wawawomb | Maria: "Jeg har skabt rammerne til en familie - jeg har bare ikke fundet partneren"
Artikler Om wawawomb Klinikker Encyklopædi Kontakt
App

Maria: "Jeg har skabt rammerne til en familie - jeg har bare ikke fundet partneren"

Maria fandt ud af for fem år siden, at hun kunne blive mor alene. Det ændrede hele præmissen. Måske behøvede en livspartner ikke være der helt fra starten?

Skrevet af:

Barbara Sonja Saouma

Fertilitetsbehandling

27. april - 2021

wawawomb interviewer Maria

Maria har længe vidst, at hun ville være mor. Helt ubevidst har hun gået og skabt de fineste rammer for et familieliv; et hus, dyr, bil, 8-16-job. Men den rigtige partner er bare ikke dukket op.
For nogle år tilbage erfarede hun, at hun kunne gøre det selv - blive alenemor, og det ændrede hele hendes indstilling. Måske behøvede en livspartner ikke være med helt fra starten?

Hvordan så dit liv ud før børn?

“Jeg har altid brugt meget tid på, at rejse rundt i landet til familie og venner og taget alle de oplevelser, jeg kunne komme i nærheden af. Jeg har altid haft en enorm frihedsfølelse og holdt mig fra alt der skulle trække i den anden retning. Det gælder også mine parforhold. Jeg har haft flere korte og mellemlange forhold, og jeg er bestemt også blevet brændt ret hårdt et par gange, men jeg har altid rejst mig. Derudover har jeg mistet både min far og min stedfar i en tidlig alder. De to ting har påvirket mig i samme retning. Jeg giver hurtigt op, når ting bliver svært. Jeg har haft svært ved at binde mig, fjerne mit skjold og sætte mig selv i en sårbar situation, hvor jeg kunne risikere at miste. Men det tror jeg bestemt ikke, jeg er den eneste der kæmper med. Mange ting kan påvirke ens liv, og jeg vil ikke sige, at mit datingliv har været anderledes end så mange andres”.

Hvornår begyndte det første gang at rumstere i dig at ville være nogens mor?

“Jeg har været i forsvaret en årrække, og det var en drøm for mig at blive udsendt. Men da jeg begyndte at tænke i retning af at ville være solomor, så kunne jeg godt se, at det ville være svært for mig at være væk, hvis jeg havde børn alene. Når der er to forældre er det noget andet. Jeg så jo så mange fædre gøre det, så hvorfor skulle jeg ikke også kunne gøre det? Det er bare svært, når man er den, der er den. Jeg har dog aldrig set det at få børn, som en ”endestation” og derfor heller ikke tænkt på specifikke ting, jeg gerne ville nå, inden jeg fik børn. Jeg har så mange drømme, som, jeg sagtens tror, kan være muligt, selvom man har børn”. Jeg tror dog, at mor-drømmen har rumsteret længe. Meget længere tid, end jeg selv er klar over. Jeg har i flere år, ubevidst, bygget rede. Jeg har fået et 8-16 job, bil, kæledyr, flyttet ind i et villakvarter, købt og renoveret mit eget hus.

Jeg har skabt rammerne for en familie - jeg har bare ikke formået at finde partneren.

Om Maria:

Maria Jakobsen, 31
Project Procurement, Randers



Det har på intet tidspunkt været en drøm for mig at få et barn alene, og jeg dater også stadig. Jeg vil næsten sige, at jeg altid har vidst, at jeg gerne ville være mor. Mine forældre var begge en anelse oppe i alderen, da de fik mig, og det ville jeg helst ikke selv ud i. Jeg ville gerne være ung og frisk, mens mine børn var små, så det har været et brændende ønske i mig længe. Det var bare som om, det menneske jeg skulle have børn med udeblev, så jeg begyndte at bygge rede, så der i hvert fald ikke skulle bruges tid på det. Det er jo ikke fordi, man får børn med et menneske, man lige har mødt, og det har derfor gjort ondt på mig, hver gang det ikke har lykkedes. Mest af alt, fordi jeg vidste, at tiden gik, og jeg følte jeg skulle starte forfra. Jeg kunne ændre på alle ydre omgivelser, men jeg kunne ikke tvinge et andet menneske til at passe ned i min formel. Jeg følte mig fortabt, og drømmen om børn og familie blev kun større”.

