wawawomb | Sædbank: Tal åbent med dit barn om, hvad I kan forvente af donor
Artikler Om wawawomb Klinikker Encyklopædi Kontakt
App

Sædbank: Tal åbent med dit barn om, hvad I kan forvente af donor

Der er et stigende fokus på, hvad man som sæddonor forpligter sig til som åben donor. Og der er også en del misforståelser. Som sædbank vil European Sperm Bank gerne være med til at nuancere debatten – især af hensyn til donorbørnene.

Skrevet af:

Annemette Arndal-Lauritzen

Fertilitetsbehandling

10. august - 2021

wawawomb har talt med European Sperm Bank, som har hjulpet kvinder og par i mere end 90 lande siden 2004. I artiklen gør adm. direktør Annemette Arndal-Lauritzen os klogere på, hvorfor det er vigtigt at bringe åbenhed og realisme ind i samtalerne om sæddonoren, så vi sammen tager bedst muligt vare på børnene.

Når børn af åbne donorer fylder 18 år, vil de kunne få identiteten på deres donor at vide – og her er det meget forskelligt, hvilke behov børnene har for at kende deres genetiske ophav, og hvad de forventer af donor i fremtiden.

Mens mange donorbørn såvel som forældre ikke forventer sig noget særligt, støder vi som sædbank desværre indimellem på fortællinger, der kan bekymre. Det er i tilfælde, hvor forældrenes måde at omtale donor på kan skabe urealistiske forventninger hos børnene til, hvilken rolle donor egentlig kan have i deres liv.

Derfor skal vi alle turde tale åbent og realistisk med børnene om, hvad en donor er – og ikke er. Som sædbank ønsker vi at skabe de bedste forudsætninger for børnene og vil gøre, hvad vi kan, for at give dem den hjælp og information, de har brug for. Men som sædbank har vi samtidig en forpligtelse til at passe godt på donorerne og respektere, hvad der giver mening for dem i forhold til, hvor de er i deres liv.

Hvad forpligter åbne donorer sig til?

Ifølge Børneloven har sæddonorer ingen rettigheder og heller ingen forpligtelser overfor de børn, der bliver undfanget med deres sæd. En åben sæddonor giver samtykke til, at barnet som 18-årig må rette henvendelse til sædbanken og få udleveret personidentificerende oplysninger om ham. Det er faktisk den eneste forskel på en åben donor og en såkaldt non-contact donor. Ved begge donortyper kan barnet få adgang til en donorprofil med de samme oplysninger om donoren som eksempelvis hans uddannelse, interesser og fysiske kendetegn.

Som sædbank gør vi meget ud af at sikre, at de åbne donorer forstår, hvad de går ind til. Vi taler med dem om, at nogle børn måske vil have behov for mere information end det, vi kan give dem. Det kunne være udveksling af e-mails med en række spørgsmål og svar, et telefonopkald eller et fysisk møde. Som udgangspunkt er mændenes holdning, at de gerne vil svare på spørgsmål, hvis donorbarnet har behov for det. Men vi kan ikke garantere, at donorbørnene kan få kontakt til donoren, da der kan være faktorer i hans eget liv, der gør det vanskeligt for ham at imødekomme donorbarnets ønsker i fremtiden.

Ligesom sæddonoren ikke ved, hvilke børn der kommer til verden på baggrund af hans donation, lige så lidt kan han spå om, hvor han selv er i sit liv cirka tyve år senere, når de første børn er blevet voksne

Hvorfor skal vi sikre realistiske forventninger hos børnene?

Vores eksterne samarbejdspartner, familie- og psykoterapeut (MPF) Lise Kramer Schmidt, formulerer det således:

”Nogle børn kan få fantasier om en ”far-figur”. De ser referencer til fædre andre steder, og det bliver sammenligningsgrundlaget. Og denne ”skabelon” stemmer ikke overens med, hvad donor reelt tilbyder – og tilbød. Han sagde faktisk kun ja til at donere sæd (og hvis manden valgte at være åben donor: At sædbanken må udlevere personidentificerende oplysninger til donorbarnet).

Det er enormt vigtigt med realistiske forventninger. Både hos donor, donorbarn og forældre. Vi ser typisk, at det afhænger af den enkelte familiekonstellation, hvor meget donor fylder, og om der allerede er en far-figur repræsenteret. Har barnet en sikker tilknytning til forældre/forælder, er spørgsmål vedrørende donor ofte mindre sårbare at tage fat i for både barnet og forældrene.”

Lise Kramer Schmidt anbefaler, at du for eksempel kan forklare barnet, at han eller hun måske kan komme til at stille sæddonoren enkelte spørgsmål. Men du skal ikke stille et møde i udsigt og heller ikke skabe forventninger om, at barnet kan komme til at lære donor at kende.

”Det skaber uhensigtsmæssige forventninger, som højst sandsynligt ikke kan indfries. Barnet kan blive meget glad, hvis det lykkes, men det er ikke givet, at donor lever op til de forventninger. Jo mere realistisk, man er, jo bedre. Den korteste vej er sandheden. Selv om den kan være rå.”

Hvad sker der, når et donorbarn er nysgerrig efter at vide mere?

