Artikler Om wawawomb Klinikker Encyklopædi Kontakt
App

Mads Hvid, Rådgiver LGBT+: "Vi er stadige ulige for loven"

I 1997 måtte en kvinde kun undergå fertilitetsbehandling, var hun samlevende med en mand. I dag ser det heldigvis anderledes ud - men der er stadig et godt stykke vej til ligestilling.

Skrevet af:

Barbara Sonja Saouma

Fertilitetsbehandling

05. marts - 2021

Hos wawawomb dykker vi ned i nogle af de svære områder og gøre dem lidt mere forståelige.

wawawomb interviewer Mads Hvid som arbejder som Politisk og Strategisk rådgiver for LGBT+ Danmark - hvor han arbejder med LGBT+ Danmarks overordnede strategi og en række forskellige projekter.

I den allerførste lov om assisteret reproduktion fra 1997 står der, at en kvinde kun måtte insemineres af en læge, hvis hun var gift eller samlevende med en mand - tanken var, at det skulle være forbudt for enlige og lesbiske kvinder at blive forældre ved assisteret reproduktion. Det der dog var vigtigt at hænge sig lidt i, det var ordet læge. Der stod nemlig ikke noget om andre fagpersoner. Og det var det lille smuthul i loven, i §3, som gjorde, at en jordemoder fx åbnede Stork Klinikken i København netop med det formål at hjælpe enlige og lesbiske kvinder.

Vi interviewer:

Mads Hvid

Politisk og strategisk rådgiver

LGBT Danmark

Ti år senere blev loven heldigvis ændret og forbuddet løftet, så i dag ser det anderledes ud. I dag er der lige ret og adgang til fertilitetsbehandling, uanset seksualitet. Eller er der?

Vi har talt med Mads Hvid, som arbejder som politisk og strategisk rådgiver i LGBT+ Danmark.

Så lad os starte der, Mads. Er der lige ret og adgang til fertilitetsbehandling i Danmark, uanset seksualitet?

”Man kan sige, at der er gjort store lovmæssige fremskridt de sidste 10-15 år – vi har fået muligheden for medmorskab, dvs. at man kan være registreret som to mødre til et barn. Og i 2009 fik man som homoseksuel også adgang til adoption.

Men der hvor vi stadig mangler muligheder og rettigheder, det er fx i familier med to fædre, eller i de familier, hvor man ønsker flere end to forældre. Fædre især mangler rettigheder.

Og så er det stadig sådan, at to kvinder ikke har mulighed for dobbelt donation, fx at ægget kommer fra den partner, der ikke bærer barnet og så en sæddonor – hvis du ønsker det, så skal du til udlandet. Og så er lovgivningen omkring stedbarnsadoption virkelig begrænsende – den der føder barnet er automatisk barnets mor i Danmark, men hvis du er en familie med tre forældre, så kan man jo godt ønske sig rollerne anderledes, eller hvis man har været igennem surrogati for at få sit barn, ja så skal man vente de første 2,5 år af et barns liv for at kunne søge om at stedbarnsadoptere, så du kan blive juridisk forældre. Det sætter familien virkelig dårligt og usikkert".

Så lovgivningsmæssigt er vi kommet et stykke vej, men der er bestemt stadig plads til forbedringer. Hvordan ser det så ud rent kulturelt set i Danmark, er vi støttende, som vi skal være?

"Der er selvfølgelig også sket noget kulturelt, andet ville være fjollet at sige. Men der er bare mange gammeldags holdninger til familieområdet, stadigvæk. De lever i bedste velgående. Du har måske hørt det, den her idé om at et barn har ret til både en far og en mor, som er en gammel tanke om, at det man kan tilbyde sit barn hviler på en baggrund af sit køn. Vi lever stadig med denne her 1950’er-forestilling om, at legen hedder ’far-mor-børn’… Der er stadig mange, der tænker (og siger), at hvis man lever bare lidt uden for den heteronormative, ciskønnede familiekonstellation, så forvirrer det barnet. Men i dag er børn så vant til mor, far, papfar, papmor, ekspapmor, ekspapfar, bonusmormor osv. osv. Børn kan godt håndtere familiekonstellationer, som ligger uden for "mor, far, børn"".

Man kunne forestille sig, at den slags holdninger kommer af et misforstået og uinformeret hensyn, men dog et hensyn, til børn der vokser op i en forældrekonstellation, som ser lidt anderledes ud end den gængse, som fx med to mødre, to fædre, to mødre en far eller lignende. Er der nogen som helst rod i, at det på nogen mærker børnene?

