Artikler Om wawawomb Encyklopædi Kontakt
App

Rikke: "Jeg bliver skilt, før vi finder ud af, hvad der er galt med mig"

Rikkes intuition fortæller hende, at hun skal undersøges for tidlig overgangsalder, men i udlandet hvor hun bor, afviser lægerne hende, fordi hun er for ung. Da hun endelig bliver undersøgt, får hun sine bange anelser bekræftet.

Skrevet af:

Cathrine Widunok Wichmand

Diagnoser

23. juni - 2021

wawawomb deler Rikkes historie.

Rikke May har igennem snart et årti delt ud af sit liv under aliaset The Insider, på sin blog og på sin instagram. Her har hun taget sine følgere med som familien flyttede til Singapore, så New York.

For et års tid siden delte hun for første gang en lille del af den vilde rejse, hun havde været på de sidste ti år. En rejse, der har inkluderet utallige forskellige læger, blodprøver, scanninger, graviditetstab og sin intuition, der fortæller hende at noget er galt. Vi taler med Rikke May om, hvordan hun fandt ud af, at hun var gået tidligt i overgangsalderen, hvad det betyder for hendes livskvalitet, og hvordan hun allerede nu bekymrer sig for sin datters muligheder for at få børn.

Set femten år tilbage, hvordan forestillede du dig din familie skulle se ud?

Jeg havde nok tænkt, at jeg skulle have to børn. Far, mor og to børn, det er det, jeg selv kommer af, den fynske drøm!

Jeg mødte min mand for seksten år siden - hans karriere stormede allerede derudaf. Han var travl og i gang, men allerede ti måneder efter vores første møde blev jeg gravid. Michael er syv år ældre end mig, og han havde været klar til børn længe. Han havde denne her drøm om et stort rundt bord fyldt med børn omkring sig. En stor, kaotisk familie.

Desværre mistede vi graviditeten i 15. uge. Det at miste en graviditet - det var der ikke mange, jeg kendte, som havde prøvet, så jeg følte mig så alene, det ramte mig virkelig, og jeg kunne ikke rigtig søge nogen steder hen. Jeg var femogtyve, og der var ingen i min vennekreds, der tænkte på børn. De var travle med at rejse, flytte, realisere sig selv, hvor jeg mere var et sted, hvor jeg tænkte, “sker det, så sker det”. Og tre måneder efter tabet, blev jeg gravid med vores datter.

Vi interviewer:

Rikke May, 37 år

Iværksætter, Month of May

Gentofte

Hvordan var perioden omkring din datters fødsel?

Jeg fødte en decemberdag i 2008. Men det var virkelig en omtumlet tid, for Michael åbnede kontor i Stockholm samtidigt, så han var væk fra morgen til sen aften, jeg var enormt meget alene. Det skræmte mig virkelig i mit moderskab. At være så alene, det var stressende.

Ugen inden jeg skulle tilbage på arbejde efter barsel, så tog jeg en ny test - jeg var gravid igen. Bella var ti måneder, jeg var kun lige ved at vende tilbage til overfladen. Det passede bare ikke ind i vores liv med en lille en til. Skrækkeligt som det lyder set på den historie, vi ender med at få; men vi valgte barnet fra.

Men Michael og jeg passer fuldstændig magisk sammen, for to år senere var jeg gravid igen. Nu var vi klar. Men så mistede jeg igen. Så igen og en gang til. Vi mistede fire graviditeter. Men vi levede også et liv, hvor det var lidt overlevelse - et lille barn, Michael der var travl, mig tilbage på arbejde. Det at jeg mistede igen og igen, det fyldte ikke så meget hos mig, der var bare ikke tid til, at det overtog mine tanker.

Mine veninder begyndte også at blive gravide - og flere af dem mistede graviditeter, så jeg så, at det var ret normalt. Derfor bekymrede jeg mig heller ikke om mine egne tab”

Hvornår mærkede du de første symptomer på, at din krop opførte sig anderledes?

