wawawomb | Tiden er endelig kommet til ægoplægning
Artikler Om wawawomb Klinikker Encyklopædi Kontakt
App

Tiden er endelig kommet til ægoplægning

For mange er ægoplægningen et tidspunkt man har set frem til i processen. Så det må føles dejligt, at du nu er kommet hertil.

Skrevet af:

Sara-Lisa Schuster-Rossel

Fertilitetsbehandling

28. september - 2021

Lad os lige zoome lidt ind på hvad der sker efter ægudtagning og befrugtning af ægcellerne. Efter ægcellerne er blevet befrugtet kaldes de embryoner. Man vælger ikke embryonerne ud tilfældigt. Din klinik undersøger embryonerne for at give dem en score. Embryonerne vurderes på antallet af delinger, ligesom udseendet af de enkelte celler vurderes. Antallet af celler og kvaliteten af delingerne giver hvert enkelt embryon en samlet score. Jo bedre score, jo højere graviditetschance.

Har du lige været igennem ICSI eller IVF vil det typisk foregå sådan, at klinikken eller laboratoriet ringer til dig/jer om morgenen på ægoplægningsdagen og fortæller om de embryoner, der skal oplægges senere på dagen. Du får at vide, hvor mange celler, de har delt sig til og også hvordan ”kvaliteten” af embryonerne er. Hvis du har embryoner på frys har du selvfølgelig allerede den viden.

Selve processen omkring oplægningen af embryoner plejer at være smertefri og tager kun få minutter. Det foregår ved en almindelig gynækologisk undersøgelse, hvor man indfører et tyndt blødt plastikrør gennem livmoderhalsen og til livmoderen, hvor embryonerne oplægges i en lille væskedråbe. Der oplægges som udgangspunkt 1 embryon, og kun i særlige tilfælde 2. Det er for at minimere risikoen for flerfoldsgraviditet.

Efter ægoplægning skal du forholde dig helt normalt. Dog bør du undgå hårdt fysisk arbejde og motion de første to dage efter ægoplægningen. Men det er vigtigt at sige, at du uden risiko kan gå på arbejde, hvis det er stillesiddende. Forsøg også at undgå at gå i karbad eller svømmehal den første uges tid.

Generelt kan du leve et helt normalt liv. Det er også ”tilladt” at have sex efter ægoplægning.

Vil du læse mere?

Fertilitetsbehandling

Hvad er mine chancer for at blive gravid?

Hvad er chancen for, at du lykkes med behandling? Vi har samlet alle de vigtigste statistikker, du skal kende.

21. februar - 2021