wawawomb | Kan medicinen påvirke sexlysten?
Artikler Om wawawomb Klinikker Encyklopædi Kontakt
App

Kan medicinen påvirke sexlysten?

Det er ikke ukendt, at fx p-piller kan nedsætte sexlysten. Det samme kan visse typer antidepressiva, medicin mod forhøjet kolesterol osv. Men hvad gør medicinen under fertilitetsbehandling ved vores sexlyst?

Skrevet af:

Cathrine Widunok Wichmand

Partner og pårørende

04. maj - 2021

Cathrine Widunok Wichmand har selv været igennem tre behandlingsforløb for at få sine børn, og har dedikeret sit arbejdsliv til at bedre kvinders reproduktive rettigheder og muligheder.

De fleste heteroseksuelle par kan heldigvis stadig gå i seng med deres partner og så blive gravide, om end det kan tage et par runder eller tre, eller i gennemsnit 8-12 måneder. Men for os i behandling kommer det over tid nærmest til at lyde som en utopi. At et samleje skulle kunne føre til et barn. Det lyder som magi, vi for længst har opgivet! Og det gør sig jo også gældende for kvinder, som ønsker at være mødre selv eller kvinder i et lesbisk parforhold eller for dem der af anden årsag altid har vidst, de skulle have en hjælpende hånd til børn.

Som en ciskønnet kvinde i et heteroseksuelt forhold, mig, så har det ellers altid været forestillingen. Jeg husker, hvordan billedrørsfjernsynet blev skubbet ind i klasselokalet af vores trætte biologilærer, lyset dæmpet. Så så vi denne her tegnefilm med en voksen kvinde og en voksen mand i omfavnelse og deres ben snoede sig mere og mere sammen som en Twister-is. Det var seksualundervisningen, og lektien var; husk kondomet. Ellers bliver twister-dansen til et barn.

Den helt store forpligtelse

Mange heteroseksuelle par oplever denne her lille high i deres sexliv, når de endelig beslutter sig for at ville skabe et barn sammen. Der er noget magisk, stort, forelskende, nærmest som at eller større end at fri til hinanden. Et barn er en langt større forpligtelse overfor hinanden end et ægteskab, som kan opløses med et Nem-ID. Man er for evigt forbundne.

wawawomb taler med:

overlæge og fertilitetslæge

Marie Louise Muff Wissing

ved Aleris-Hamlet Fertility


Den ‘high’ kan vare nogle måneder. Men er man ikke lykkedes med et en graviditet inden for det første halve år, så er min antagelse ud fra egen vennegruppe, at de første spæde, ”hm…” dukker op. ”Tænk hvis…”. Man siger det ikke nødvendigvis højt endnu, “kan vi være udfordrede?”. Men man begynder måske med sit første våben i kampen for en graviditet: Ægløsningstests, blot for at kortlægge, om man nu skyder krudtet af på de rette tidspunkter.

Hvis månederne igen passerer uden held, så bliver supermarkedsversionen af ægløsningstest skiftet ud med de helt skrabede fundet på nettet, bare en strimmel, der lige skal dyppes. Ottende måned, niende måned, tiende måned.

Når sexen får et formål - andet end nydelse

I snit tager det otte til ti måneder at opnå en graviditet uden hjælp men det tal er selvfølgelig aldersbetinget. Man har defineret infertilitet ved et ”uhonoreret graviditetsønske” gennem tolv måneder. Det lyder ikke som af meget. Men når man først har fået et mål med den seksuelle akt. Når man først har besluttet sig for, at sexen mellem to mennesker skal forløse andet end en orgasme men mere en lille livsdrøm, så begynder skemaet langsomt at rykke ind, som impulserne rykker ud.

Skemalagt sex. Ægløsningstests. Og så er der de store følelser, tvivlen -  hvorfor er det ikke sket endnu? Så kommer kommentarerne… ”Lad os lige vente med sex, så vi kan spare mere sæd op”. Eller ”... vi skal altså have sex i aften, så du skal ikke komme sent hjem”.

Det trængte sexliv

Og pludselig står du der. Udredt. En graviditet kommer til at kræve en hjælpende hånd. Og med et målet for al den sex taget ud af ligningen. Nu kan man i princippet have sex -  for sjov! Uden en agenda, og det er alligevel lidt tid siden sidst.