Som sædbank indsamler vi rigtig meget information om donoren, som vi stiller til rådighed for børnene. Denne donorprofil indeholder personlighedstest, stamtræ over familien og sygdomshistorik. Alt sammen for at give børnene det mest fyldestgørende billede af deres donor.

Hvis barnet som 18-årig (eller senere) alligevel ønsker at få flere oplysninger om en åben donor, tager vi en snak med vedkommende for at afklare, hvad de søger. Nogle vil måske blot se et billede af donoren som voksen, nogle ønsker at besøge sædbanken og se stedet med egne øjne, mens andre har et større behov for oplysninger. Disse muligheder tilbyder vi i øvrigt også til børn under 18 år, der endnu ikke kan få identiteten på deres donor at vide, men som har et behov for mere information.

I de tilfælde, hvor barnet som myndig ønsker kontakt med sin donor, taler vi med donoren om donorbarnets ønsker. Vi tilbyder ham en samtale for at han kan tage en god beslutning og også lande i den nye situation. Donor beslutter så, om han vil stille op – og i så fald , i hvilken form: e-mail, telefon eller noget helt tredje.

For os som sædbank er det vigtigt at skabe den bedst mulige oplevelse for begge parter ved at facilitere kontakten og sikre, at både barn og donor har nogenlunde samme forventninger til og forståelse af situationen. Der er lige så mange tilgange til sådan en situation, som der er mennesker, og vi skal sikre en tryg oplevelse for donorbarnet samtidig med, at vi også respekterer donorens ønsker og ret til privatliv. Donorbarnet har ingen glæde af kontakt med en donor, som føler sig tvunget til at stille op.

Det er vigtigt, at kontakt til donor ikke bliver et ultimativt mål eller højdepunkt, som fylder i mange år frem til barnet bliver myndigt.

Vi anerkender fuldt ud, at genetik og det at vide mere om sit donorophav betyder meget for nogle donorbørn. Men vi mener, at det er vigtigt, at kontakt til donor ikke bliver et ultimativt mål eller højdepunkt, som fylder i mange år frem til barnet bliver myndigt. I stedet skal vi skabe en realistisk fortælling om donoren.

Hvad kan vi som sædbank gøre?

Som sædbank kan vi også blive bedre til at kommunikere tydeligt og sikre den rette forventningsafstemning. Vi har derfor sat en række initiativer i søen. Vi ændrer nu betegnelserne af vores donorer fra ”åben donor” til ”ID-release” og ”non-contact” til ”no ID-release”, så det fremgår mere tydeligt, at forskellen på de to donortyper går på udlevering af identificerende oplysninger om donoren.

Ligeledes er vi også i gang med en undersøgelse blandt donorbørn for at blive klogere på, hvilke behov de har, og hvordan vi bedst hjælper dem i fremtiden. Samtidig interviewer vi donorerne om deres ønsker og behov – både mens de donerer hos os og ikke mindst i årene efter.

For en generation siden blev forældre anbefalet at lade være med at fortælle børnene, at de var donorbørn. I dag ved vi, at denne mangel på åbenhed skaber store identitetsproblemer for børnene.

Målet for os alle sammen – børn og forældre såvel som sædbank – er, at donorbørn får de bedste betingelser for at blive helstøbte individer. Her spiller åbenhed om deres donorophav en afgørende rolle. For en generation siden blev forældre anbefalet at lade være med at fortælle børnene, at de var donorbørn. I dag ved vi, at denne mangel på åbenhed skaber store identitetsproblemer for børnene. På lignende vis skal vi bringe åbenhed og realisme ind i samtalerne om donoren, så vi tager vare på børnene.

Sådan kan du omtale dit barns sæddonor

  • For at skabe en naturlig samtale om sæddonor, kan du for eksempel omtale ham sådan, allerede mens barnet er lille: ”Donor er en mand, der har doneret sæd, så vi kunne få dig. Han er biologisk ophav, men han er ikke din far. Han er en mand, der hjalp os, men vi kender ham ikke.”

  • Du kan også helt konkret tegne sædceller og æg for barnet på et papir og dermed adskille sæden fra, hvem donor er som menneske.

  • Husk som forælder at give plads til usikkerheden og det svære ved ikke at vide alting med sikkerhed. Vær klar i spyttet om, at donor ikke er en far.

  • Hvis man vælger at opsøge kontakt: Tal med barnet om forventninger, drømme og frygt. Hvad hvis der nu ikke kommer noget ud af det, selvom du har rakt ud? Hvordan vil du have det med det?

  • Forældrene skal spørge sig selv, hvis behov det er at søge kontakt. Handler det mere om forældrenes nysgerrighed og ønske om, at barnet skal have en faderfigur end om barnets behov? Det er vigtigt at skelne mellem, hvad der er forældrenes behov, og hvad der er barnets.

Kilde: Lise Kramer Schmidt, familie- og psykoterapuet (MPF)

Læs mere om European Sperm Bank her

Vil du læse mere om emnet?

Mænds fertilitet

Hvordan bliver jeg sæddonor?

Der er brug for både sæd- og ægdonorer i Danmark og resten af verden, men hvis du går og overvejer, hvad kravene er for at blive sæddonor, så er det en god idé at sætte sig ind i processen.

03. marts - 2021