Hvordan går du omkring moderskabet, når du er på date?

“Jeg er altid temmelig ærlig fra starten og forklarer min situation, så den anden har mulighed for at sige til og fra. Det, tror jeg, gør en stor forskel, og jeg har stort set ikke oplevet negativ respons. Når jeg forventer at en partner skal acceptere de valg, jeg har truffet, så vil jeg også acceptere deres. Hvis personen har lyst til at få biologiske børn med mig, er jeg åben for det. Hvis personen har børn i forvejen, er jeg åben for det, og hvis personen har lyst til at adoptere mit barn, vil jeg højst sandsynligt også være åben for det. Det er selvfølgelig en stor ting at skulle date en, der er i behandling eller gravid, og især hormonpåvirkningen har været en kæmpe udfordring for mig og meget svært at takle, måske også for dates. Men ser man ud over det, er det ikke meget anderledes end at date en, som har børn fra et tidligere forhold. Det er der altså mange, der har, når man når en vis alder”.

Hvad var dine første tanker om at skulle starte behandlingsprocessen op?

“Jeg fandt først ud af for snart 5 år siden, at jeg kunne få et barn alene, og det ændrede hele min søgen. Jeg drømte stadig om en partner, men måske behøvede personen ikke være der helt fra starten? Jeg havde faktisk muligheden for at give mig selv det barn, jeg så inderligt ønskede mig. Jeg er selv vokset op i en skilsmissefamilie, og det er slet ikke unormalt i dag, at et barn i tidspunkter af sit liv kun bor med én forældre.

Så jeg begyndte at søge nettet tyndt for information omkring solomødre, men informationen er meget begrænset. I stedet kiggede jeg på min egen familie og min mor. Min mor har i perioder været alene med to og tre børn, så hun var jo oplagt til at svare på mine spørgsmål i stedet.

Min mor er mit forbillede og bare en vanvittig bad ass mor. Jeg har haft en fantastisk barndom og bestemt aldrig følt svigt eller manglende omsorg, selv om jeg kun havde hende, som min absolutte klippe.

Jeg var stadig enormt meget i tvivl, om det nu var en god ide at gøre det selv, men min mor har altid støttet mig og vist mig, hvor meget man kan som alenemor. Men selvfølgelig er der mange ting, man skal overveje, inden man kaster sig ud i projektet. Du kommer til at være meget alene i processen, uanset hvor meget ens omgangskreds gerne vil støtte en”.

Maria Jakobsen deler sin historie om at blive solomor hos wawawomb

Har du inddraget din omgangskreds i din beslutning?

"Da jeg startede i behandling, var det kun min mor og nogle få veninder, der vidste det. Jeg havde en fornemmelse af, at min familie og venner ville være glade og støttende, hvis jeg fortalte det, men jeg holdte tæt for at passe på mig selv. Hvis jeg skulle dele det med alle, ville det også betyde, at jeg skulle dele alle nedturene og de negative svar med dem, og det var simpelthen for hårdt. Jeg endte faktisk med i min sidste behandling at lukke alle ude. Jeg orkede ikke at snakke om behandlingen mere, jeg havde brug for en pause til at være normal. Det var ikke en fair beslutning overfor de mennesker, som havde støttet mig hele vejen igennem, men jeg kunne bare ikke klare at skulle dele flere negative svar”.

Hvilke tanker gjorde du dig om donor?

“Jeg overvejede kort, om jeg skulle søge i mit netværk efter en kendt donor, men opgav det hurtigt. Jeg var alt for bange for at, vi ikke ville være enige om beslutningen, og det derfor ville gå ud over barnet. Jeg tænkte især over, om der var en homoseksuel mand, eller et par, som ønskede børn, som jeg kunne gå sammen med om et barn, men igen gav jeg hurtigt op. Jeg tror, man skal have et enormt godt samarbejde for at få det til at fungere, og det ville kræve, at jeg virkelig kendte dem godt. Når det er sagt, så strejfede det mig alligevel, da mænd bare ikke har samme vilkår som kvinder. Jeg føler mig enormt privilegeret over at være kvinde og dermed have muligheden for at få et barn alene. Det er bestemt ikke noget, jeg har taget for givet.

