Artikler Om wawawomb Encyklopædi Kontakt
App

Sekundær infertilitet: Thea oplever gentagne graviditetstab

Thea har den dejligste graviditet. Derfor lander det som noget af et chok, da lægen pludselig ikke længere kan finde hjerteblinket under anden graviditet. Hun bliver udredt med sekundær infertilitet.

Skrevet af:

Cathrine Widunok Wichmand

Personlig historie

27. januar - 2021

wawawomb interviewer Thea.

Thea og hendes mand fik deres første datter uden udfordringer. Derfor var de slet ikke forberedt på alt det, der mødte dem, som de prøvede. Pludseligt var de 'sekundært infertile', pludselig kunne Thea ikke holde på graviditeterne. Læs hendes rørende historie her.

Hvornår besluttede din mand og dig jer for, at I ønskede jer børn?

Jeg var i starten af 30’erne, da min mand og jeg mødtes. Vi havde travlt med karrierer, der begyndte at tage fart, livet i byen og masser af rejser. Men efter nogle år besluttede vi at prøve at få børn. Ikke fordi vi var vildt skrukke, men fordi vi begge gerne ville have børn og tiden til det, jo ikke varer evigt.

Jeg blev gravid, havde en helt normal graviditet – eller faktisk en virkelig god graviditet. Jeg elskede at være gravid – aldrig har jeg følt mig så slank, let og godt tilpas i min krop, jeg følte mig tæt forbundet med min mand og det lille liv, der voksede i mig. Og efter ni måneder kom min lille datter til verden efter en helt normal fødsel. Det er en stor sorg, at jeg nok aldrig igen kommer til at opleve en sorgløs, glad og fri graviditet uden konstante tolkninger af min krops signaler, bekymringer om barnets tilstand og angsten for næste scanning.

Så første graviditet gik 'efter bogen', så kom ønsket om en søskende til...

Fordi det gik så ”normalt” første gang, troede vi lidt naivt også, at det ville gå let, da vi nogle år senere besluttede at prøve at lave et barn mere. Det gik også let med at blive gravid og første scanning viste et lille blinkende hjerte. Til den næste scanning var jeg alene, fordi min mand var på forretningsrejse. Vi var helt uforberedte på, at noget kunne være galt. Lægen scannede længe, først udvendigt og så vaginalt, før han lagde scanningshovedet ned, kiggede på mig og sagde ”jeg er virkeligt ked af det, men der er ikke længere hjerteblink”. Sjældent har jeg følt mig så alene, som da jeg bagefter måtte gå alene tilbage gennem venteværelset med alle de glade gravide maver for at komme hjem.

Min krop afstødte ikke selv fosteret, så da min mand var hjemme igen, fik jeg min første kirurgiske abort. Det skete to gange mere indenfor de kommende ti måneder.

Tre graviditeter på 10 måneder. Tre aborter. Tre udskrabninger under fuld bedøvelse. Tre antibiotikakure, tre recoveryprocesser og tre sorgprocesser.

Hvordan oplevede du den scanning?

De fleste kan formentlig forestille sig, at det kan være emotionelt hårdt at abortere et ønskebarn. Men jeg har aldrig tænkt på den hormonelle og fysiske proces det også er. Min krop har været ind og ud af graviditeter konstant i et år. Det er en emotionel, hormonel og fysisk rutsjebanetur. Både læger og familie og venner siger ”i det mindste bliver I hurtigt gravide”. Men jeg tænker alle de forkerte ting: Det er alt for hurtigt.

Min krop gør sig ikke nok umage, men tager bare det første og det bedste æg og sædcelle, der kommer forbi. TAG DIG NU SAMMEN! Gør det ordentligt.

Og så skammer jeg mig. Tænk at tale sådan til min egen krop, som kæmper med hormoner og store ændringer hele tiden. Tænk at jeg ikke stoler på, at den også gør sit bedste. Så, nu bliver jeg sikkert ramt af nemesis – alle de negative tanker, hvis jeg ikke selv tror på det, så sker det sikkert heller ikke. Så hormonelt, emotionelt, irrationelt, at jeg slet ikke kan genkende mig selv.

Efter den første abort var jeg ked af det, men måske mest af alt chokeret, fordi jeg slet ikke havde tænkt, at abort kunne være et udkomme af graviditeten. Men vi troede på lægen og alle andre omkring os, som sagde, at mange kvinder oplever en abort, og vi ville nok være mere heldige anden gang.

Efter den anden abort blev jeg bange for, at det ikke bare var et enkeltstående tilfælde, bange for at det ville blive ved. Jeg blev uvenner med min krop: Hvorfor kunne den ikke længere finde ud af det, den er skabt til: at lave børn? Jeg følte mig fremmedgjort overfor min egen krop og ville ikke rigtig kendes ved den.

Hvordan påvirkede det dit syn på din krop at miste graviditeterne?