Men hvad så med sexen? Den der nu har kørt skemalagt, måned efter måned. Den der har ført til trælse skænderier og måske også lidt overtrådte grænser. Hvad skal der blive af den? Og hvad sker der med sexlivet, når man så topper det med den nye medicin? Hormoner i varierende former.

Overstimulation, oppustethed, træthed, kvalme

Jeg spørger overlæge Marie Louise Wissing ved Aleris-Hamlet Fertility, som behandler kvinder og par hver evig eneste dag. Hun istemmer, at de fleste fertilitetspatienter vil føle et stort psykologisk pres i sig selv blot ved at være ufrivilligt barnløse. Men kan medicinen påvirke sexlysten?

Ufrivillig barnløshed, især hvis problemet har stået på over længere tid, kan påvirke samlivet negativt. Det pres er en meget større faktor end de bivirkninger hormonerne kan give.

Og hun fortsætter: "Hvis vi taler om de typiske bivirkninger fra den hormonelle stimulation, så kan det være kvalme, oppustethed og træthed, selv om mange mærker intet eller kun i mild grad.
Under nedregulering (det vi kalder lang protokol) kan man få bivirkninger som hede-svedeture og humørsvingninger. Hvis du så bliver overstimuleret, dvs. udvikler for mange æggeblærer, så æggestokkene bliver forstørrede og ømme, så frarådes samliv indtil overstimulationen har lagt sig igen. Simpelthen for at undgå mekanisk påvirkning af de store og skrøbelige æggestokke, for i værste fald kan nogle af æggeblærerne briste og bløde ud i bughulen.

Ved IVF-behandling er det nødvendigt at støtte livmoderslimhinden med progesteron i fasen efter ægudtagning og indtil graviditetsblodprøven. Progesteron gives oftest i form af vaginale stikpiller, som kan give meget udflåd”.

Der er et hav af udfordringer i Marie Louises beskrivelse af bivirkninger, som kan gøre det svært bare at “tænde for knappen”. Medicin der kan gøre en oppustet, træt og kvalm - hvem føler sig gearet til sex ud fra den beskrivelse? For ikke at tale om et grisset underliv efter progesteron-stikpiller eller smerter ved overstimulering. Det er ikke det, der får en til at rulle sig rundt på topmadrassen i ren og skær kådhed. Marie Louise fortæller også, at hun af og til hører sine patienter klage over sexlivet under behandling. Hos nogle fylder det mere end andre. Og mange er i bund og grund nervøse for at gøre noget forkert, og til det svarer hun, at man må have lige så meget sex man vil; “Hvis der er en særlig grund til at passe på, skal lægen nok informere om det”.

Sex, medicin, behandling - samme rute, trætte krop

Som kvinde er der meget mere på spil end blot kemiske hormoner. Først og fremmest er det din krop, som bærer byrden og hver måned overbringer den hårde nyhed; ”heller ikke denne gang”. Dernæst lader du den undersøge af fremmede læger indtil flere gange, benene i stigbøjler og op med den lange scanner, iført et kondom. Og så er der selve indgrebene; inseminering, ægudtagning, ægoplægning. Samme rute. En del af medicinen skaber også ravage dernede som fx progesteronen som ”grisser” det hele til.

Ens underliv kan både føles delvist fremmedgjort og overtaget af en proces.

Måske kommer sexlivet slet ikke tilbage til det romantiske udgangspunkt, der engang var, men finder i stedet et nyt. Og måske, over tid, bliver det faktisk okay. Ligesom at vores kroppe også forandrer sig over tid. Vi kan lære at elske det hele på ny, og det bør vi. For i et langt intimliv med sin partner, er det virkelig vigtigt at et par års behandling ikke er det, der bliver historien. Og derfor er det også vigtigt, at vi taler meget mere om skyggesiderne til behandling. Især dem vi ikke selv kan gøre noget ved. Som fx medicinen som tredje hjul under dynerne.

Hvis vi gerne vil sikre færre senfølger, færre skilsmisser, så kunne en lille del af den løsning hedde fokus og forklaring omkring sex og sprøjter. Hvordan medicinen til tider tager så meget over, at der knapt er plads til os selv.

Vil du læse mere om intimitet under behandling?

Partner og pårørende

Terapeuten: “Kærlighed er det mest komplicerede. Det er meget nemmere at gå på arbejde”

Måske synes du også det er svært. Sexen og samlivet, når man har kørt lidt rovdrift på det i forsøget på at lave et lille menneske sammen. Men hvordan kommer man tilbage på sporet - eller skal man finde et nyt spor?

30. april - 2021