Jeg begyndte pludselig at bløde - mega meget. Jeg kunne have sytten dage med menstruation, så to dages pause, treogtyve dages blødninger, så en dags pause. Som 28-årig rakte jeg første gang ud til lægen og sagde, at der var noget helt galt. Svaret tilbage fra ham var: “Du må være stresset. Vi prøver med en hormonspiral” og det blev bare værre! “Vi prøver med en kobberspiral”, også kun værre.

Det begyndte også at tære på os hjemme, det styrker ikke ligefrem lysten til hinanden, når man er oppustet, udmattet, har blødninger konstant. Jeg begyndte ligeså stille at spørge lægen til, om det kunne være for tidlig overgangsalder? “Ejj, det må være noget genetisk. Du er for ung".

Men symptomerne blev ved, hvad skete der?

I 2015 flyttede vi til Singapore, og da stak min menstruation helt af. Den kan slet ikke stoppes, så jeg søgte en gynækolog derude. Men der var ikke noget på prøverne. Lidt cyster her og der, men det er almindeligt. Så beskeden var: “Se nu tiden an”. Men så kom næste symptom: Konstant tissetrang. Det var en stående joke blandt veninder; “Hvis du leder efter toiletterne? Spørg Rikke, hun ved, hvor de er”. Jeg skulle altid som det første orientere mig efter toiletterne. Så jeg tog det op med lægen derude. “Du har en stresset blære”, aha! Sagde jeg, og så fik jeg piller mod en stresset blære.

Men det blev ved og ved. Nye symptomer: Jeg mistede al sexlyst. Men det var jo ikke fordi følelserne ikke var der for min mand. Det var bare som om, at mit hoved og min krop ikke var connected. Jeg blev ved med at sige, at der er noget galt. Overgangsalderen, det spøgte bare i mit baghoved. “Noo Madame, you are way too young!”. Hun nægtede at undersøge mig.

Hvordan havde du det mentalt på det her tidspunkt?

Sådan her kan jeg ikke leve”. “Jeg er 32 år. Det kan ikke passe!”. Min livskvalitet, jeg havde det så skidt, og jeg blev ikke lyttet til. Jeg blev jo småskør af at bløde i så mange måneder. Jeg havde følelsen af, at jeg var defekt. Simpelthen. Det hæmmede mit liv helt vildt. Hele kroppen var på overarbejde. Den var udkørt.

Men gennem forsikringen kunne jeg få et “full body scan”. Der var intet galt på scanningen. Men så kom blodprøverne retur. “Oh! Du har en genmutation”. A’ hva’? De havde fundet en genmutation: MTHFR (Methylentetrahydrofolat reduktase defekt - en arvelig stofskiftesygdom, red.). Hun forklarede, at det var meget typisk, når man har MTHFR, at man kan have svært ved at holde på graviditeter. Og “det kan også give blødningsforstyrrelser”. Jeg gik jo straks i gang med at undersøge til bunds - det betyder at min krop ikke kan nedbryde folsyre. Jeg kunne hurtigt se, at det slet ikke forskes i i Danmark. I USA har MTHFR et stort fokus. Hvis kvinder finder ud af, at de har MTHFR, så er det livsstilsomlægninger, øget fokus på hvordan man kan forebygge eller passe på sin fertilitet.

Men hang MTHFR sammen med din egen mistanke om overgangsalder, eller var det blot et tilfælde, at du også havde genmutationen?

Man ved det ikke helt. Men skæbnen vil, at vi i 2019 flytter til New York. Og så begynder blødningerne igen. Der følte jeg virkelig, at det var mit sidste shot for at finde ud af, hvad der var galt med mig. Ellers måtte jeg bare acceptere, leve med, at sådan er jeg. “Der er ingen løsning”.

Jeg opsøger en russisk gynækolog. Hun spørger som det første: “Er du interesseret i at blive gravid?”. Jeg sagde til hende, at mine tanker lige nu var mere på overgangsalder. “You are way too young”. Den havde jeg hørt før. Men jeg mærkede efter. Ville jeg have flere børn? På det her tidspunkt skete der en jysk familie en forfærdelig tragedie; de mistede tre børn. Og det mærkede mig virkelig, det satte sig dybt i mig. Jeg følte mig pludselig meget sårbar og skrøbelig ved kun at have et barn. Måske jeg gerne ville have flere?

