Artikler Om wawawomb Klinikker Encyklopædi Kontakt
App

Marie om at være lesbisk mor: ”Vi er forældre ligesom alle andre forældre”

For Marie og hustruen Sara har det været vigtigt, at forældreskabet mellem dem er ligeværdigt. De ønsker ikke at blive set som en mor og en medmor, men som forældre til et barn – sammen.

Skrevet af:

Marie Carlsen

Fertilitetsbehandling

07. juli - 2021

wawawomb deler Marie Carlsens tanker om at blive mor og mor.

Marie forsøger at fortælle lidt om sine og sin hustru Saras tanker, overvejelser og følelser, da de skulle være forældre for første gang. Læs Maries beretning om, hvordan det var at blive nogens mor uden selv at være gravid.

Hvem skal være gravid først?

Når man skal beslutte sig for, hvem der skal være gravid først, er der mange mulige scenarier, som alle kan være gode løsninger: Skal man være gravide samtidig eller på skift, vil man have pseudotvillinger, eller skal der være flere år imellem? Måske er det kun en af jer, der vil være gravid. Uanset hvordan I vælger at gøre det, vil der være andre, der har gjort det og klaret det til UG! Uden søvn og med gylp på tøjet, men til UG. Så det kan I naturligvis også. Her er det vigtigt at sige, at det handler om at gøre det, der føles rigtigt for jer.

Da jeg var 22 år, og min hustru var 29 år, havde vi selv sådan en samtale. For os handlede samtalen om to ting: 1) Sara var 7 år ældre end mig. 2) Sara havde fået tre operationer i livmoderen grundet nogle cyklusmæssige problemer, hvortil lægen afsluttede forløbet med en anbefaling om at blive gravid nu. Som i NU!

Om skribenten:

Marie 30, Supply and Purchasing manager

Sara 37, Ingeniør og underviser

Sammen har de 2 børn og venter 1 mere

Forældreskab frem for medmoderskab

Da vi havde samtalen, havde vi været kærester i lidt over et år, og jeg syntes selv, at jeg var ret ung. Måske ikke for ung til at blive mor, men ung i forhold til at nogen var i gang med at vælge mig som medmor. Det ville jo gøre mig til mor resten af mit liv! Og hvad betød medmor egentlig for Sara i forhold til opdragelse, omsorg og i tilfælde af en skilsmisse? Dengang havde vi ikke noget lesbisk par med børn at spejle os i og havde derfor aldrig oplevet, hvordan sådan et forældrepar så ud.

Det var meget vigtigt for os begge, at det kommende forældreskab blev ligeværdigt. I stedet for at være en mor og en medmor, så skulle vi være forældre til et barn – sammen. Som en helt almindelig familie skulle vi have lige meget adgang til at elske, opdrage og guide vores barn. Vi snakkede derfor om, at det var vigtigt både at ’give’ til samarbejdet som forældre, men også at ’tage’: Både at tage de svære samtaler løbende, men også at tage initiativ og ansvar og ikke mindst tage del i barnets liv.

Vi snakkede om, at det var vigtigt at give hinanden lov til at trøste, drage omsorg og have hver vores unikke forhold til det barn, der ville komme. På den måde snakkede vi om, hvordan vi kunne blive ’lige’ i forældreskabet.

Senere skulle vi finde ud af, at frygten for ikke at være ‘lige’ forældre mest stammede fra de fordomme om lesbiske mødre, som vi mødte i vores omverden. For i dag er vi bare forældre ligesom alle andre forældre.

Hvad er en rigtig familie?

Vores snak handlede også om, hvorvidt det var for tidligt at lave et barn sammen ét år inde i forholdet. Var vi klar til at stifte familie? Var jeg klar til, at min kæreste skulle være gravid og føde en baby, som vi skulle være forældre til? Og hvor mange børn ville vi have? Skulle vi allerede nu aftale, at jeg skulle blive gravid senere?

Jeg husker, at vi i baby-processen snakkede om, hvad det betød at starte en familie. Hvad betød det for Sara, og hvad betød det for mig? Sara er vokset op i en skilsmissefamilie med en enlig mor til to og med halvsøskende til alle sider, og hvor dét at grine sammen har fyldt meget. I hendes øjne var det de mange små ting og skøre traditioner, der skabte en familie. Jeg er vokset op på landet, hvor frihed, gåture, naboskab og bål har haft en stor betydning.

