Artikler Om wawawomb Encyklopædi Kontakt
App

Lægen: Hvordan forstår jeg ‘ægreserve’ og ‘ægkvalitet’?

'Ægreserve' og 'ægkvalitet' er to begreber som du måske vil støde på under din udredning eller i behandling. Men hvad betyder de for din fertilitet?

Skrevet af:

Anna Grynnerup, Læger Formidler

Fertilitetsbehandling

18. februar - 2021

Hos wawawomb har vi valgt dygtige fagpersoner til at gøre dig og os klogere på kroppen, psyken og relationerne.

Læge Anna Grynnerup som er en del af Læger Formidler, har længe arbejdet på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på både Hvidovre og Rigshospitalet, hvor hun har forsket i bl.a. AMH-målinger til at måle ægreserve hos kvinder.

Har du nogensinde hørt om begrebet ægreserve? Det lyder som en lille bank fyldt med æg - og det er det i princippet også. En ‘opsparing’ du fødes med og som mere eller mindre hurtigt tømmes, til du rammer overgangsalderen.

Hvis du er blevet udredt, har du uden tvivl hørt om begrebet ‘AMH’-værdi, som måles på en blodprøve. Og det er denne, vi som læger bruger som indikator for din ægreserve, gerne sammen med en scanning.

Hvad betyder ‘ægreserve’ for mig?

Kvindens æg bliver dannet allerede imens, hun blot er et foster. Efter fostertilværelsen danner hun ikke flere æg.

Så de æg, du har, er en slags bankkonto af ægceller, der vil blive brugt af resten af livet, indtil kontoen er tom. Du fødes med omkring 1 million ægceller, og man skulle tro, at det var mere end rigeligt. Imidlertid vil langt de fleste ægceller gå til grunde af sig selv som en helt naturlig proces.

Når puberteten starter, og du bliver fertil, vil der således “kun” være omkring 400.000 ægceller tilbage. Ægcellerne fortsætter med at gå til grunde, og selvom du måske har omkring 400 ægløsninger i løbet af dit liv, så vil der ikke være flere æg tilbage, når du når 50-års alderen. Selvom man bremser antallet af ægløsninger fx ved at tage p-piller eller være gravid, så kan man ikke bremse, at ægcellerne går til grunde.

Hvordan skal jeg forstå min blodprøve omkring ægreserve?

Ægreserven kan måles ved en hormonblodprøve, der kaldes Anti-Müllersk Hormon, AMH. AMH produceres i de små (tidlige) ægblærer (follikler) i dine æggestokke.

En anden måde at vurdere ægreserven er gennem optælling af det synlige antal ægblærer (antrale follikler) i dine æggestokke ved ultralydsskanning gennem skeden. Dette tal repræsenterer det antal ægblærer, der ”modnes” fra æggestokkene i forbindelse med ægløsning. Mange ægblærer gennemgår den tidligere modning, men kun én gennemgår ægløsning.

Ved brug af viden både om AMH-niveauet i blodet og/eller antallet af dine ægblærer, kan jeg som læge få en indikation på, hvor stor ægreserve du har har. AMH giver information om størrelsen på ægreserven men fortæller ikke noget om kvaliteten af æggene, eller om du har ægløsninger. Fx har kvinder med polycystisk ovariesyndrom (PCOS) oftest meget høj AMH, som ligner en stor ægreserve, men er ofte in-/subfertile, da de ikke altid har ægløsning.

For praktiske formål anvendes AMH (sammen med viden om antal ægblærer) til at forudse, hvordan æggestokkene vil respondere på hormonstimulationen under fertilitetsbehandlingen. Herved kan vi individualisere behandlingen, således at du kun lige netop får den dosis, som er nødvendig for at modne et tilstrækkeligt antal ægblærer uden overstimulation af æggestokkene. Men vi er opmærksomme på, at AMH altså primært kan forudse responset på hormonstimulationen, mere end selve graviditetschancen.

Kan jeg bruge AMH-værdien til at forudse min “fertile alder”?

Hvis du ikke er i fertilitetsbehandling men blot ønsker at kende din ægreserve for at vide, hvor fertil du er, og “hvor længe” du har tilbage som fertil, har forskningen desværre vist, at AMH målinger ikke er egnede til det formål. Den kan ikke give et konkluderende svar, og du kan risikere unødig bekymring, hvis du får et lavt AMH-tal og tror, at du er infertil eller omvendt falsk tryghed, hvis en høj AMH måling får dig til at tro, at du ikke vil få problemer med at blive gravid.

Det er min klare anbefaling, at det kun er gennem fertilitetsspecialister fx en læge fra en fertilitetsklinik eller fertilitetsrådgivingsklinik, at du får fortolket AMH-prøven.