Alle tests blev udført:

“You have no more eggs in your basket”

Det sagde hun ret kontant. Alle prøverne viste, at jeg var i overgangsalderen. Ingen æg, ingen hormoner. Og så et “farvel”. Så stod jeg der på gaden. Og jeg ringede med det samme til Michael, som var til en kæmpe konference. “Der er ikke flere æg i min kurv!”. “Hvad siger du til mig?” sagde han helt forvirret. “Jamen, der er ikke flere æg i min kurv”. Han svarede, at han heller ikke troede, at vi skulle have flere børn. Men som jeg sagde til ham; nu var valget taget fra mig. Nu kunne jeg ikke selv bestemme.

Så allerede på vej ned ad gaden begyndte jeg at google og afsøge mulighederne. Vi var jo i USA, hvor der er helt andre muligheder end i Danmark; skal vi finde en rugemor?

Var du klar til at starte hele den proces op?

Kortvarigt, ja. Jeg var helt nede over ikke at kunne selv. Over et par uger blev det en besættelse, nu skal jeg have det her barn! Som udgangspunkt kan jeg ikke lide, når folk bestemmer over mig. “Hallo! Jeg har prøvet at give dig besked, siden du var 28 år”; det var ikke længere op til mig - det var kroppen, der sagde fra. Og jeg havde egentlig hørt stemmen, men ingen troede på den.

Når du ser tilbage på det her årti; fra din egen mavefornemmelse til, at du endelig et årti senere fik svaret, hvad er dine tanker om forløbet?

Frustration. Det er svært at få konstateret tidlig overgangsalder, du skal over en periode på mere end otte måneder have taget blodprøver løbende for at få tjekke dine homonniveauer osv. 2% af alle kvinder i Danmark går tidligt i overgangsalder. En stor del af dem er pga. kemobehandling. I mit tilfælde har min krop bare selv sagt fra. Men det er altså ikke mange, der går tidlig i overgangsalderen. Normalt sker det, når man er 52-55 år. Sgu ikke når man er 28 år. Jeg ville ønske, man forskede meget mere i det.

Sidder du tilbage med en irritation over de læger, du har mødt?

Jeg er vred på gynækologen i Singapore. Hun nægtede at tjekke for tidlig overgangsalder, men der var jo ikke gået noget af hende. Alt var egenbetaling derude. Jeg har faktisk en mail liggende til hende, som jeg aldrig har fået sendt. Men havde hun bare lyttet til mig som 32-årig, så havde jeg måske kunnet få taget æg ud? Hun tog den mulighed fra mig. Og jeg var ellers meget ihærdig og bad hende indtrængende om tests.

Skulle jeg så have søgt en anden læge? Jeg havde bare været igennem så mange, der aldrig lyttede. Det var faktisk først, da jeg kom hjem til Danmark igen, at jeg følte mig rigtig hørt. Symptomerne blev ved og blev værre. Jeg fik en henvisning til en dygtig gynækolog i Gentofte, og så tog jeg alt med, alle prøvesvar. Hun ville følge mig tæt, så jeg skulle have blodprøver hver anden måned.

Og så fik jeg en form for p-piller, men dem blev jeg skingrende skør af. Jeg var en tikkende bombe. Efter fjorten dage på de p-piller måtte jeg ringe til gynækologen; “jeg bliver skilt, før vi finder ud af, hvad der er galt med mig!”

Jeg var ulidelig at være sammen. Men efter halvanden måneds undersøgelser sagde hun, at det ikke var så håbløst, tanken om en graviditet. Det var den vildeste, emotionelle rutsjebane, for ved næste tjek: “Desværre, der er ingen tvivl: Du er i overgangsalderen”. Der kunne jeg næsten ikke mere. Så blev jeg henvist til gynækologisk afdeling på Riget. Det var det vildeste møde. Jeg følte mig så tryg. Gynækologen lagde en hånd på på mit lår, og så sagde hun; “Vi finder ud af det her, sammen”. Og der brød jeg helt sammen. Alle de år, alle de undersøgelser. Hun så mig.