Jeg blev helt ulykkelig, da jeg fik min første menstruation efter den anden abort, fordi det betød, at jeg kunne prøve at blive gravid igen, og jeg trængte bare til fred.

Min krop trængte til fred og en chance for at jeg kunne blive gode venner med den igen – den er trods alt min nærmeste allierede i arbejdet med at lave et barn.

Men den tredje abort har været den sværeste. Nu er vi statistisk set udover det punkt, hvor det bare er tilfældigt, men prøverne giver ingen svar – der er tilsyneladende ikke noget galt med os. Så vil det nogensinde lykkes? Og hvor mange flere tab skal vi igennem først? Hvor mange gange vil vi prøve endnu?

Også her den tredje gang scannede lægen vaginalt og længe uden at sige noget, så jeg vidste godt, hvad det betød. Og som de andre gange vidste jeg det inderst inde også godt før scanningen, fordi det er så let at mærke de svindende graviditetssymptomer. Endnu en gang et lille stille foster uden hjerteblink. Da jeg havde fået tøj på igen rakte lægen mig servietterne og så mig ind i øjnene og sagde: ”Det gør mig virkelig ondt – jeg havde sådan håbet for jer, at det ville lykkes denne gang, og det er meget trist, at det ikke er tilfældet”. Jeg kunne se omsorgen og medfølelsen i hans øjne, og lige i det øjeblik betød det alverden. At den besked ikke blev leveret med en mekanisk, klinisk lægetone. At han turde at være der i det øjeblik sammen med mig længe nok til at jeg kunne tage imod den besked.

Han sagde også, at nu var det tid til at begynde at undersøge mulige årsager til aborterne. Jeg gik hjem i seng for at græde, inden min datter kom hjem. Og da hun kom hjem, så krammede jeg hende – midt i alt det her, så står min kærlighed til hende så tydeligt, og jeg mærker den langt ind i hjertet. Jeg er så taknemmelig for den kærlighed.

De tre graviditetstab giver jer muligheden for udredning, så hvilken plan er der lagt for jer?

Da jeg skulle udskrives efter min seneste udskrabning gav sygeplejersken mig min medicin. Hun sagde, at jeg bare kunne tage de smertestillende piller efter behov – dog anbefalede hun, at jeg minimum tog dem regelmæssigt de første tre dage, da de også virkede antiinflammatorisk, for som hun sagde, så havde lægen jo skrabet overalt i min livmoder, og den var derfor meget åben for infektion.

Og det er præcis sådan jeg har det: hudløst underliv, hudløst hjerte.

Helt åben for infektioner. Yderst sårbar overfor de mindste ting, som fx gravide kvinder i supermarkedet, folk der rejser sig for mig i bussen, fordi jeg åbenbart stadig ser gravid ud, og folk der spørger, om vi da ikke snart skal have et barn mere. Let at gøre usikker, når nogen kommer med gode råd om særlige kosttilskud, kostprincipper, yoga, akupunktur, tests, zoneterapi, naturopater, nutrionister etc. Tæt på at hele den ene dag, men blødende den næste.

Det lyder ærligt talt helt umenneskeligt at stå, hvor du gør Thea. Det gør os frygteligt ondt. Hvordan har du det lige nu?

Et hjerte åbent for infektioner som når som helst kan kaste mig ud af kurs og efterlade mig energiforladt under dynen. Jeg er vred, misundelig, ked af det, usikker, bekymret og bange. Jeg føler mig utilstrækkelig og i sorg. Verden er uretfærdig og jeg føler mig snydt. Det er frustrerende, at der ikke er noget, vi kan gøre. Jeg føler mig skyldig over ikke at have droppet sukker/motioneret mere/spist kosttilskud/reduceret mobilstråler/[indsæt selv godt råd] tidligere. Det er udmattende med alle de følelser, og de er svære at forklare for udenforstående, selv når de virkeligt prøver at forstå.

Jeg sørger over de børn, som ikke blev. Det seneste foster var en pige. Det ved jeg fra kromosomtesten – selvom der ikke var nogen, der havde forberedt mig på, at det jo også ville kunne ses af testresultatet. En lille pige. Min datter.

Men ellers kunne de ikke finde noget galt i vores prøver, så de tilbyder heller ikke nogen behandling. Det er svært at acceptere, fordi det med tre aborter i træk ikke virker særlig sandsynligt, at der ikke er noget galt.

... Men nu er der ikke andet at gøre end at vente på, at jeg får min menstruation igen, så vi kan prøve en gang til.

Vi styrker fællesskabet og bryder med ensomheden, når vi deler. Har du også lyst til at dele dine oplevelser med os, så skriv til os på kontakt@wawawomb.dk

Vil du vide mere om gentagne graviditetstab?

Ekspert

Lægen: Hvad dækker gentagne graviditetstab over?

Et borgerforeslag er stillet, som kræver udredning efter første graviditetstab. Det er benhårdt at stå i, miste håb og drømme sammen med det lille foster. Men hvad er gentagne graviditetstab?

22. januar - 2021