Generelt kan jeg sige, at hvis AMH er lav, er det indikation på, at du har få æg tilbage, hvilket kan være et dårligt prognostisk tegn, såfremt du som kvinde skal gennemgå fertilitetsbehandling

Hvad betyder så ‘ægkvalitet’?

En rigtig vigtig parameter er ikke blot ægreserve, altså antallet. Kvaliteten af æggene er mindst ligeså vigtig!

Udover at antallet af æg falder med alderen, falder kvaliteten af ægcellerne også. Æggene er jo lige så gamle som dig selv, og de mange år “på bagen” øger risikoen for, at æggene ikke kan befrugtes og blive til en graviditet og i sidste ende et levende barn.

Med alderen øges risikoen for kromosomfejl, og risikoen for graviditetstab er også væsentligt. I et stort dansk studie har man fundet, at hos kvinder på 42 år var risikoen for spontan abort på 55%, hvorimod den hos unge kvinder (mellem 20-24 år) var på 9%. Den faldende fertilitet, der ses med alderen, er formentlig både et udtryk for, at antallet og kvaliteten af æg falder sideløbende.

Hvad betyder ægreserve og ægkvalitet for min fertilitet?

Begge faktorer betyder, at din alder som kvinde formentlig er den vigtigste faktor for, om du opnår en graviditet. Udover at antal og kvalitet af ægceller falder, vil stigende alder også øge risikoen for andre sygdomme, som kan påvirke fertiliteten fx stofskiftelidelser, muskelknuder i livmoderen, seksuelt overførte sygdomme, kræft og endometriose.

I hårde tal betyder det, at den månedlige chance for at blive gravid kun er halvt så stor i midt trediverne i forhold til i tyverne. Efter 40-års alderen er det kun hver tredje kvinde, der kan blive gravid, og hvis hun gør er risikoen for graviditetstab omkring 50%.

De nedslående tal gælder ikke kun kvinder, der forsøger at blive gravide på naturlig vis. Undersøgelser har vist, at din alder er afgørende for, om fertilitetsbehandling ender med et barn. Store danske undersøgelser har vist, at sandsynligheden for at få et barn fem år efter at være startet i fertilitetsbehandling er oppe på næsten 80%, hvis behandlingen starter, inden kvinden er fyldt 35 år. Denne falder til 61%, hvis kvinden er 35-40 år, mens sandsynligheden for et barn inden for fem år er nede på 26% for kvinder over 40 år. Med andre ord får 39% af de 35-40 årige kvinder og 74% af kvinderne over 40 år ikke et barn - til trods for fertilitetsbehandling.

Hvornår går jeg i overgangsalderen?

Generelt begynder det lave antal ægceller at blive et problem i forhold til at kunne blive gravid fra omkring midt-trediverne, men dette er meget individuelt, fra kvinde til kvinde. De fleste kvinder vil opleve gradvist nedsat fertilitet fra omkring 10 år, før de går i overgangsalderen.

I Danmark går kvinder i snit i overgangsalder, når de er 52 år. Dvs. ægløsningerne og menstruationerne stopper fuldstændig - og dermed ryger også fertiliteten. Kvinder vil fra fyrrerne derfor have en lang periode, hvor de stadig har regelmæssige menstruationer, men kan have meget svært ved at blive gravide. Der er dog store forskelle fra kvinde til kvinde, og du kan som kvinde ikke vide præcis, hvornår din fertilitet ophører. Vi har alle hørt historier om kendisser, der blev gravide sent i 40’erne - og det er bestemt heller ikke umuligt. Men der er ingen garanti for, at det også gælder dig.

Men kan man ikke få undersøgt sin ægreserve og derved “snydekigge” ind i fremtiden og se hvornår ens fertilitet ophører, tænker du? Svaret er både ja og nej: Ja, man kan godt måle ægreserven, men nej, det kan desværre ikke give et præcis svar på, hvor længe du kan blive gravid.

Læger Formidler garanterer kun rigtigheden, evidensen og det faglige belæg i artikler de selv har skrevet. Du kan læse mere om dem her.

Har du et emne, du gerne vil vide mere om? Så skriv til os på kontakt@wawawomb.dk

Referencer:
Pilsgaard F, Grynnerup A, Løss K, Pinborg A. Klinisk anvendelse af antimüllersk hormon i fertilitetsbehandling. Ugeskr Læger. 2017;
Pinborg A, Nielsen H, Bojer D, Hansen B. Nedsat frugtbarhed (Infertilitet). I: Patienthåndbogen
Vidensrådet for nedsat frugtbarhed 2000

Har du også lyst til at læse...?

Viden om fertilitet

Lægen: Hvad betyder ‘hormonbalance’ for mig?

Måske har du hørt om særlige kure, behandlinger med kosttilskud, som er gode for at få "styr på hormonbalancen"? Men hvad er 'hormonbalancen' overhovedet?

18. februar - 2021