Artikler Om wawawomb Klinikker Encyklopædi Kontakt
App

Terapeut: “Solomødre skal se sig styrkede”

Er de første tanker om at blive solomor begyndt at spire i dig? Der er mange overvejelser at gøre, men også en enorm styrke at hente i dig selv, hvis du vælger at se det.

Skrevet af:

Barbara Sonja Saouma

Mental sundhed

05. marts - 2021

Hos wawawomb har vi valgt de dygtigste fagpersoner indenfor deres felt til at gøre dig og os klogere på kroppen, psyken og relationerne.

wawawomb interviewer Martin Østergaard som er uddannet parterapeut fra Institut for Kreativ Psykoterapi og i familieterapi og supervision på Kempler Instituttet. Martin Østergaard har skrevet flere bøger om mænd, kvinder og samliv.

Det kan være rigtig svært at møde den, man har lyst til at få børn med. Og måske endnu sværere i 2020 og 2021, som vi holder afstand og spritter af. Men lige så tålmodig man kan forsøge at være, når man venter på kærligheden, lige så utålmodig er ens fertilitet. Trods evolutionen så har den ikke rykket sig en meter, og din fertilitet har de bedste betingelser, når du er 20-30 år.

Vi interviewer:

Terapeut Martin Østergaard

Speciale i rådgivning og parterapi

Derfor er det også vigtigt, at det er blevet en mulighed for kvinder at kunne blive mødre selv. Sådan var det ikke nedfældet i den første lovgivning om assisteret reproduktion fra 1997 – der kunne en kvinde kun få barn, var hun samlevende eller gift med en mand. Men siden 2007 har kvinder selv kunne blive mødre, og fra 2011 til 2018 er antallet af solomødre steget med 37 % ifølge Danmarks Statistik.

Vi hører det tit fra jer – det er ikke et fravalg af partner men et tilvalg af barn. Men hvad betyder sådan et valg for en kommende mor? Det har vi talt med terapeut Martin Østergaard om.

Det starter velsagtens som en første lille tanke, ”vil jeg kunne klare det…?”- men hvad mærker man så?

"Ja, det starter typisk som denne her stærke dedikation om lysten til at blive mor – og samtidig kan der være de her konfliktende tanker om, at det ikke er den ”rigtige” måde.

”Det var ikke sådan, det skulle have været”.

Men hvad er den rigtige måde?

En ting er de udfordringer du kan møde i omgivelserne, når du fortæller, at du nu vælger denne her vej. Men noget lige så væsentligt er, hvordan fortæller du det egentligt til dig selv? Det kan nærmest føles nemmere at forholde sig til andres dumme eller velmenende kommentarer end at skulle forholde sig til sig selv, den historie og forestilling, man selv har. Der kan de her massive følelser af forkerthed vælte op i en – og det er helt normal.

Så hvad gør man? Det er jo et spørgsmål om at formulere sig nogle nye drømme. Du skal få afklaret de uafklarede ting, du har i hovedet. Og hvordan gør du det? Ved at forfølge alle tankerne - uden nødvendigvis at afveje dem, bare mærke dem, anerkende dem. Vi er så gode til at skyde os selv i sænk. Det er meget menneskeligt for os alle sammen; gør du det nu godt nok? Men du gør det godt. Og du gør alle de rigtige overvejelser.

Den bedste hjælp, du kan give dig selv, er at stå ved den tvivl og usikkerhed, du føler. Du skal turde være i de sværere følelser, ikke bare forsøge at finde et redskab til at få dem væk. Hvad siger dine stemmer og din tvivl? Hvad er du bange for? Vi skal lukke lidt op for det betændte, og du skal turde være i det komplicerede – i stedet for at forsøge at få tankerne væk, finde et redskab. Når du har vænnet dig til de store tanker, det ansvar du er ved at skulle tage på dig - ja, så er det slet ikke så skræmmende".

Du nævner dét at forholde sig til sine omgivelser, hvordan deler man sin beslutning - men kan man forberede sig på nogle af de svære kommentarer?

"Det kan du! Du skal finde på nogle sjove kvikke svar, som kan være behændige, når spørgsmålene eller kommentarerne kommer. Selvfølgelig vil du være følelsesmæssigt påvirket. Men hvis du har et svarberedskab, så er du klar til spørgsmålene, og de mister deres styrke. Det handler ikke om, at du skal lukke af for din følsomhed – det handler om, at du skal beskytte den. Således kan du selv vælge i hvilke situationer, du vil lukke op i, og hvornår du er klar til det. Det er vigtigt at have det beredskab".

It takes a village, plejer man at sige, men som solomor er du bare dig, der har ”den”. Hvad kan man forvente af hjælp fra sine omgivelser?

Det skal du have afklaret på forhånd. Spørg! Bed om hjælp – det er vigtigt, at du tør. Og så er det en stor hjælp at kunne være ærlig og fortælle om, hvordan du har det – også når du er blevet mor. Du får brug for ører, der har lyst til at lytte til dig. Og du må godt stille krav, du må gerne sige, at du ikke har lyst til at høre deres meninger og pointer. Du må gerne frabede dig bekymringer og tvivl på dine vegne – også selv om du til tider fortæller, at det er hårdt. Bed om at de blot lytter – og kommuniker det fra start.

Og så skal du gå ud fra, at de ikke altid vil forstå dig og dine valg fuldstændigt. Men det er okay.

Det er dit valg. Så øv dig i stedet i at definere for dem, hvad de skal mene, og hvornår de skal, og hvis de responderer positivt på det, så kan du åbne dig selv lidt mere.

En frygt kan måske ensomheden – ikke at have en partner at dele de store og små sorger med…

Ved du hvad, man behøver ikke være mor, partner og barn for at have en kernefamilie. Du kan samle din egen kernefamilie! Du kan lave din egen familie omkring dig. Så spørgsmålet, du skal fokusere på, er mere, hvem vil du gerne have er tæt på dig i dit barns opvækst?

Ja, det kan godt være, du ville ønske, det var en kæreste. Og den sorg må du gerne have. Men derfor kan du godt få en lykkelig oplevelse i et andet format, det behøver du ikke straffe dig selv for. Se i stedet styrken i det. Du vil kunne skabe flere input fra folk omkring dig. Det vil skabe nogle anderledes – men også stærke rammer omkring dit barn".

Men hvordan taler man så med sit barn omkring sit valg?

“En god idé ville være at skrive en dagbog under forløbet. Både de indledende tanker, fertilitetsbehandlingen men også tiden efter. Fortæl om dine bekymringer, ønsker og tanker. Fra start til de første år. Det giver dig mulighed for at fortælle dit barn, hvilken historie I har sammen, og hvilke tanker du har gjort dig, allerede langt inden, du kunne holde dit barn i armene. Du kan evt. også filme det løbende. Det giver jer mulighed for at have nogle nedslag i historien sammen.

Du skal huske, at det er en meget stor kærlighedserklæring af en stærk mor at gå gennem alt dette – og det er fantastisk. Tænk du kan sige:

"Jeg havde sådan lyst til at være din mor"

Vil du læse mere om de første skridt i behandling?

Fertilitetsbehandling

Hvad er mine chancer for at blive gravid?

Hvad er chancen for, at du lykkes med behandling? Vi har samlet alle de vigtigste statistikker, du skal kende.

21. februar - 2021