Artikler Om wawawomb Encyklopædi Kontakt
App

Mads: "Vi kan ikke få børn, fordi min sædkvalitet er helt uduelig”

For Mads og Sofie udebliver graviditeten, og der går ikke mange måneder, før det bliver sex på kalenderinvitation og ægløsningstests for at optimere processen. Men det tærer på forholdet.

Skrevet af:

Cathrine Widunok Wichmand

Partner og pårørende

30. april - 2021

wawawomb interviewer Mads.

Mads og hans kone Sofie (læs hendes historie her) troede først, at de blot skulle igennem et IUI-forløb, men det viser sig minutter inden insemineringen skal foregå, at lægen har overset, at Mads’ sædkvalitet er for lav til en inseminering. De skulle i stedet igennem et ICSI-forløb.

Vi hører blandt andet om, hvordan intimiteten bliver påvirket undervejs i behandlingsforløbet. For hvordan passer man på hinanden, når det fælles mål ikke længere kun kræver de to, men en hel række mennesker for at opnås?

Jeres forløb, Mads. Vil du opsummere det hurtigt for os?

“Vi aftalte at smide p-pillerne på bryllupsrejse i sommeren 2018 - og så prøvede vi naturligt at blive gravide i et lille års tid. Det lykkedes ikke og så begyndte udredningen, der skulle finde årsagen, så vi kunne få den rigtige behandling.

Under vores udredning viser lægen mig en graf over sædkvalitet, peger i bunden af grafen og siger, knastørt, at det er der, mine sædceller ligger og svømmer rundt om sig selv uden at ville frem i livet. Der gik det op for os, at Sofie nok ikke ville blive gravid, uden vi fik hjælp”.

Kan du huske, hvornår jeres sex begyndte at blive målrettet dét at lave et barn?

”Fra dag 1! Sofie har altid sagt meget tydeligt, at hun var klar til at få børn. Da Sofie ikke blev gravid så hurtigt, som vi havde håbet, begyndte graviditetsregimet. Jeg bliver helt svedt ved tanken. Først kom der ægløsningstests til. Det blev sex på kalenderinvitation - timet i forhold ægløsning. Og så kom der fokus på kosten oveni. Både hvad jeg spiste og hvis jeg drak alkohol. Især i forhold til alkohol kunne jeg mærke Sofies øjne i nakken, hvis jeg åbnede en øl til en fest.

Det var ret opslidende - for os begge. Men når jeg ser tilbage, så stod det nok ikke på i så lang tid, men det føltes som en evighed, da vi stod der, da vi prøvede selv”

Den der sædprøve, man skal levere. Man hører så meget… Hvordan foregår det?

“Det lever op til alle fordommene, og jeg var bange for ikke at kunne levere. Det foregik på Herlev, i de her midlertidige barakker de har opsat. Jeg skulle ind i et rum, som var placeret op ad serverrummet, så der var 200 grader. Og væggene var papirstynde. Jeg kunne høre lægernes træsko på gangen. Og så lå det der. Materialet. Pornoblade som var godt brugt. Lige inden hun lukkede døren, sagde sygeplejersken, at jeg bare skulle sige til, hvis jeg skulle have hjælp med noget. Super.

Jeg bemærkede, at testresultatet ændrede sig fra prøve til prøve. Når vi skulle bruge prøven til behandling, så var de dårligere end dem til udredning. Jeg tror, at stressen over at ville lykkedes påvirkede mig. For når det var til behandling, så skulle kvaliteten være så god som mulig. Samtidig var der en så dårlig stemning mellem os som par, hver gang jeg skulle levere en prøve. Alt det der var på spil”.

Hvad har det fyldt for dig, at din sædkvalitet var årsagen?

“Jeg er måske ikke så mandestereotyp. Det har ikke ramt mig personligt, at min sædkvalitet er dårlig. Jeg har ikke følt mig mindre mand af den grund, men at stå ved siden af en, der virkelig gerne vil være gravid og så ikke kunne gøre sin del. Det brød jeg mig ikke om. Da vi mødte hinanden og talte om børn, sagde Sofie, at der max skulle gå fem år, og at hun ville have fem børn - jeg var lidt langsommere i optrækket”.

Hvordan oplevede du omverdenen reagere på dig, på den dårlige sædkvalitet?

“Engang imellem kommer det op i samtaler, “... vi kan ikke få børn, fordi min sædkvalitet er helt uduelig”. Især mænd bliver helt akavede og ved ikke, hvad de skal gøre af sig selv, mens kvinder er mere medfølende. Men det er vildt at mærke, at det er så tabubelagt.

Vi interviewer:

Mads Lund, gift med Sofie, har en datter

København Ø

Vi har tilmed venner, som har været i behandling, men som først har fortalt os om det, efter de har fået et barn.

