Artikler Om wawawomb Encyklopædi Kontakt
App

Lægen: Hvordan påvirker prævention min fertilitet?

Måske er du nået dertil i livet, hvor børn ikke er så langt ude i fremtiden, og du tænker måske også over, om den prævention, du tager, kan have en indvirkning på din fertilitet?

Skrevet af:

Selma S. Schreiber, Læger Formidler

Viden om fertilitet

03. februar - 2021

Hos wawawomb har vi valgt dygtige fagpersoner til at gøre dig og os klogere på kroppen, psyken og relationerne.

Læge Selma Schreiber er en del af Læger Formidler og arbejder til daglig på Hvidovre Hospital. Selma har særligt fokus på kvindesygdomme, fødsler, og især for reproduktion.

Situation: Du er måske én af de mange kvinder, der har været på p-piller siden dine unge teenageår. Du er sund og rask, har aldrig haft underlivsbetændelse, og du og din kæreste har besluttet jer for noget stort. I synes, at tiden er kommet for at få et barn sammen, så nu er du stoppet med pillerne. I har haft ubeskyttet og regelmæssigt samleje gennem et par måneder, men der er endnu ikke kommet en positiv graviditetstest. Hvad sker der? Er det normalt?

Du begynder at blive bange for, om p-pillerne har haft en betydning for din evne til at blive gravid. Hvis dette fanger din opmærksomhed – så læs videre. Her gennemgår jeg sammen med dig fakta om prævention og fertilitet.


Prævention

Hvis vi taler prævention helt overordnet, så findes der ikke-hormonelle og hormonelle præventionsmidler. De forskellige præventionsmidler adskiller sig fra hinanden på sikkerhed, brugervenlighed, bivirkninger og beskyttelse mod kønssygdomme.

Præventionsformer uden hormoner findes i form af naturmetoder (afbrudt samleje og sikre perioder), kobberspiral og barrieremetoder (kondom til mænd og pessar til kvinder, +/- sæddræbende creme).

Præventionsformer med hormoner findes i form af kombinationspræparater, som indeholder både østrogen og gestagen (kunstigt progesteron) og rene gestagenholdige præparater (gestagen-only-præparater). P-piller, p-ring og p-plaster er kombinationspræparater, mens hormonspiral, minipiller, p-sprøjte og p-stav er gestagen-only.

Kondomet er den eneste præventionsform, der beskytter mod seksuelt overførte sygdomme. Det betyder, at der ved alle andre præventionsformer er risiko for underlivsbetændelse, hvilket medfører en øget risiko for infertilitet.

Alt afhængigt af risikofaktorer (fx arv, alder, BMI og rygning) er det ikke alle, der tåler alle former for prævention. Der kan forekomme mere eller mindre alvorlige bivirkninger, som jeg ikke kommer til at berøre i denne tekst, så du skal sammen med din læge drøfte, hvilken præventionsform du tåler bedst.

P-piller

P-piller er den hyppigst anvendte præventionsmetode i den vestlige del af verden. Af blandt andet denne årsag får p-pillen mest opmærksomhed i dette indlæg. P-pillen er et hormonelt præventionsmiddel og indeholder hormonerne østrogen og gestagen (den syntetiske variant af progesteron). Den har tre virkningsmekanismer. Dels forhindrer den ægløsning ved at blokere for dannelsen af follikelstimulerende hormon (FHS) og luteiniserende hormon (LH) fra hypofysen. Dels ændrer den konsistensen af slimen i livmoderhalsen, så sædceller har svært ved at trænge op i livmoderen. Og endeligt gør den livmoderslimhinden mindre modtagelig for et befrugtet æg.

Fertilitet efter p-piller

Hvis du kunne genkende dine egne tanker i introen til dette indlæg, er du ikke alene. Og nu skal vi nørde lidt, men hæng på!

Et nyere dansk studie fra 2019 har fundet, at der er en udbredt bekymring blandt aktuelle/tidligere p-pille-brugere om p-pillens potentielle skadevirkninger på fremtidig fertilitet. 66% af kvinder med aktuelt brug og 52% af kvinder med tidligere brug af p-piller havde bekymringer vedrørende p-pillers indflydelse på fertiliteten. Cirka 50% af kvinderne i begge grupper troede på, at p-pille-brug ville mindske chancerne for graviditet efter ophør af indtaget. Og mere konkret troede 28% af aktuelle, mod 19% af tidligere brugere, at p-piller ville mindske ægreserven længerevarende.

Vidste du at...?

P-piller lægger en "dæmper på" æggestokkene.

Det betyder at ægreservemarkørerne

(AMH og antal ægblærer) er ca. 30%

lavere under p-pillebrug sammenlignet

med ikke-p-pillebrugere

Forfatterne til det danske studie fra 2019 har også undersøgt ægreserve-markører efter langtidsbrug af p-piller. Mere præcist undersøgte de hvor tidligt markørerne normaliseredes efter ophør af langtidsbrug af p-piller (i gennemsnit otte år). Man konkluderede, at markørerne normaliserede sig to måneder efter p-pilleophør. Dette studie viser altså at, p-pilleeffekten er ophørt to måneder efter sidste p-pille - også ved langvarigt p-pillebrug op til.

