om, at jeg skulle blive gravid først meget naturligt.

En graviditet behøver naturligvis ikke at være ensbetydende med et karrierestop i elitesporten, men for os ville det ikke rigtig give mening at fortsætte karrieren

Både pga. alder, men vi havde også en god følelse af, at vi havde opnået alt det, vi havde ønsket os og drømt om. Jeg havde haft denne her drøm om, at en graviditet ville være det som skulle ”stoppe mig og min karriere”. Gå direkte ud fra badmintonbanen med en tyk mave. Jeg kunne mærke, at jeg var klar til at lægge min badmintonketcher på hylden og stifte familie, og heldigvis var Christinna samme sted rent badmintonmæssigt, for når jeg indstillede karrieren, stoppede vores makkerskab i damedouble også. Og dét selv om vi kørte derud af med badminton, og vi stadig kunne være med, hvor der var rigtig sjovt, var vi så bevidste om, at vi blev ældre. Ikke dermed sagt at vi ikke længere kunne følge med de bedste damedoubler fra eksempelvis Kina, Japan og Korea, men ønsket om at stifte en familie sammen overskyggede alt andet.

Christinna: Til at starte med var vores plan dog, at jeg skulle fortsætte min karriere i mixdouble, men det var bare ikke det samme at tage til træning hver dag uden Kamilla. Derfor valgte jeg kort tid efter, at Molly blev født, også at indstille min aktive karriere. Tiden var ligesom kommet til næste kapitel i vores liv. Nu var vi blevet forældre.

Fra I tog beslutningen om, at nu skulle det være, hvad var så jeres næste skridt?

Kamilla: Vi startede med at tage ind til klinikken i starten af 2017. Vi var totalt på bar bund. Det var en helt ny verden, vi skulle træde ind i. Jeg glemmer aldrig det første møde derinde. Vi fik så meget information, og alligevel følte jeg ikke, vi blev klogere. Måske mere en smule rundtosset.

Christinna: Men vi var også glade og fulde af forventninger, da vi startede op. Nu skulle vi hjem og vælge donor, planlægge vores kalender og så ellers i gang med ”projekt baby”.

Kamilla: Og så gik der ikke længe fra første møde på klinikken til, at jeg blev insemineret første gang. Det, som var vores udfordring var, at vi under vores forløb jo stadig var aktive på badmintonbanen. Vi trænede stadig hver dag og rejste rigtig meget.

Christinna: Vi havde begge troen på, at Kamilla ville blive gravid med det samme, men der fandt vi hurtigt ud af, at så nemt var det altså ikke.

Hvordan udviklede forløbet sig?

Christinna: Det viste sig at det ikke var så nemt for Kamilla at blive gravid, som vi havde troet. Tre insemineringer, tre negative graviditetstests. En i England, en i Danmark og en tredje i Singapore. Vi fortsatte derfor til IVF-behandling. En proces som jo kræver langt mere planlægning end inseminering, og det gav os udfordringer, da vi stadig rejste så meget med badminton.

Kamilla: Jeg startede i hormonbehandling og gjorde min krop klar til ægudtagning. Vi forsøgte med to ægoplægninger i efteråret 2017, men heller ikke der lykkedes det for mig at blive gravid. Kort derefter begyndte vi at tale om, at det kunne være, at jeg skulle drosle lidt ned med træningen for simpelthen at give min krop ro til at blive gravid. Efter en lang rejse i Asien i januar 2018 besluttede vi os for, at jeg derefter ikke skulle træne længere.

Christinna: Det var svært at holde vores ”projekt baby” hemmeligt, men det havde vi det bedst med og i badmintonverdenen sagde vi, at Kamilla var blevet skadet og derfor ikke trænede.

Kamilla: I marts 2018 skulle vi have vores tredje forsøg med ægoplægning. Fjorten dage inden en af badmintonsportens største turneringer skulle spilles, nemlig All England. Vi håbede virkelig, at den nu ville sidde der, og skulle graviditetstesten være positiv, så ville jeg ikke stille op til turneringen.

I Birmingham, hvor turneringen spilles, tog jeg dagen inden turneringsstart en test, som desværre var negativ. Men der var nu også noget positivt ved, at den var negativ, for vi spillede turneringen, selvom jeg ikke havde trænet op til, og vi vandt guld. Det var helt vildt.

Christinna: … Og det som gør historien endnu mere fantastisk er, at måneden efter blev Kamilla gravid med Molly.

Hvordan besluttede I, hvem der skulle bære først, udover Kamillas alder?

Kamilla: Vi har altid begge to haft et ønske om at bære et barn. Det er jo ikke givet, at man som kvinde bare kan blive gravid. Jeg havde en større ro, da jeg skulle i gang med behandlingen, for...

Hvis ikke det ville lykke med mig, så havde vi en chance mere med Christinna.

Christinna: … Og jeg har egentlig haft det lidt på samme måde. Det, at vi allerede har Molly, og at Kamilla har sagt, at hun gerne vil lægge krop til endnu en graviditet, hvis det skulle vise sig, at jeg ikke kunne blive gravid, gav mig en kæmpe ro.

Hvilke tanker lagde I i valget af sæddonor?

Kamilla: Igen startede vi helt fra nul, da vi ikke kender nogen, som har fået børn på samme måde som os. Vi har ikke et pige/pige-par i vores vennekreds, og det var faktisk lidt irriterende, da det kunne have givet os noget viden. Men så er det jo godt, at klinikkerne har nogle gode hjemmesider med rigtig meget information.