Jeg oplever den samme berøringsangst, som jeg har oplevet omkring tabet af min mor. Jeg mistede min mor, da jeg var 15. Når jeg fortæller det til folk, bliver de som dådyr fanget i billygterne. De ved ikke, hvad de skal sige. Vi har så svært ved at rumme andres sorg og udfordringer. Det er egentlig trist!”

Hele det her forløb, skemalagt sex, hvordan påvirkede det jer?

“Det havde en kæmpe effekt på vores sexliv. Vi havde sex, og det gik, så længe vi også stadig troede på, at det kunne lykkes selv. Men det blev altid fulgt op med alle de der tricks; benene op bagefter osv. Og jeg kunne sagtens mærke, at det ikke kun var mig men også Sofie, som blev påvirket.

På et tidspunkt gik det fra at være noget intimt til at blive en mission. Hvor målet med sex var at få et barn. Det kom til at fylde enormt meget, også for meget. Det førte også til nogle spøjse samtaler om, at det var en god ide at udskyde sex et par dage, så der var mere sæd. Der gik det sjove ligesom af.

Samtidig var vi pressede af forventninger. Både vores egne og andres. Vi havde annonceret, at vi havde smidt p-pillerne så alle spurgte jo, hvordan det gik”.

Tænkte du nogensinde: “Det her sexliv bliver aldrig det samme…”

“Ja! Jeg har tænkt, det her bliver aldrig godt. I starten talte vi meget om det, om at det var svært, men vi var optimistiske. Jeg husker første gang Sofie sagde til mig; “Arg, jeg ville bare så gerne have været gravid denne gang…” med en lille sorg i stemmen. Det ramte mig virkelig.

Men til sidst var det bare en tikkende bombe af sex, regler og forventninger. Det blev en opgave, der skulle løses, og vi havde mange skænderier. Jeg er ikke god til at være uvenner - og så have sex alligevel. Nogen kan koble kasketten helt fra - det kan jeg ikke. Det er en rutsjebane, hvor man flyver højt i starten, når man tager den intime og kærlige beslutning om at ville være forældre sammen. Og så falder du godt nok tungt i de svære perioder”.

Hvordan påvirkede det jeres energi, sammen, undervejs?

“Vi taler altid om, at vi er et team. Det team var ikke så meget et team for en periode. Vi aftalte på et tidspunkt, at jeg skulle skrue helt ned for alkohol og usund mad for at se om det bedrede sædkvaliteten. Men hvis jeg sagde det til vennerne; de gloede på mig, som om jeg var åndssvag. Og der var ikke altid den store opbakning fra vennerne, som ikke forstod, hvorfor jeg ikke festede med, “...tag nu bare en øl!”. Men jeg åbnede nok heller ikke så meget op omkring, hvordan jeg havde det, da det stod på. Der er faktisk ikke nogen, der ved, hvordan det påvirkede vores forhold, sådan rigtigt. Der har jeg måske beskyttet mig selv, mens det stod på. Jeg tror, jeg havde brug for, at det ikke altid handlede om behandling, uanset hvor jeg var.

Sofie på den anden side, hun var så sej. Fra den ene dag til den anden trak hun selv stikket på alkoholen. Der kunne jeg godt omvendt føle, at der blev lagt bånd på mig - selv om vi jo var på en fælles mission. Sofie var bare så god til at optimere alle sine forhold for at sikre det bedste resultat, gøre det rigtige”.

Hvordan er I mærkede af det i dag?

“Det sidder stadig i os. Det fylder stadig for Sofie, at det ikke er lykkedes naturligt. Men chancen for det sker naturligt er bare rigtig, rigtig lille. Samtidig har det har gjort os stærke på den måde, at nu skal der virkelig meget til for at få os fra hinanden.

Før Sofie fødte, sagde vi altid at vi ikke måtte gå fra hinanden, før vores barn var to år. Men nu har vi knoklet så meget for at Leonora, at vi ikke vil give op på hinanden. Nogen gange siger jeg til mig selv, at jeg er endnu gladere for Leonora, fordi vi har kæmpet så meget for hende, selvom jeg sikkert ville sikkert elske hende lige højt under alle omstændigheder. Men det sætter alt på spidsen. Nu skal vi altså bare nyde hende og hinanden. Vi klarede den”.

Vi styrker fællesskabet og bryder med ensomheden, når vi deler. Har du også lyst til at dele dine oplevelser med os, så skriv til os på kontakt@wawawomb.dk

Vil du læse mere om parforhold under behandling?

Partner og pårørende

Cæcilie: “Græsset er ikke altid grønnere i dobbeltsengen”

Cæcilie og hendes mand dropper præventionen omkring deres bryllupsdag, uden held. Lægen sætter dem igang med “timet coitus” - på dansk: skemalagt sex. Dér starter udfordringerne for intimiteten.

27. april - 2021