Et dansk studie fra 2013 undersøgte via en spørgeskemaundersøgelse den reelle tid til opnået graviditet efter p-pille-behandling.
Man sammenlignede blandt andet kvinder der havde p-pille-brug med kvinder der gjorde brug af barrieremetoder (dvs. uden hormoner). For både korttids- såvel som langtids-p-pille-brugere sås en korterevarende forsinkelse (ca. tre cyklusser) i tiden til opnået graviditet efter ophør af p-piller, sammenlignet med kvinder der ophørte barrieremetoder. Efter tre cyklusser var der ingen forskel i grupperne.
Dette tyder altså på, at der ikke er langtidseffekter af p-piller på fremtidig fertilitet.

Fagselskabet for kvindesygdomme og fødsler (DSOG - Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi) er kommet med en sammenfattende anbefaling til tidligere p-pille-brugere; at de skal informeres om, at chancen for graviditet muligvis er lavere de første tre måneder efter ophør sammenlignet med andre præventionsformer, men at der herefter ingen forskel er i graviditetschancen for de forskellige præventionsmetoder.

Det, der er vigtigt at huske på, er, at en del kvinder er startet med p-piller pga. uregelmæssige eller helt udeblevne menstruationer, hvilke kan være symptom på PCOS. Her vil p-pillerne medføre, at kvinden får en blødning hver måned (hvilket er en p-pille-forårsaget blødning, der ikke må forveksles med en reel menstruation), og når hun stopper med pillerne, vil hun formentlig igen opleve sjældne eller manglende menstruationer pga. manglende ægløsning. Her kan man nemt men fejlagtigt komme til at give p-pillerne skylden for de manglende menstruationer.
På samme måde kan p-piller have været brugt til behandling af meget kraftige menstruationssmerter, som fx ses ved endometriose. Heller ikke her vil p-pillerne men den egentlige bagvedliggende sygdom være grunden til kvindens in-/subfertilitet.

Minipiller, p-ring, p-sprøjte, p-stav og p-plaster

Disse hormonelle præventionsformer virker som p-pillen ved at 1) reducere eller hindre ægløsning, 2) ændre slimhinden i livmoderen, så det befrugtede æg ikke sætter sig fast, samt 3) ved at gøre slimen i livmoderhalsen uigennemtrængelig for sædcellerne. De adskiller sig fra hinanden vedrørende indhold af hormon(-er), sikkerhed, brugervenlighed og bivirkninger. Ingen af dem beskytter mod kønssygdomme.

Fertilitet efter p-sprøjte

P-sprøjte indeholder hormonet gestagen. Efter brug af p-sprøjte kan det tage op til 8-10 måneder, i nogle tilfælde endda længere tid, før fertiliteten genvindes. Af denne grund (og andre grunde) bruges p-sprøjten i stadig mindre grad i Danmark.

Fertilitet efter p-stav

P-stav indeholder hormonet gestagen. I forhold til fremtidig fertilitet burde ægløsningen komme i gang kort tid efter, at p-staven er fjernet.

I researchen til dette indlæg er jeg umiddelbart ikke faldet over litteratur, der isoleret set har undersøgt fertiliteten efter brug af henholdsvis minipiller (gestagenpræparat), p-ring eller p-plaster (begge både østrogen- og gestagenpræparater).
Et stort studie fra 2018 har undersøgt fertiliteten efter brug af henholdsvis oral prævention, spiral (både hormon- og kobberspiral), P-stav og P-sprøjte, og man fandt, at fertiliteten var den samme ved henholdsvis hormonelle metoder og spiral 12 måneder efter man ophørte med prævention). Typen af gestagen og varigheden af brug af oral prævention havde ej heller ingen effekt på fertiliteten.

Kobberspiral – i relation til fremtidig fertilitet

Som navnet antyder, indeholder kobberspiralen ikke hormoner men en kobbertråd. Kobberspiralen virker alene ved at påvirke livmoderslimhinden således, at det bliver uimodtageligt for et befrugtet æg. Kobberspiralen beskytter ikke mod kønssygdomme. Kobberspiralen kan medføre, at underlivsinfektioner lettere kan spredes til livmoder og æggeledere. Denne risiko er størst i forbindelse med oplægning af spiralen; derfor bør du blive undersøgt for klamydia-infektion, før du får sat spiralen op.

Ingen prævention er 100% sikker (ej heller sterilisation). Hvis man skulle være så uheldig (når ønsket ikke er en graviditet) at blive gravid på en kobberspiral, hvilket er sjældent, er risikoen for at graviditeten sidder udenfor livmoderen lidt større end ved andre præventionsformer (der ikke involverer spiral).

I forhold til fremtidig fertilitet er muligheden for at blive gravid ligeså god som hos kvinder, der ikke har brugt kobberspiral.

Hormonspiral – i relation til fremtidig fertilitet

Hormonspiralen indeholder hormonet gestagen og virker overvejende lokalt i livmoderhulen. Kun en mindre koncentration af gestagen når blodbanen og dermed andre steder i kroppen.