Christinna: Det, som vi først skulle tage stilling til, var, om vi ville have en åben eller lukket donor. Vi talte frem og tilbage om fordele og ulemper og blev enige om, at en åben donor var det rigtige for os.

Kamilla: Vi valgte en donor, som ”ligner os” ud fra de beskrivelser, man får om højde, hår- og øjenfarve.

Christinna: Og så har vi købt nok strå til, at begge vores børn har samme donor.

Kamillas tal:

3 insemineringer, 4 ægoplægninger,

1 graviditet, 1 barn, 1 barn på vej

Christinnas tal:

1 ægoplægning,

1 graviditet, 1 barn, 1 barn på vej

Nu er I gravide igen, denne gang er det dig, der bærer, Christinna. Hvordan har forløbet været?

Kamilla: Der har været stor forskel på vores tilgang til hvert vores forløb. Da jeg skulle blive gravid, havde vi ikke særlig stor viden om det at være i fertilitetsbehandling. Det var helt anderledes her anden gang med Christinna.

Christinna: Ja, vi var ligesom uddannet i alle de ord og begreber, som er i den verden. Vores kendskab til behandlingsformene gjorde også, at vi i mit forløb sprang hen over inseminering og direkte til IVF-behandling.

Jeg har som mange andre kvindelige eliteatleter ikke haft menstruation pga. mange års rigtig hård træning. Det gjorde, at vi først skulle finde min cyklus, og det var lidt udfordrende. Derfor gik vi hurtigt videre til IVF, fordi det havde virket på Kamilla, og vi troede på, at netop denne behandlingsform var mere effektiv.

Kamilla: Det, som var meget forskelligt for os hver især i IVF-behandlingerne, var, at jeg ikke kropsligt blev påvirket af hormonerne.

Christinna: Ja, man kan ikke sige det samme om mig. Hurtigt og allerede inden jeg vidste, om jeg var gravid, var min mave som om, jeg var i femte/sjette måned. Det var altså lidt vildt og også en smule skræmmende. Mentalt skal man jo lige vænne sig til, at ens krop ændrer sig, specielt fordi at jeg på det tidspunkt ikke vidste, om graviditeten lykkedes eller ej.

Oplevede I, at jeres parforhold blev påvirket af behandlingsforløbet?

Christinna: Jeg synes, vi havde det rigtig godt sammen under vores forløb. Vi havde jo også vores badmintonkarriere sideløbende, hvor vi havde succes.

Kamilla: Vi har jo altid arbejde tæt sammen i og med, at vi spillede damedouble sammen. Vi spillede sammen fra 2010 til 2018. I hele vores karriere har vi lært at kommunikere rigtig godt sammen og snakke om følelser. Også de følelser som gør ondt nogle gange.

Christinna: Her anden gang, hvor vi har været i behandling, er tingene gået godt fra start, og vi har ikke nået at få nogle ”nederlag”, som en negativ graviditetstest jo godt kan føles som.

Kamilla: Nu har vi verdens dejligste pige, Molly på 2,5 år, som har krudt bagi, og så har Christinna en lille baby inde i maven, som stille og roligt vokser sig stor og stærk.

Christinna: Vi er meget bevidste om, at vi er et par heldige piger, som får vores ønske opfyldt i forhold til at blive forældre.

Badmintonparret Kamilla og Christinna fortæller om deres forløb til wawawomb
Privatoto

Hvad har I oplevet som noget af det svære?

Kamilla: Vi har som mange andre i fertilitetsbehandling læst artikler og set dokumentarer med håbefulde par, som kæmper med at få drømmen opfyldt. Det gør ondt at se andre, som kæmper så hård en kamp og måske ikke lykkes.

Det sværeste for os, synes jeg, var ventetiderne. Når vi skulle vente på at gå i gang med et forsøg, så vente igen på næste proces, og så vente igen med prøvesvar. I de perioder var vi gode til at give hinanden lov til at tænke højt og også være bekymrede og kede af det, for det er helt naturligt at være.

Christinna: … Samtidig var vi gode til ikke at bekymre os alt for meget. Vi nåede jo aldrig at være i fertilitetsbehandling i flere år. Selvom Kamilla skulle bruge et par ekstra forsøg, før den sad der, så var vi gode til at snakke om, at grunden med stor sandsynlighed var, at hun stadig trænede så hårdt. For da hun droslede ned, gik der ikke lang tid, før den positive graviditetstest kom. Kroppen skulle blot have ro.

Hvad vil I råde andre par til at forberede sig på?

Kamilla: Det er svært at give gode råd videre i sådanne forløb da alle kommende mødre og fædre er så forskellige. En ting som dog er godt at have med, er, at lige gyldigt hvor stærk du føler dig mentalt, så bevæger du dig ind i et meget følsomt område. En negativ test kan gøre ondt, når man så brændende ønsker sig et barn.

Christinna: Et råd kan være at snak sammen. Vær åben og ærlig overfor hinanden. Det kan også være en god ide at inkludere den nærmeste familie og venner om de processer, man er igennem. Det havde vi gode erfaringer med.

Vi styrker fællesskabet og bryder med ensomheden, når vi deler. Har du også lyst til at dele dine oplevelser med os, så skriv til os på kontakt@wawawomb.dk

Vil du læse om flere par i behandling?

Fertilitetsbehandling

Pelle og Caroline Hvenegaard: "Det gik op for os, at vi havde isoleret os og trukket os fra vennerne"

Med Pelle og Caroline Hvenegaard var det kærlighed ved første blik. Pelle havde været skruk i ti år, og de var ikke mange uger om at sætte igang. Men det skulle vise sig at blive et sejt og langt forløb.

11. april - 2021