I stedet arbejdede jeg videre med sædbanken.

Valget mellem åben eller lukket donor var det nemmeste for mig. Jeg har valgt en åben donor, og jeg kunne aldrig finde på at vælge en lukket. Hvis mit barn vil vide mere, om sin donor når det bliver voksen, er det ikke noget, jeg skal bestemme.

Det er ikke en beslutning, jeg kan tage for barnet, og derfor skal muligheden være der. Så er det op til barnet selv at bestemme, om han/hun vil benytte sig af muligheden. Det kommer heller ikke til at være en hemmelighed i barnets opvækst, hvordan det er blevet til, da jeg mener børn kan forstå meget, og man kan undgå nogle svære samtaler senere ved at være åben og ærlig.

Marias tal:

3 insemineringer, 1 ægudtagning
2 ægoplægninger, 1 graviditet



Lige så let det var at vælge åben donor, lige så svært var det at vælge den rette donor. Det er en hel videnskab! Og jeg nåede at blive i tvivl flere gange. På de fleste donorer får du oplyst højde, vægt, øjenfarve, hårfarve og familiens sygdomshistorik. Derudover kan du tilvælge oplysninger om interesser, uddannelse, og ja nærmest alt hvad du kan komme i tanke om. Derudover kan du se et babybillede, et lydoptaget interview og en håndskrevet note.

I første omgang brugte jeg oceaner af tid på at søge hele siden tyndt for en, jeg gerne ville have. Til sidst fandt jeg den helt rigtige, som jeg brugte i mit første forsøg. Desværre blev jeg ikke gravid, og da jeg skulle til mit andet forsøg, var donoren udsolgt. Det skete for mig to gange i streg, og jeg endte derfor med en helt anden tilgang.Jeg endte med at lave en grovsøgning efter dem, som lignede mig selv og så lavede jeg første, anden og tredje prioritet. Det fungerede rigtig godt, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg har fundet den helt rigtige donor”. 

Og så var det jo tid til at starte behandlingen, hvordan havde du det i kroppen?

“Inden jeg skulle ind til min første behandling, var jeg ret nervøs men ikke i tvivl. Jeg havde på det tidspunkt gået med ideen i fire år, og jeg følte mig mere klar end nogensinde. Jeg var selvfølgelig nervøs for, hvordan det ville være, men ikke om det var den rigtige beslutning, det kom først senere…Da jeg er alene i behandling, og der ikke var noget, der antydede, at der var noget “galt”, så startede jeg op med almindelig insemination. Det endte dog ikke helt, som jeg håbede, og efter tre negative svar, hoppede jeg videre til IVF. Det var en rutsjebane! Og jeg endte også med at skifte klinik efter de første tre forsøg.

Jeg syntes, det var hårdt at se alle de par, der sad inde i venteværelset, hvor jeg sad alene. Men corona gjorde, at alle til sidst sad alene, og så var vi jo i samme båd pludselig. Men jeg hørte nogle gange “kommer far også…?”. Da jeg skulle have oprettet min vandrejournal meget senere, virkede det som om, sygeplejersken faktisk ikke anede, hvilken kategori hun skulle sætte mig i. Men når man skiller sig ud fra normen, skal man forvente, at der kommer nogle spørgsmål. De fleste mener det godt og er faktisk bare oprigtigt nysgerrige...

Mit første forsøg med ægoplægning gik desværre ikke, og jeg begyndte virkelig at tvivle på mig selv og min krop. Hvorfor blev jeg ikke gravid, hvis der ikke var noget i vejen med min krop? Jeg lavede alt for mange æg, de blev ikke ordentlig modne, og derfor tog de ikke særligt mange ud. Jeg var konstant nervøs for næste gang, og om alt nu er, som det skal være. Samtidig stikker man sig hver dag, nogle gange flere gange om dagen, tager stikpiller og spiser piller. De kunne have bedt mig om hvad som helst, og så havde jeg gjort det. Det er virkelig hårdt psykisk, og jeg endte med at skubbe mine følelser foran mig.

