Artikler Om wawawomb Encyklopædi Kontakt
App

Mette & Olivias dagbog: Ægudtagningen - kapitel 6

Mette og Olivia er endelig nået til den store dag; ægudtagningen, og de triller forsigtigt fra Århus til Horsens og gør sig klar til indgrebet. Nu er det nu.

Skrevet af:

Mette Villadsen

Dagbog

28. januar - 2021

Hos wawawomb følger vi Mette og Olivias dagbogsfortælling; fra det første møde mellem de to til at ønsket opstår om at blive forældre sammen. De deler som fertilitetsbehandlingen udfolder sig, og vi håber med dem!

Kære Dagbog

Den 29. november kører vi til Horsens. Folliklerne er stadig ikke store nok, og vi vender næsen tilbage mod Århus med både mere Menopur i større dosis og Gonapeptyl.

Den 1. december står den igen på en follikelscanning, og endelig er de store nok! Med ud fra klinikken har Olivia fået recept på en ægløsningssprøjte, som jeg giver hende den 3. december. Det er så dejligt, at vi endelig er nået hertil... Olivia er hårdfør og beklager sig ikke, men hun fortæller alligevel om, hvordan det lidt føles som om, at hele hendes underliv er meget tungt.

5. december kører vi mod Horsens iført blødt tøj og en lille smule nervøsitet. Fra morgenstunden har Olivia taget noget smertestillende efter lægens anvisning. Vi ankommer til klinikken klokken 9 og bliver mødt at den samme sygeplejerske, som vi mødte den allerførste gang, vi kom på klinikken. Det er både hyggeligt og beroligende med et velkendt ansigt.

Jeg får bud på at tage plads i venteværelset, mens Olivia bliver gjort klar til ægudtagningen. Jeg sidder og stirrer ud i luften, mens Nikolaj Kirk og Jørgen Skouboe er på jagt efter en elg på skærmen, der kører uden lyd. Endelig kommer Anette ind i rummet og siger, at jeg må følge med. Jeg kommer ind i rummet, hvor Olivia ligger klar på briksen. Den følelse, der vælder op i mig, idet jeg ser Olivia ligge der, med drop i armen, uden bukser og med to damer foran sig kan jeg slet ikke være i det. Jeg bliver så ked af alt det, hun skal igennem, alle de smerter hun har haft, nåle og hormoner, operationer og nu det her, hvor jeg ikke har været hos hende den sidste lille halve times tid. Jeg synes, det er så svært. Jeg er en følsom type, og naturligvis vælter tårerne ud af mine øjne og ned over det mundbind, som jeg har på.

De søde sygeplejersker og lægen stopper op og spørger, om jeg er ok. Olivia griner en lille smule og fortæller mig, at det mest spændende, der er sket i den tid, jeg ikke har været med er, at det (som sædvanligt) har været svært at lægge drop.

Lægen lægger to små lokalbedøvelser i Olivias underliv, jeg tror det niver lidt, alt at dømme efter hendes faste greb om min hånd. Lægen meddeler, at de nu er klar til at påbegynde selve ægudtagningen. Sygeplejersken rækker instrumentet frem, hvorpå den berygtede lange nål sidder fast. Den ér lang, men heldigvis er vi på forhånd blevet bekendte med den, som jo trods alt skal nå hele vejen fra bunden af underlivet og helt op til æggestokkene.

Lægen starter med den højre æggestok, lige så snart de går i gang, er det tydeligt at mærke på Olivia, at det gør ondt. Rigtigt ondt.

Lægen snakker sig igennem den første follikel, og lover, at inden hun går videre bliver der skruet op for morfinen. Det virker overraskende hurtigt, og lægen suger endnu et par af de små follikler tomme for væske og forhåbentligt nogle fine æg.

Jeg kan følge med på to skærme, en hvor lægens arbejde i Olivias æggestokke bliver vist og en, som viser, hvad laboranten laver. Der går lidt for lang tid, før laboranten endelig meddeler, at nu er det første æg kommet ud til hende. Heldigvis kommer der kort tid efter en melding mere om endnu et lille bitte æg. På skærmen kan jeg se hvordan æggene bliver skyllet i den svagt lyserøde væske, som de bliver suget direkte ud i fra æggestokkene. Olivia ligger i stolen og stener lidt i rusen af morfin.

De tre follikler i højre æggestok ender ud i blot to æg. Det er lidt af en mavepuster for mig, da det er Olivias ’gode’ æggestok. Jeg håber sådan, at den venstre på trods af operationen for kort tid siden også har et enkelt eller to æg at byde på.

Lægen trækker nålen lidt tilbage for at gå ind i den venstre æggestok, men må på grund af dens placering finde vej ind og ud gennem den højre æggestok og herfra ind i den venstre. For at få sol og måne til at line op, er der blevet kaldt en ny sygeplejerske til, det er Anettes ansigt, som kommer frem i døren. Hun bliver bedt om at lægge pres mod Olivias mave, så den venstre æggestok kommer til at ligge i den rigtige vinkel. Jeg bliver skubbet væk fra min plads, og Anette læner hele sin kropsvægt imod Olivias venstre side og mave.

Olivia er en hård negl, som normal ikke pylrer, men i de minutter hvor de fem follikler i den venstre æggestok bliver suget tomme har hun det ikke godt, hun spænder op i benene og krøller tæerne sammen. Jeg holder hende i hånden, og vi snakker lidt om hvad hun kunne tænke sig at spise til frokost, når det hele er overstået. Olivia har lyst til enten burger eller pizza men mener ikke, at det kan retfærdiggøres at spise begge dele på en dag. De tre søde damer som udgør vores lille team af ægudtagere siger i munden på hinanden, at lige netop i dag, der må hun spise lige så mange pizzaer og burgere, som hun har lyst til!

Heldigvis afleder snakken Olivia en lille smule, og snart melder laboranten, at der er fem små æg mere i hendes petriskål i det tilstødende lokale.

Ægudtagningen er overstået og nu er de syv bitte små æg i de bedste hænder, klar til at blive befrugtet med ’Tjelle’, den donor som vi bestilte i donorbanken for snart længe siden. Olivia får bud på at hun gerne må tage benene ned, og Anette lægger an til at ville hjælpe hende i tøjet.

wawawomb, Mette & Olivia, endometriose

Jeg tager over, da jeg allerede mange gange før har hjulpet med lige præcis det. Når vi vinterbader er aftalen nemlig, at Olivia kun vil med, hvis jeg hjælper hende HURTIGT i tøjet, når hun kommer op af det kolde vand.

Anette følger Olivia ind på stuen ved siden af, hvor hun skal ligge den næste times tid, jeg får igen bud på, at jeg ikke må gå med, og at venteværelset er fuldt, derfor sætter jeg mig ud i bilen.

Jeg får et par beskeder fra Olivia, som er lettere omtåget, men egentlig ellers ok. Hun kommer ud for at tisse og får 50 minutter senere lov til at gå ned til mig, hvorefter vi kører mod Århus.

Kærlig hilsen Mette

Vi styrker fællesskabet og bryder med ensomheden, når vi deler. Har du også lyst til at dele dine oplevelser med os, så skriv til os på kontakt@wawawomb.dk

Vil du læse mere af Mette og Olivias historie?

Dagbog

Mette & Olivias dagbog: Behandling i en coronatid - kapitel 4

Behandlingssystemet forstår ikke Olivias endometriose, og det driller dem, som de sættes igang med den ene undersøgelse efter den anden. Og så midt i en coronatid.

28. januar - 2021