Hormonspiralen virker ved at ændre slimet i livmoderhalsen, så det forhindrer passage af sædceller, samt ved at gøre livmoderslimhinden mindre modtagelig for et befrugtet æg. De fleste kvinder har stadig ægløsning på hormonspiral, men det afhænger af mængden af hormon i spiralen.

Risikoen for at få underlivsbetændelse ved hormonspiral er lavere end ved kobberspiral. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at hormonspiralen ikke beskytter mod kønssygdomme.

Som ved kobberspiralen, bør du inden oplægningen af hormonspiralen blive undersøgt for klamydiainfektion. Og som med kobberspiralen og de andre præventionsformer, er hormonspiralen heller ikke 100% sikker - omend tæt på.
Hvis man bliver gravid på en hormonspiral, er der sandsynligvis, på samme måde som ved kobberspiralen, en let øget risiko for at graviditeten sidder udenfor livmoderen sammenlignet med andre præventionsformer (der ikke involverer spiral). Dog kender man ikke de nøjagtige tal for dette. Og det er vigtigt at huske, at risikoen for en graviditet uden for livmoderen stadig er meget lav både ved brug af kobber- og hormonspiral.

Når hormonspiralen tages ud er muligheden for at blive gravid ligeså god som hos kvinder, der ikke har brugt hormonspiral/hormonel prævention.

Hvis uheldet er ude - nødprævention

Det er vigtigt for mig at understrege, at nødprævention skal bruges af nød, og man bør gå efter forebyggende prævention frem for nødprævention. Men hvis uheldet er ude er der hjælp at hente - hvis man er ude i god tid. Nødprævention mindsker risikoen for uønsket graviditet, men det er ikke en metode, der er 100% sikker og du skal derfor også huske at tage en graviditetstest, når tiden kommer.

Behovet for nødprævention opstår efter ubeskyttet samleje eller såfremt et præventionsmiddel har svigtet (fx sprængt kondom). Der findes to valg: fortrydelsespillen (to forskellige typer) eller kobberspiralen.

Fortrydelsespillen skal tages hurtigst muligt efter samlejet, da den herved virker mere effektivt og gør metoden mere sikker (og dermed nedsætter risikoen for graviditet). Der findes to typer fortrydelsespiller. Det ene præparat indeholder hormonet gestagen og skal helst tages indenfor 12 timer og max indenfor 72 timer, og det andet præparat indeholder hormonet ulipristalacetat og skal tages indenfor fem døgn.

Alternativet (og det mest effektive valg) er kobberspiralen, som skal opsættes hurtigst muligt, inden for fem døgn (nogle steder er syv døgn angivet). Man kan herefter vælge at lade kobberspiralen blive siddende med henblik på forebyggende prævention de næste fem år.

Konklusion

Overordnet skal du ikke være bekymret for at brug af prævention påvirker dine graviditetschancer.


Du skal dog vide, at det kan tage nogle måneder, før fertiliteten genvindes efter p-pillebrug og mange måneder (i enkelte tilfælde helt op mod et år) efter brug af p-sprøjte.

Hvis du er ophørt med prævention og ikke får din regelmæssige menstruation tilbage efter seks måneder, så kontakt din egen læge med henblik på at undersøge årsagen til det. Og gør dette uanset om du har et aktuelt graviditetsønske eller ej. Der kan ligge forskellige tilstande bag, som præventionen har skjult midlertidigt, fx PCOS.

Såfremt du ikke har aktuelle planer om graviditet, kan du selv gøre noget for din fertilitet. Fx ved at anvende kondom ved ny seksualpartner, eller hvis du er i et åbent forhold hvor du/din partner er sammen med flere.

Endelig skal du blive testet for kønssygdomme, hvis du får symptomer, eller hvis du har haft sex med en ny partner - dette kan ske ved din egen læge.

Læger Formidler garanterer kun rigtigheden, evidensen og det faglige belæg i artikler de selv har skrevet. Du kan læse mere om dem her.

Har du et emne, du gerne vil vide mere om? Så skriv til os på kontakt@wawawomb.dk

Referencer:
Skouby SO. Contraceptive use and behavior in the 21st century
Landersoe S, et al. Concerns on future fertility among users and past-users of combined oral contraceptives: a questionnaire survey
Mikkelsen E, et al. Pre-gravid oral contraceptive use and time to pregnancy: a Danish prospective cohort study.
Andreasen L, et al. Gynækologisk guideline. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
Præventionsvejledning I: Patienthåndbogen
Girum T, Wasie A. Return of fertility after discontinuation of contraception: a systematic review and meta-analysis
Apter D., et al. Fertil Steril.

Vil du vide mere om kvindelig fertilitet?

Fertilitetsbehandling

Lægen: Hvordan bliver jeg som kvinde udredt?

Regelmæssig sex - uge, måned og snart et år senere og stadig ingen positiv test. Det er tid til en udredning hos din læge - men hvordan kommer det til at foregå?

22. januar - 2021