Hvad var dine symptomer på det her tidspunkt?
De sidste to år havde jeg sovet dårligt, haft hjertebanken, humørsvingninger. For ikke at nævnte hedeturene. Det er følelsen af, at du brænder op indvendigt. Om natten at vågne fuldstændig badet i egen sved.

Ud fra mine prøver på Riget, kunne hun konstatere, at jeg havde brug for testosteron i kroppen. Det var alt for lavt, og det var med til at tage min sexlyst. Og så skulle jeg have østrogen og magnesium. Hedeturene, søvnen - det hele blev bedre. Jeg skulle også indtage mindre sukker, mindre raffineret mad, mindre alkohol. Og to måneder senere, skulle jeg tjekkes igen. Da så prøverne gode ud, men gynækologen spurgte mig: “Men hvordan har du det?”. Desværre var blødningerne retur, hedeturene retur, så vi gik over til hormonplaster og dobbeltdosis. Og det er her, vi er nu. Jeg har aldrig følt mig så godt tilpas. Kroppen er ved at finde sig selv. Efter ti år!

Du har selv delt dele af din historie på dine kanaler. Hvorfor er det vigtigt?
Der er ikke mange, der taler om det her. Manglende sexlyst, hedeture, tissetrang. Det er så tabubelagt. Det er pinligt. Der er så mange, der går med det selv, selv de kvinder der går i overgangsalderen på et mere naturligt tidspunkt. Hvis jeg kan hjælpe én yngre kvinde i samme situation som jeg var i, så er lykken gjort. Der er 17-årige og 19-årige, som skriver til mig, at deres læge ikke lytter. Og jeg siger til dem: Betal selv, få det undersøgt! Det er så vigtigt. Jeg ville ønske, jeg havde været en bedre advokat for mig selv, så nu prøver jeg at være det for andre kvinder.

Hvad gør du dig af tanker omkring din egen datter og risikoen for at det samme sker for hende?

Gynækologen sendte mig fra Riget med beskeden: “Din vigtigste mission nu er din datter. Tal med hende, fortæl og forklar. Giv din datter det, du ikke fik. Chancen for at træffe sit eget valg, før det er for sent”. Nu er hun tolv år gammel, så jeg bliver nødt til at tale med hende om det nu. Vi har talt om herhjemme, at fra hun er seksten-sytten år, så skal hun testes hvert år. Tidlig overgangsalder er arveligt - min mormor gik tidligt i overgangsalderen. Men både min mor og mormor har haft blødningsforstyrrelser, måske har de begge været ramt?

Hvad har det af konsekvenser for dig for eftertiden?

Jeg skal fortsætte med min medicin de næste tyve år, lige indtil jeg normalt ville være gået i overgangsalder. Eftersom jeg var så ung, da jeg gik i overgangsalderen, så er der en forøget risiko for knogleskørhed, så jeg blev scannet sidste jul. Generelt ser det okay med lidt forstadier i lænden.

Men det fylder meget i mit liv; hormonplaster onsdag og lørdag. Og så denne her gele på armen, en knivspids. Et skud ekstra hormoner.

Har du fundet en ro i alt det her?
Jeg har nok forenet mig med det… Jeg er egentlig ret afklaret i hovedet omkring flere børn, og jeg har fundet et godt leje i det, og jeg føler, jeg kan leve med det.

Det er det livet har kastet. Som jeg siger, man får serveret det, man kan holde til. Jeg har en stor dejlig pige på tolv år, som er velfungerende. Jeg har fred i hjertet. Jeg vil være taknemmelig for det jeg fik. Og jeg føler mig fuldendt.

Vi styrker fællesskabet og bryder med ensomheden, når vi deler. Har du også lyst til at dele dine oplevelser med os, så skriv til os på kontakt@wawawomb.dk

Vil du læse flere personlige forløb?

Diagnoser

Sekundær infertilitet: Thea oplever gentagne graviditetstab

Thea har den dejligste graviditet. Derfor lander det som noget af et chok, da lægen pludselig ikke længere kan finde hjerteblinket under anden graviditet. Hun bliver udredt med sekundær infertilitet.

27. januar - 2021