Artikler Om wawawomb Encyklopædi Kontakt
App

Nana Martine: "Hvorfor sker det så let for dig, og ikke for mig?”

Nana Martine har skrevet et kærligt brev til sin nygravide, bedste veninde, som både emmer af den svære jalousi men også en enorm kærlighed, begge med enorme mængder tårer til følge.

Skrevet af:

Nana Martine

Partner og pårørende

03. maj - 2021

wawawomb deler Nana Martines brev til sin bedste veninde.

Nana Martine er selv på en længere rejse mod sit moderskab, og da hendes bedste veninde skriver en sms med sin egen lille lykke, så vrider det i Nana. I kærlighed til sin bedste veninde og den lykke, som venter dem begge. Men også i sorg over sin egen manglende succes.

Kæreste veninde,

Jeg dedikerer al min kærlighed til dig, os to og den skønneste pomfrit i din mave. Det her er mit brev til dig.

Du blev gravid i første naturlige projekt-baby-forsøg. Jeg selv leder stadig efter mig, som jeg var for to år siden, da jeg smed p-pillerne. Jeg ved ikke, hvor jeg, ubekymret og fri, blev af.

Du skrev din glædelige nyhed til mig på sms på den sidste dag af min kærestes og min tiltrængte get-away i sommerhus. Vi var langt væk fra arbejde, og alt hvad der hedder fertilitetsbehandling, og derfor blev jeg ekstra ramt. Jeg var uforberedt, og chokket ramte mig med lynets hast. Efter et par dage hvor jeg i glimt mærkede mit gamle, ubekymrede og frie præ-fertilitetsbehandlings-sind, var jeg tilbage på bunden. Den bund jeg har ramt så mange gange tidligere mit snart to-årige fertilitetsforløb.

Jeg stirrede på beskeden, som du så betænksomt havde valgt at skrive, helt sikkert med al angst i fingrene i dit bedste forsøg på at overlevere en besked, som du med garanti vidste, jeg ville have svært ved at “sluge”. Tårerne trillede ned af mit forårs-“detoxede” og vindblæste ansigt, mens jeg kiggede ud af vinduet på de smukke vesterhavsklitter og den blå himmel. Ud på friheden og livet i sin allersmukkeste beklædning, mens tanker som:

“Hvorfor sker det så let for dig, og ikke for mig?”, og “Kommer jeg nogensinde til at mærke den ubetingede kærlighed til og fra et barn?”, stormende gennem mit hoved som en tornado. 

Jeg sendte et oprigtigt, ærligt og kærligt; “Tillykke, hvor er det fantastisk” tilbage til dig og drog hjemad med flere trillende tårer, end jeg troede, man var i stand til at indeholde og uden ord. I 2,5 time overvejede jeg, hvordan jeg mon kunne fortsætte vores venskab på de vilkår, at din fantastiske nyhed, mindede mig om min aktuelle og allerstørste sorg.

Svaret kom til mig efter ganske kort tid, og ind imellem de meget svære, sorgfulde følelser, mærkede jeg den største kærlighed til dig og det lille spirende liv i din mave. Jeg havde brug for dig til at være der MED mig i min allermest skamfulde time og sårbare virkelighed. Samtidig havde jeg lyst til, ligesom en struds, at stikke hovedet i jorden og aldrig kigge op igen. Livets kontraster, så ubarmhjertige. I Matinus’ “Livets bog”, står der: “Da vi kun gennem vort kendskab til mørket kan erkende lyset, og kun i vort kendskab til lyset kan erkende mørket (...)”

Da vi kom hjem fra Vesterhavet, satte jeg mig direkte ind i bilen og kørte mod Aarhus. Hele vejen derind, overvejede jeg at vende om, indtil jeg pludseligt holdt foran din lejlighed. Da du krammede mig, strømmede der et hav af intense følelser igennem min krop - kærlighed og sorg fyldte mest.

Så stod vi der, midt på gaden og græd. Af lykke og sorg. Ganske vist græd jeg ikke, måske som forventeligt, kun af sorg på mine egne vegne - jeg græd også lykkelige tårer ved tanken om, at et fint lille væsen snart ville berige vores begges verden.

Og jeg ved, at du græd af sorg for mig.

Med ét vidste jeg, at tabet af et så værdifuldt venskab under ingen omstændigheder skulle være endnu en pris, jeg ville betale for at være i fertilitetsbehandling. Jeg har allerede betalt prisen for uønsket barnløshed i form af hele min opsparing, en del af mig selv, en mental tilstand der i meget lang tid, har været under et pres, jeg aldrig før har oplevet.

Jeg forstår den naturlige trang til at trække sig fra veninder og bekendte, som får børn. Jeg forstår, hvorfor mange gerne vil beskytte sig selv mod så mange bump som muligt på “rejsen” til at få det barn, som storken endnu ikke har fundet. Men nu, mere end nogensinde før, har værdien af et godt og tæt venskab, modet til at være ærlig og autentisk og dele alle facetter af sin menneskelighed - vist sig vigtigt.

I min dybeste sorg og på de mørkeste dage, hvor jeg flere gange har spurgt højere magter, hvor mange gange i dette liv, jeg mon skal trække “nitten”, har jeg omvendt heller aldrig følt mig mere i live.

Nietzsche siger, at “det der ikke slår os ihjel, gør os stærkere”, og på nogle dage lyder denne sætning mere hul end noget andet. Men jeg ved efterhånden, at mine sorgfulde følelser er et udtryk for det, der er vigtigt i mit liv - nemlig at skabe mig den familie, jeg aldrig selv havde, og i mit mest ihærdige forsøg på at gennemleve og overleve denne “krise”, bliver jeg nødt til at tro på, at livets pinsler i sidste ende, gør mig, omend ikke stærkere, men så mere rummelig, indsigtsfuld og autentisk.

Svære følelser og tanker er en del af “kontrakten” med livet, og selvom hullet denne gang virkede umulig at kravle op ad, så er jeg efter mange tårer, dybe og sårbare snakke med dig, langsomt på vej op igen. Mere sårbar end nogensinde, men med hvad der føles som et, om muligt, endnu stærkere venskab for resten af mit liv. Tak, fordi du græd med mig.

Kærlig hilsen Nana Martine

Vi styrker fællesskabet og bryder med ensomheden, når vi deler. Har du også lyst til at dele dine oplevelser med os, så skriv til os på kontakt@wawawomb.dk

Vil du læse mere om de svære følelser?

Mental sundhed

Familieeksperten: Hvordan håndterer jeg 'babyjalousi'?

Fertilitetsbehandling byder på opture og nedture, og følelser i spandevis. Ikke alle er lige smukke, lige nemme for hverken dig selv eller andre at rumme. En af dem kan være babyjalousi.

31. januar - 2021