wawawomb | Lægen: Hvornår bør jeg senest starte med at få børn?
Artikler Om wawawomb Klinikker Encyklopædi Kontakt
App

Lægen: Hvornår bør jeg senest starte med at få børn?

Det er det sværeste spørgsmål at svare på: Hvornår skal jeg gå igang med at få børn? Vi forsøger at finde ud af, om der er et lægevidenskabeligt svar, vi kan give dig.

Skrevet af:

Anna Grynnerup, Læger Formidler

Viden om fertilitet

18. februar - 2021

Vi har stillet læge Anna Grynnerup spørgsmålet, hvornår man bør gå i gang med at få børn. Kan du eksempelvis regne dig frem til det bedste tidspunkt for dig? Og hvad med 'social freezing' – er det en god idé?

Hvornår bør du senest gå i gang med at få børn? Det er det sværeste spørgsmål at besvare. For hvornår er du klar? Hvornår passer det i dit liv? Hvis du har en partner, hvornår passer det så for din partner? Det er meget individuelt og er noget, I skal tage sammen. Men fra et lægeligt perspektiv vil jeg sige det, du måske forestiller dig: Det kan betale sig at få sine børn tidligt - især hvis du ønsker mere end et barn... Men hvordan finder du ud af, hvornår du ‘senest’ skal starte?

Hvad er de vigtige biologiske faktorer for mig?


Et fingerpeg om din fertilitet nu og her er din ægreserve og ægkvalitet. Desværre findes ingen sikker test, der kan fortælle dig, hvornår du skal starte med at få børn. Men der findes “ægreserve-tests” som jeg har beskrevet tidligere i form af en blodprøve og en ultralydsskanning af æggestokkene, der kan laves hos en gynækolog. Men disse tests er ikke særligt præcise og kan medføre falsk tryghed eller omvendt unødig bekymring. De kan dog give et fingerpeg om, hvor længe du er fertil endnu.

Et andet fingerpeg kan være din mors alder, da hun gik i overgangsalderen. Størrelsen af ens ægreserve er nemlig arvelig, så hvis din mor gik tidligt i overgangsalderen (under 45 år), er det relevant for dig at overveje ikke at vente for længe med at få børn.

Anna Grynnerup

Læge og en del af Læger Formidler.
Har længe arbejdet på Gynækologisk-
Obstretisk afdeling på både Hvidovre
og Rigshospitalet, hvor hun har forsket
i blandt andet AMH-målinger til at måle
ægreserven hos kvinder.

Kan jeg regne mig frem til, hvornår jeg skal starte?


Det kan du nok ikke helt. Men nogen har prøvet! Hollandske forskere har i det anerkendte tidsskrift “Human Reproduction” lavet en statistisk beregning for, hvornår man bør starte med at få børn, afhængig af om man ønsker et, to eller tre af slagsen - det kan være en god rettesnor for, hvornår det er bedst at starte.

De beregnede, at hvis du ønsker dig to børn med 90% sandsynlighed uden at bruge fertilitetsbehandling, så bør du starte senest som 27-årig. Hvis du blot skal have et enkelt barn bør du starte senest som 32-årig.

Jeg ved godt, at babyplaner afhænger af så mange andre ting i livet end blot aldersafhængig fertilitet. Der kan være utrolig mange gode grunde til, at 20’erne ikke er det rette tidspunkt at få børn på for lige netop dig. Desværre er der ikke meget, vi kan gøre i forhold til at bevare vores ægreserve eller forbedre ægcellernes kvalitet.

Vi ved dog, at rygning og svær overvægt formentlig kan have en betydning, og gør det sværere at blive gravid. Derudover findes der enkelte andre muligheder for kvinder, der har problemer med lav ægreserve.

Hvad har jeg af andre muligheder?

Er du nået op i 30’erne, har ikke fundet din partner endnu, men vil gerne sikre din fertilitet og samtidig give din drømmepartner et par år til for at dukke op?

Måske du har hørt om begrebet “Social Egg Freezing”?

