Artikler Om wawawomb Encyklopædi Kontakt
App

Lægen: Hvilke praj kan du få om din fertilitet som ung?

Er der nogen måde, man kan forudse, hvordan ens fertilitet er, mens man er ung? Det er millionspørgsmålet. Og selv om svaret ikke er et rungende ja, så er der alligevel faktorer, der kan give dig et praj.

Skrevet af:

Anna Grynnerup, Læger Formidler

Viden om fertilitet

07. juni - 2021

Hos wawawomb har vi valgt dygtige fagpersoner til at gøre dig og os klogere på kroppen, psyken og relationerne.

Læge Anna Grynnerup som er en del af Læger Formidler, har længe arbejdet på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på både Hvidovre og Rigshospitalet, hvor hun har forsket i bl.a. AMH-målinger til at måle ægreserve hos kvinder.

Selvfølgelig skal jeg da have børn - bare ikke lige nu!"

Selv om man som ung måske er mest optaget af, hvordan man IKKE bliver gravid, så har de fleste alligevel en forestilling om, at det skal ske før eller siden. Derfor kan det være en god idé at have gjort sig nogle tanker om sin frugtbarhed - også kaldet fertilitet - inden babydrømmene begynder at spire.

Det er nemlig ikke altid så nemt at blive gravid, som vi måske lige går og tror.

Nedsat frugtbarhed - også kaldet infertilitet - er en af de hyppigste kroniske sygdomme hos unge, voksne mennesker og er defineret ved, at man ikke har kunne opnå en graviditet efter mindst tolv måneders forsøg og/eller, at graviditeterne ender med graviditetstab.

Op imod hver fjerde kvinde/par, har oplevet at have svært ved at blive gravide. Faktisk er det sådan, at hver tiende kvinde i Danmark er enten ufrivilligt barnløs eller får færre børn, end hun havde ønsket sig på grund af sin egen og/eller sin partners nedsatte fertilitet.

Vi kender ikke helt til omfanget af ufrivillig barnløshed blandt mænd, men vi ved, at hver femte mand aldrig får børn, og ca. 40% af raske unge mænd har en sædkvalitet, der gør, at de kan have sværere ved eller slet ikke være i stand til at gøre en kvinde gravid.

I denne artikel vil jeg derfor gennemgå, hvad du som ung skal være opmærksom på når det kommer til fertilitet - og hvilke praj der kan være, som kan fortælle dig om din fertilitet.

Dine gener

Dine gener har stor betydning for din fertilitet, og hvor længe du er fertil. Et godt praj, om hvornår du selv som kvinde vil gå i overgangsalderen, vil være at spørge, hvornår din mor gik i overgangsalderen. Gennemsnittet i Danmark er omkring 51 år, og du vil i gennemsnit få svært ved at få børn 10 år inden overgangsalderen.

Hvis dine forældre selv har døjet med infertilitet, skal du dog vide, at mange årsager til infertilitet ikke er arveligt. Nogle sygdomme som fx PCOS kan være arvelige - eller i hvert fald have en arvelig komponent. Så her skal du være ekstra opmærksom, hvis flere kvinder i familien lider af dette. Få talt med din mor og andre kvinder i din nære familie!

Din menstruation

En uregelmæssig menstruation er ikke helt ualmindeligt, når du er ung, men har du generelt en cyklus, der varer over 35 dage, fx hvis der går flere måneder mellem menstruationer, så tyder det på, at du ikke har ægløsning eller i hvert fald ikke regelmæssig ægløsning.

Manglende ægløsning er en af de hyppigste årsager til infertilitet hos kvinder. Det kan have betydning for din fertilitet, og det bør du få kontrolleret hos lægen.

Omvendt vil en regelmæssig menstruation med en cyklus, der varer mellem 21-35 dage være et godt tegn på, at du har ægløsning. En anden ting ved din menstruation du skal være opmærksom på, er, om du har meget kraftige menstruationssmerter. Det er normalt at have menstruationssmerter, men meget kraftige menstruationssmerter kan skyldes sygdommen endometriose, der kan give infertilitet.

Sygdomme i kønsorganerne

Hvis du som kvinde har haft sygdomme i livmoder, æggeledere eller æggestokke fx underlivsbetændelse, så kan det måske have betydning for din fremtidige fertilitet.

Aflukkede eller dårligt fungerende æggeledere er sammen med manglende ægløsning de hyppigste årsager til infertilitet hos kvinder.

Ofte ved du ikke, at dine æggeledere er aflukkede, men hvis du har haft svær underlivsbetændelse på et tidspunkt i dit liv, eller hvis du har haft flere underlivsbetændelser, så har du øget risiko for at have aflukkede æggeledere og kan derfor måske få sværere ved at blive gravid. For mænd gælder også at forskellige sygdomme i testiklerne eller bitestiklerne som fx årebrok kan påvirke sædkvaliteten.

Andre sygdomme

Lider du af en kronisk sygdom, kan det være en god idé at overveje om dette kan få betydning for dine fremtidige babyplaner og evt. tage en snak med den læge, der følger din sygdom, om der er nogle forholdsregler, du skal være opmærksom på.

Hvordan passer jeg så på min fertilitet, mens jeg er ung?

Kost og livsstil

Som kvinde får du dannet alle dine æg allerede inden, du bliver født, og du danner ikke flere æg gennem livet. De ligger beskyttet i hvile i æggestokkene. Derfor har din livsstil i løbet af din ungdom ikke den store betydning for dine æg.

Mændene er en anden historie, og dem vender jeg tilbage til. Det bedste, du kan gøre som kvinde for at øge dine chancer for at få børn, er at få dem tidligt i livet. Med alderen falder antallet af æg og deres kvalitet.