Og sådan satte vi os ned og snakkede om, hvad vi gerne ville tage med ind i vores kommende børnefamilie. Jeg ville gerne have flere end to børn, men jeg var ikke klar til at blive gravid. Sara ville gerne have to eller flere børn, og hun var sindssygt klar til at være gravid. Vi aftalte at tage ét barn ad gangen og at vi skulle skiftes. Den regel følger vi stadig her snart 3 børn senere.

At blive nogens mor uden selv at være gravid

Saras graviditet var den vildeste rejse. En rejse hvor vi dag for dag blev et bedre team og følte os mere og mere som forældre. Det er lidt som den første gang, man skal købe en bil eller et hus; der er absurd mange ting, man skal sætte sig ind i, allerede inden at babyen er ude. Det er næsten som en lille uddannelse. Men de mange store spørgsmål under graviditeten er også med til at forme jer som forældre.

Den anden rejse var rejsen imod at stå som ligeværdige forældre i andres øjne. Vi har svaret på spørgsmål om alt, fra om vi kunne få lige dele forældremyndighed og om Sara skulle amme, når nu hun var ’manden’ i forholdet, til om jeg følte mig udenfor i forhold til ’faren’? Utallige gange har vi svaret ja til forældremyndighed, ja til amning og nej til far. Vi har vænnet vores omgivelser til at sige donor og forstå, at vi er lige for hinanden. At dét, som vi har gang i, vores familie, er ganske normalt og velfungerende.

Marie Carlsen fortæller om rejsen til at blive mor og mor
Privatfoto

Forældre som alle andre forældre

Men en dag ville vi ikke mere. Hver gang, vi følte os udspurgt, kom vi hjem usikre og vrede. Jeg følte mig skubbet til side som værende delvist ubetydelig, og Sara fik ofte den vibe, at vores omgivelser så hende som delvist solomor. Det var ikke sjovt at blive misforstået, og vi brugte for megen energi på det.

Så en dag kiggede vi hinanden i øjnene og spurgte: ”Har vi selv nogle skrupler ved at være lesbiske mødre?” Svaret var nej. Vi skulle jo bare være forældre, ligesom alle andre forældre! Vi besluttede derfor, at vi havde hjemme i hinanden og sammen ved vores nærmeste, og at resten ikke var vores ansvar. Så måtte de forstå med tiden, at alt var fredeligt og fint på vores kanter.

Fra den dag havde vi meget mere overskud og kærlighed til hinanden og vores rejse mod et harmonisk baby-familieliv. For ja, rejsen mod at blive forældre er vidunderlig. Og når jeg skriver forældre, så er det ganske bevidst: For jeg, Marie, var ikke gravid og ikke en far. Jeg var en upcoming mor, der var partner til sin gravide kvinde.

Hvis I er et par, der er i tvivl om, hvem der skal være gravid først, så vid dette: Man bliver gravide sammen, og man bliver forældre sammen. Sammen skal I bygge rede, shoppe babygrej og fortælle familien, at I venter jer. Ligesom I er sammen, når krybben skal samles og vognen skal vælges, og når det lille liv begynder at puffe rundt derinde i hulen.

Den gravide har muligvis mere kvalme end den anden, men du får lov til at hente spand og vand – og så er I sammen om kvalmen.

Opskriften på det rigtige donorvalg findes ikke

I dag findes der mere information og gennemsigtighed om, hvad det at vælge en donor indebærer. Med den information kan I få et godt grundlag til at træffe den beslutning, der er mest rigtig for jer. Og ’for jer’ er faktisk kodeordet her.

Det spørgsmål, vi er blevet mødt af flest gange, er om donor. Hvilken type donor har vi valgt og hvorfor? De fleste har overraskende nok en holdning til, hvilket valg der er bedst, eller også får de en holdning midt i samtalen. Herudover er valget af donor også et valg, der vil have indflydelse på resten af jeres liv. Nu lyder det måske en kende dramatisk og uladsiggørligt, men sådan er det ikke tiltænkt. For I kan ikke tage det rigtige valg i forhold til alle andre! Men I kan tage det rigtige valg i forhold til jer selv. Lad mig give vores overvejelser som eksempel her.

Åben donor eller ej?