"Al forskning siger nej. Det der er vigtigt for børn er stabilitet og kærlighed. Børn af LGBT+ forældre har det nøjagtigt ligeså fint som alle andre børn. Og der bliver jo flere og flere af os, de her familietyper er i vækst. Heteroseksuelle, ciskønnede forældre sender jo deres børn af sted i institution med børn, der kommer af andre familieformer. Al den normalisering og åbenhed; det kommer til at gøre en stor forskel for os, for børnene og for de forhold vi bydes".

Hvilke forhold mener du, handler det om de fordomme, du beskriver, som unge homoseksuelle forældre in spe møder?

”Ja, vi hører meget, at "det er synd for barnet”. Men i de familier, hvor man gerne vil være tre forældre sammen; fx det lesbiske par med en nær ven – de mødes ofte af spørgsmål og formaninger, som overskrider private grænser som fx, ”sørg nu for at få aftalt, hvem har ret til hvad”. Andre går ud fra har en idé om, at det er vigtigt at sørge for at beskytte hinanden - mod hinanden. Som om man har fået en trøstepræmie og må arbejde med, hvad man har og få det bedste ud af det, og så må man "sikre" sig ud af resten. I stedet for at se det som et positivt tilvalg af hinanden, alle tre. Der bliver skabt modsætningsforhold imellem forældrenes interesser, og vi bruger enormt meget et konfliktsprog i den sammenhænge. Det er så forkert at møde unge forældre på den måde. At se deres valg som et muligt problem og tale ind i det i stedet for at støtte dem i deres valg".

Men hvad kan vi så gøre for at nedbryde de fordomme?

"Helt grundlæggende så skal vi opkvalificere sundhedspersonalet. Vi har brug for normkritiske familieadvokater, der kan rådgive, normkritiske sygeplejersker, jordemødre, børnehavepædagoger, som kan møde og støtte de kommende forældre".

Ser du, at politikerne gør nok for at sætte de rette rammer for LGBT+ personers ønsker for forældreskab?

"Nej, for det er tydeligt, at politikerne bare ikke ved nok. Selv sundhedsordførerne er ikke opmærksomme på de restriktioner, der findes for trans- og homoseksuelle. Der er ikke ligestilling i loven. Der er gjort forsøg - men loven er bare bygget op om heteroseksuelle, ciskønnede personer. Når man ændrer i lovgivningen, så drejer man på bittesmå tandhjul frem for at lave grundlæggende ændringer.

Se bare på vores CPR-register. Det er baseret på køn; på ulige og lige numre – det bygger på idéen om at mor og far får børn. Punktum. Alle vores tanker om forældreskabet - de hviler så meget på køn fremfor den kærlighed, der gives et barn.

Hele området skal gentænkes.

I LGBT+ bliver vi ofte beskyldt for at repræsentere de få - men de her lovgivninger, de rammer altså også solomødre, det rammer heteroseksuelle, som af den ene eller anden grund kan have brug for at benytte sig af surrogati fx"

Vi ved, at det politiske arbejde er en enorm stor og tung maskine, så hvis vi skal gøre mere her og nu, hvad kan vi så gøre?

"Du kan starte med i dine egen proces at blive opmærksom på systemet. Du kan starte med at sige fra, når systemet møder dig på baggrund på baggrund af dit køn -  og hvad betyder det? Lad os sige, at du står og skal udredes og sygeplejersken spørger ”Kommer din mand også?”, så vend tilbage med ”Hvor ved du fra, jeg har en mand?”. Vi og systemet er fyldt med ciskønnede, heteroseksuelle strukturer, så du skal selv tage dig den ret at blive mødt som et individ fremfor dit køn. Og så skal du tænke over måden, du taler om, hvad en familie egentlig er.

Life finds a way...

Hele LGBT’s udgangspunkt er, at lovgivningen skal afspejle alle familieformer, for de her familieformer, de findes allerede"

Har du et emne, du gerne vil vide mere om? Så skriv til os på kontakt@wawawomb.dk

Har du lyst til at læse mere...?

Fertilitetsbehandling

Anna håbede lidt, at barnet bare ville dumpe ned fra himlen

Anna ved, at vil hun være mor, så kommer hun som lesbisk til at få brug for hjælp. Anna er halvvejs i 30'erne, da hun møder sin kæreste. Igang med IUI, men det bliver et længere forløb.

27. januar - 2021