Artikler Om wawawomb Encyklopædi Kontakt
App

wawawomb: Er det dig eller medicinen, der snakker?

Har du oplevet, at du mentalt er blevet mere og mere presset under behandling? Fertilitetsbehandling er for mange er en del af en livskrise. Men kan medicinen også forværre situationen?

Skrevet af:

Cathrine Widunok Wichmand

Leder

18. marts - 2021

Cathrine Widunok Wichmand, CVO og co-founder i wawawomb, har selv været igennem tre behandlingsforløb for at få sine børn, og har dedikeret sit arbejdsliv til at bedre kvinders reproduktive rettigheder og muligheder.

Hvis du nogensinde har mærket den mindste smule til PMS, mærket hvordan din cyklus og dine hormoners op- og nedgang påvirker dit humør eller sind, så kan du forestille dig, at når man tager den proces og sætter den på ”speed”, dvs. tager en cyklus og krydrer den med varierende mængder hormon for at modne endnu flere æg end det ene, man plejer, så må der være lidt større udsving på den personlige skala.

Eller er der?

“Det er i hvert fald almenkendt medicinsk, at PMS findes. At kvinder kan påvirkes emotionelt af hormonerne undervejs i cyklus", siger læge Marte Saupstad, som arbejder på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet. Vi taler med Marte for at blive klogere på, hvor stor en effekt alle de hormoner, vi tager under behandling, har på sindet undervejs.

Når du starter op i fertilitetsbehandling, får du en række hormoner (undtagen i naturlig IUI) for at kunne modne et eller flere æg i æggestokkene. En sprøjte om dagen fra cyklusdag et, som bliver til to sprøjter. Og så en tredje sprøjte for ægløsning. Så nogle piller og stikpiller måske. Du får oparbejdet en krop på medicin. Men kan du undgå, at det også påvirker din hjerne? Kan medicinen gøre dig lidt skør undervejs og sætte kul på de rigtig store følelser?

“Man kan i hvert fald sige, at når du er i behandling, får du større doser hormoner end fx ved almen hormonel prævention. Og ja, større doser under behandling kan give større udsving”, forklarer Marte.

P-pillen påvirker hjernen

De sidste par år har der været tiltagende snak om p-pillerne. Man ved, at p-piller fx øger risikoen for blodpropper. Men at p-piller faktisk også påvirker kvinder psykologisk og socialt – det er en nyere og stadig meget uudforsket side af præventionsformen. Og den er faktisk ganske uhyggelig at kigge ind i. “Der findes et dansk studie, der viser en association mellem p-pillebrug og selvmordsforsøg - men jeg vil også sige, at man skal ikke blive bekymret. Risikoen for depression og, i det ekstreme, selvmordsforsøg, er stadig meget lille. Det er også vigtigt for mig at understrege at det at der findes en association ikke betyder at p-pille brug direkte forårsager selvmordsforsøg. Det er sjældent at man i forskning kan sætte en lige streg fra formodet årsag til virkning", siger Marte.

Som meget anden medicin, har både den medicin du får under fertilitetsbehandling, men også almindelig hormonelle præventionsmidler, bivirkninger. Man har forsket i p-piller til mænd i årevis, men hver gang man har lavet forsøg, så har det vist sig, at mænd simpelthen ikke vil acceptere de bivirkninger p-pillerne kommer med.

Bivirkninger, som kvinder er vant til at leve med, dag for dag, verden over.

Og man kan vist ikke kalde p-piller til mænd prævention, hvis ikke de er med til at beskytte mod graviditet - og det er jo trods alt temmelig svært, hvis man nægter at indtage dem.

“Både for hormonholdig medicin, og medicin generelt, gælder det, at vi er villige til at acceptere, at de kommer med bivirkninger - fordi fordelen med medicinerne langt hen af vejen udligner ulemperne - eller fordi bivirkningerne forekommer meget sjælden. I det helt ekstreme kan man anvende kemoterapi som eksempel; Vi accepterer, at kemoterapi kan medføre hårtab, kvalme og at man taber sig - hvis det kan redde liv”.

Vi accepterer bivirkninger under fertilitetsbehandling - for det endelig mål er et nyt liv. Men udfordringen er, at vi ikke præsenteres for de her udfordringer før opstart. Vi hører ikke om, at bivirkningen ved medicinen kan være større psykiske udsving, at du kan være mere letpåvirkelig i perioden. Du bliver i stedet sat ind i, hvordan medicinen tages, og hvordan du evt. kan undgå irritation ved indstiksstedet. Men den første del er så væsentlig, når vi ved, hvor stor en livskrise man som kvinde står i. Når vi ved hvor presset en kvinde kan være psykisk - og hvor stor risikoen er for psykiske følgevirkninger, også efter endt forløb.

Medicinen baner vejen

Marte forklarer videre; “Oplevelsen af hvordan det er at være i behandling er meget individuel - det gælder også hvordan man har det med sin medicin. Vi ser daglig entusiastiske kvinder og mænd med masser af gåpåmod, men naturligvis også dem der har været i behandling i lang tid, og som er langt nede. Det der gør det her så komplekst er, at vi har med en patientgruppe at gøre, hvor enkelte står i en livskrise. Alt er overvældende: Sprøjterne er ubehagelige, de gynækologiske undersøgelser er grænseoverskridende - og man skal daglig tage stilling til noget nyt og ukendt. Og dertil føjer vi så medicinen. Vi har derfor svært ved at sige, at 50 % af din oplevelse som patient skyldes medicin - det er svært at skelne medicinens effekt fra den krisetilstand, du som patient kan være i. Vi har simpelthen ikke instrumenter til at måle det".

Ja, ufrivillig barnløshed i sig selv er en livskrise for de fleste. Det ryster os i vores grundvold og sætter spørgsmålstegn ved det mest essentielle i livet og vores tilhørsforhold i flokken, som lektor i psykologi Lise Holck også fortæller. Det i sig selv vil unægtelig kunne påvirke psyken i en negativ retning – men er det medicinen, der giver det sidste skub eller dét, der gør os disponerede, det får vi ikke helt afklaret.

“... Men medicinen kan påvirke, hvordan vores patienter har det psykisk, det hører vi igen og igen”, får Marte sagt til sidst, før vi slipper hende.

Og selv om vi ikke får det beskrevet i en eksakt matematisk udregning, så giver det alligevel en lille følelse af anerkendelse.

Det er ikke bare dig, der snakker. Det er ikke bare dig, der er ved at blive skør. Medicinen banen vejer, livskrisen klarer måske resten.

Har du et emne, du gerne vil vide mere om? Så skriv til os på kontakt@wawawomb.dk

Referencer:
Skovlund CS., 2018
Østrogenial episode 14 (her)

Vil du læse flere ord fra wawawomb?

Leder

wawawomb: Kvinders æg er ligeså godt bevogtede som en burhønes

Der er stadigvæk ikke ligestilling mellem mænd og kvinders kønsceller. Hvorfor må kvinder ikke bestemme over egne kønsceller ligesom mænd kan?

25. februar - 2021