Vi valgte en åben donor, med udvidet profil, som vores børn kan få oplysninger om, når de fylder 18 år, hvis de har lyst. Det var det rigtige valg for Sara og mig. Det er et valg, vi kan stå inde for, hver eneste gang vi bliver mødt med spørgsmål udefra, fra familien og fra vores børn. Og den følelse af selvsikkerhed og tillid til valget giver os en masse ro. Det gør, at de samtaler, vi har med vores børn om donor og donorvalg, er nemmere. Samtidig betyder det, at andres meninger, skulle de lufte dem i vores tilstedeværelse, ikke influerer vores egne tanker om valget. Derfor er det det rigtige valg for os, og det er et valg, der får os til at stå stærkt.

Vi valgte en åben donor, fordi vi har det bedst med at holde tredjeparten af vores familieliv inkluderet frem for ekskluderet. Det var det nemmeste valg for os at sige ”vi vil vide, hvem donoren er, og vi vil have, at vores børn skal kunne vide det også”. På den måde kan vi fortælle om ham, mens de er små, og de har muligheden for at vide mere, når de bliver ældre. Det betyder ikke, at han er en forælder eller lignende. Det betyder bare, at han er en donor, vi snakker om. Hvis I ikke har det på samme måde, så skal I finde ud af, hvilket donorvalg I har det godt i maven med.

Hvilket valg I har det godt med at snakke om, og hvad der passer ind i jeres familie. Det vigtigste for jeres kommende børn er jo, at I er glade for setuppet.

Donor, kvoter og donorsøskende

Da vi valgte en donor tilbage i 2013, var der ærlig talt ikke særlig mange muligheder, ej heller information på området. Det er en helt anden situation i dag. Der er flere nuancerede muligheder for at vælge den donor, der passer til lige netop jer. Det gælder både behandling ved det private og ved det offentlige. Der er kommet flere sædbanker på banen, og her kan man vælge donorer, der har lavere kvoter og mere personlig information.

Kvoter fortæller, hvor mange børn, der er tilladt per donor. Her kan der være kvoter på 100 børn per donor og andre steder 25 børn per donor. Nogle er på landegrænser og andre er på verdensplan. Da der er kommet mere opmærksomhed på donorsøskende (børn født i forskellige familier, men af samme donor), synes jeg, at det er værd at have med i tankerne.

Vores børn vil med stor sandsynlighed vokse op i et samfund, hvor det er mere normalt at vide om eller opsøge eventuelle donorsøskende. Jeg har det helt fint i maven ved tanken om donorsøskende. Det har jeg, fordi jeg hver dag oplever, indefra, hvordan livet for donorbørn er. For det er jo på en måde dét, vores børn er, selvom jeg aldrig tænker på det: Vores børn er bare vores børn, og vores familie er bare vores familie.

Marie: 2 æg doneringer, 2 inseminationer,

1 graviditet, 3 børn

Sara: 2 inseminationer,

2 graviditeter, 3 børn

Jeg har aldrig følt, at vi har inviteret nogen med ind. Ej heller at vi kan risikere at miste noget af vores kerne, hvis vi en dag opsøger eventuelle donorsøskende. Men vi har ikke gjort det endnu. Måske fordi vi ikke er klar, og måske fordi vi ikke har behovet. Det kan være, at det ændrer sig i takt med, at børnene vokser op. Det finder vi ud af med tiden.

Den den rigtige beslutning

Mest af alt så er mit budskab dette:

Et liv med børn er fantastisk, og et liv med donorbørn er lige så fantastisk.

Til hverdag skænker jeg det sjældent en tanke, at vi i teorien er lidt anderledes. At vi udefra er en anderledes konstellation. Den beslutning, som vi tog om at vælge en donor og få børn, var en god beslutning. Ikke mindst fordi vi gjorde det, der føltes allerbedst og mest rigtigt for lige præcis os. Gør det, der føles rigtig for jer – jeg tror alligevel ikke på, at der findes én rigtig fremgangsmåde.

Følg med hos Marie her

Vil du læse mere om familier med 2 mødre?

Fertilitetsbehandling

Amanda: "Jeg har ingen far men to mødre, som fik mig, fordi de elskede hinanden"

Amanda er donorbarn. Hun har to mødre, som elsker hende, og hun har intet behov for at vide mere om "manden med klatten". Men det kan omverdenen have svært ved at forstå.

28. april - 2021