I takt med at fryseteknikkerne i laboratorierne i dag er blevet utroligt gode, er det muligt (mod en større sum penge) at fryse sine æg ned imens du er ung (under 40 år) og tø dem op senere når graviditet og babyplaner passer bedre - altså sætte biologien “på pause”. I Danmark siger lovgivningen dog, at man max må opbevare æggene i 5 år ved æg udtaget uden medicinsk indikation, som æg udtaget for social freezing hører under.

Kendisser som fx flere af Kardashian-søstrene har benyttet sig af denne mulighed og flere amerikanske arbejdspladser som fx Google, Apple og Facebook tilbyder denne behandling som “personalegode” til deres medarbejdere.
Nogle mener, at dette er en positiv udvikling, der giver kvinderne kontrollen over deres biologi tilbage, mens andre mener, at det sender et signal om at arbejde og karriere er vigtigere end familie, og lægger et yderligere pres på kvinder om at udskyde babyplaner.


Kan social freezing være min redning, er det en god idé?

For det første er det en udbredt misforståelse, at kvinder vælger denne mulighed for at forfølge en karriere eller fordi “det ikke lige passer” at få et barn. Studier viser, at de fleste kvinder, der vælger denne mulighed egentlig har et brændende ønske om at få børn, men ønsker at dele forældreskabet med en partner. Derfor er gennemsnitsalderen for kvinder, der fryser sine æg af ikke-medicinske årsager omkring 37 år. Dvs. at de fleste egentlig gerne ville have haft børn inden, men sådan formede livet sig ikke.


Det næste spørgsmål du måske sidder med er, om denne mulighed så er en garanti for at få et barn, når du ønsker det?

Sandsynligheden for at blive gravid med frosne æg afhænger i høj grad af, hvor gammel du var, da æggene blev frosset. I et større svensk studie viste man, at chancen for at blive gravid for kvinder mellem 36-37 år (da æggene blev frosset) var 63%, mens dette tal faldt til 26% for kvinder, der var 38-39 år.

Social freezing er altså langt fra en garanti for at kunne blive gravid, og det kan derfor give dig falsk tryghed. Med alderen tilkommer også andre helbredsmæssige udfordringer, som kan være en udfordring for at blive gravid og at få en sund graviditet og fødsel, og de problemer kan du ikke overkomme ved at fryse æggene.
Til sidst kan nævnes at selve hormonbehandlingen, som du skal igennem for at udtage æg, ikke er risiko- eller bivirkningsfrit.

Social freezing er ingen garanti

Social freezing er altså ikke svaret på at løse det grundlæggende problem, at mange kvinder og par kæmper med ufrivillig barnløshed, men kan være en mulighed for den enkelte. Forebyggelse af ufrivillig barnløshed, som skyldes stigende alder vil formentlig kræve nogle mere bæredygtige, men også komplicerede, løsninger fx. via strukturelle ændringer i samfundet, der gør det mere tillokkende at få børn i en yngre alder. Det er ikke sikkert, du kan vente på det sker, så der må du vurdere dine muligheder.

Ægdonation som en mulighed, hvis du ikke har flere æg

Andre behandlingsløsninger for dig kan være ægdonation (altså, at man får en anden kvindes æg) eller adoption. Der findes en lang liste af regler og krav i lovgivningen, hvis man ønsker ægdonation eller adoption, og det er desværre ikke altid så ligetil. Men det er vigtige muligheder for kvinder, der ikke kan producere egne æg af den ene eller anden grund.

Læger Formidler garanterer kun rigtigheden, evidensen og det faglige belæg i artikler de selv har skrevet. Du kan læse mere om dem her.

Referencer:
www.pubmed.gov (link)
www.self.com (link)
www.businessinsider.com (link)
www.tandfonline.com (link)

Vil du vide mere om de første skridt mod en graviditet?

Partner og pårørende

Familieeksperten: Hvordan starter man snakken om børn?

Begynder tankerne at cirkle om børn hos dig? Men du ved måske ikke rigtig helt, hvordan du starter snakken med din partner om, om I er klar til det næste skridt.

21. januar - 2021