Vi kan ikke forebygge det aldersbetingede fald i fertilitet, som kvinder oplever. Dvs. at selv om du spiser sundt, dyrker motion, tager forskellige kosttilskud og følger alle anvisninger for sund livsstil, så vil du stadig blive infertil fra omkring 40-50 års alderen (plus/minus). Præcis hvornår afhænger meget mere af dine medfødte gener end din livsstil. Dog tyder forskningen på, at rygning er skidt for vores æg - at de går hurtigere til grunde, hvis du ryger. At undgå rygning er derfor en god start og også godt for mange andre aspekter af vores helbred.

Om du har drukket lidt for mange øl til fredagsbaren eller spist for meget fastfood, da du var yngre, er ikke det, der er afgørende for, om du kan få børn senere.

Vi ved også, at kropsvægten har betydning for chancerne for at blive gravid, da det kan påvirke, hvorvidt man har ægløsning - det gælder både ved undervægt og overvægt. Men det er ikke permanent, dvs. at man kan få sin ægløsning tilbage ved enten at tage på eller tabe sig.

Men mændene...

Modsat kvinder, så danner mænd nye sædceller hele livet. Jeres fertilitet falder også med alderen, men slet ikke i samme grad som kvinder. Det tager omkring tre måneder for mænd at danne et nyt hold sædceller. Derfor kan livsstilsændringer hos jer øge jeres sædkvalitet efter tre måneders tid. Det drejer sig fx om at stoppe med at ryge og begynde at dyrke motion.

Sex er godt, sex er sundt

Noget du til gengæld gerne må være opmærksom på, mens du er ung, det er at undgå seksuelt overførte sygdomme som klamydia og gonoré.

Sygdommene skyldes små bakterier, der overføres mellem mennesker ved seksuel kontakt. De sætter sig på livmoderhalsen hos kvinder og kan vandre op og give en svær underlivsbetændelse. I værste fald gør dette, at æggelederne lukker sig sammen, og du vil have svært ved at kunne få børn uden fertilitetsbehandling.

Denne type infertilitet kan heldigvis forebygges ved at bruge kondom og blive testet regelmæssigt (så du kan få behandlet din infektion), hvis du har skiftende seksualpartnere.

Hos mænd kan disse bakterier i de værste tilfælde give betændelse i bitestikler, og mænd kan derfor også blive infertile af disse infektioner.

Hormoner

Det er en meget udbredt myte, at du kan påvirke din fertilitet på lang sigt, hvis du i mange år går og tager hormoner fx ved p-piller, mini-piller eller hormonspiral. Det er dog bevist, at det ikke er tilfældet og disse hormoner har ingen konsekvenser for fertiliteten på sigt. Det kan dog godt tage nogle måneder, før at din egen cyklus er helt tilbage.

P-piller og andet hormonel prævention kan dog “skjule” uregelmæssigheder i din menstruationscyklus, og nogle opdager derfor først sygdomme som fx. PCOS eller endometriose, når de stopper med hormonerne.

Hormonforstyrrelser

Vi udsættes også i stigende grad for hormonforstyrrende stoffer i hverdagen, da de bruges i alt fra hudcremer til emballage og elektronik.

Hormonforstyrrende stoffer er forskellige stoffer, der kan påvirke vores hormonreceptorer og forstyrre vores hormonsystem. De fleste hormonforstyrrende stoffer kan måles i blodet eller urinen hos næsten alle både børn og voksne. Hormonforstyrrende stoffer er blevet mistænkt for at kunne spille en rolle i det stigende antal af mennesker, der oplever infertilitet. Den helt præcise sammenhæng er ikke klarlagt endnu, og vi bliver stadig klogere gennem forskning. Umiddelbart tyder forskningen på, at hormonforstyrrende stoffer især kan have betydning for den mandlige infertilitet.

Det er efterhånden veldokumenteret, at udsættelse for phthalater i fosterlivet kan have skadelige effekter på udviklingen af de mandlige kønsorganer, mens evidensen for betydningen af nogle af de andre hormonforstyrrende stoffer er mere tvetydig.

Noget kunne også tyde på, at nogle hormonforstyrrende stoffer kan påvirke sædkvaliteten hos voksne mænd. Men der hvor hormonforstyrrende stoffer ser ud til at kunne spille den største rolle for vores fertilitet er altså, når drengene stadig er fostre.

Den periode hvor kønsorganerne bliver udviklet er særlig følsom over for hormonforstyrrende stoffer. Når først vi er blevet født og er blevet voksne, så har kontakten med hormonforstyrrende stoffer formentlig en mindre betydning for vores fertilitet.

Som udgangspunkt er det dog generelt en god idé at undgå hormonforstyrrende stoffer, selv om de ikke kan undgås fuldstændigt. Men det er altså især gravide, der skal være opmærksomme på de hormonforstyrrende stoffer for at beskytte deres ufødte børn og deres fertilitet.

Der er dog brug for mere forskning i betydningen af udsættelse for hormonforstyrrende stoffer for fertiliteten hos både nuværende og fremtidige generationer.

Læger Formidler garanterer kun rigtigheden, evidensen og det faglige belæg i artikler de selv har skrevet. Du kan læse mere om dem her.

Kilder:
Rapport fra VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE (link)
Lægehåndbogen

Vil du vide mere om din fertilitet?

Viden om fertilitet

Lægen: Hvornår bør jeg senest starte med at få børn?

Det er det sværeste spørgsmål at svare på: Hvornår skal jeg gå igang med at få børn? Vi forsøger at finde ud af, om der er et lægevidenskabeligt svar, vi kan give dig.

18. februar - 2021