Jeg følte slet ikke, der var tid til at føle noget. Jeg ville så gerne være gravid, og hver en dag der gik, hvor jeg ikke var det, var spildt.

Hvad var dine første tanker, da du stod med din første positive test?

“Efter mit allerførste forsøg var jeg så ivrig, at jeg købte en tidlig test. Og selvom det i forvejen var tidligt, så tissede jeg på den før tid, og der kom antydningen af en ekstra streg. Jeg var helt oppe i skyerne, og pludselig kunne jeg se alle tegnene. Men da jeg tissede på den rigtige test, så var stregen væk. Jeg var ikke gravid, og jeg følte mig pludselig fuldstændig tåbelig. Da jeg så efter mit femte forsøg stod med en rigtig positiv test, så troede jeg ikke på det. Det var først, da jeg havde fået taget en blodprøve og svaret stadig var positivt, at det gik op for mig, at det var rigtigt. Jeg var endelig gravid. Jeg blev virkelig glad men også pludselig nervøs og bange. Jeg stod midt i en renovering, hvordan skulle jeg nu blive færdig med det? Men efterfølgende er der kommet mange flere bekymringer til!

Finder jeg nogensinde en partner? Kan jeg klare det hele alene? Bor jeg for langt væk fra min familie? Er mit netværk stærkt nok? Hvad sker der, hvis jeg dør?

Jeg er ikke særlig god til at spørge om hjælp og vil helst ikke være til besvær. Det kan jeg i stor grad mærke nu, da jeg føler, jeg ikke kan tillade mig at inddrage nogen for meget. Det er jo mit valg og ikke deres. Men jeg kommer nok til et punkt, hvor jeg bliver nødt til at række ud og æde min egen stolthed”.

Nu er du gravid, og stort til lykke! Og så kommer fødslen jo også. Hvordan planlægger du den?

“Selve fødslen har jeg ikke tænkt for meget over endnu. Da jeg har hofteproblemer skal jeg først have afkræftet, at jeg skal have kejsersnit. Men uanset hvad, så kommer min mor og hjælper, og hun kommer også til at være der i tiden efter. Jeg ved, allerede nu, at jeg skal forvente at bruge krykker, den sidste del af min graviditet, og derfor får brug for hjælp tidligere.Min mor har også været der, efter min hofteoperation og derfor ved jeg, at det kan fungere. Jeg har ingen anelse om, hvordan det bliver, samtidig med, at jeg er påvirket af hormoner, men vi kommunikerer rigtig godt og er meget ærlige overfor hinanden. Derudover er min mor pensionist, og det er en kæmpe fordel her, da man jo ikke rigtigt kan tidsplanlægge en fødsel. Eller tiden efter”.

… Til en der går og overvejer at blive solomor, hvad vil du sige til hende?

“Sig det højt, du er ikke alene med de tanker. Et råd jeg selv læste, som jeg er glad for, at jeg fulgte er ikke at vente til sidste øjeblik. Hvis du gerne vil være mor, og du tror, du kan klare det alene, så kom i gang. Der er ingen grund til at vente til, at du er fyrre år og måske slet ikke længere kan få børn. Sørg for at have et godt netværk og vær ikke bange for at spørge om hjælp, for det er hårdt, og det er okay. Ingen forventer, at du er et overmenneske, selvom du har taget en beslutning om at blive mor. Og så må du gerne være bange, nervøs og føle dig ensom, det betyder ikke nødvendigvis, at du ikke er klar, det er helt almindelige følelser, og det er rigtig stærkt, at du mærker dem igennem og tænker dem til ende. At få et barn alene betyder ikke, du skal vær alene resten af dit liv”.

Vi styrker fællesskabet og bryder med ensomheden, når vi deler. Har du også lyst til at dele dine oplevelser med os, så skriv til os på kontakt@wawawomb.dk

Vil du læse mere om dét at være solomor?

Fertilitetsbehandling

Lonnie: "Jeg glæder mig til at møde ham, der vil elske mine børn og mig"

Lonnie beslutter sig for, at hvis manden i hendes liv ikke er dukket op, inden hun bliver 35 år, så vil hun stifte familie alene. Men det tager lidt krumspring og en god portion mod endelig at springe ud i det!

22. april - 2021