Artikler Om wawawomb Encyklopædi Kontakt
App

wawawomb: Hvordan vælger man 'rigtigt', når man vælger sit barns DNA?

Når du af den ene eller anden grund har brug for en sæddonor, så har du pludselig en helt ny og stor ting at tage stilling til; halvdelen af dit barns arvemasse. Hvordan vælger man lige 'rigtigt'?

Skrevet af:

Cathrine Widunok Wichmand

Fertilitetsbehandling

22. april - 2021

Cathrine Widunok Wichmand, CVO og co-founder i wawawomb, har selv været igennem tre behandlingsforløb for at få sine børn, og har dedikeret sit arbejdsliv til bedre kvinders reproduktive rettigheder og muligheder.

Når du af den ene eller anden grund har brug for en sæddonor, så har du pludselig en helt ny og stor ting at tage stilling til; halvdelen af dit barns arvemasse. Hvordan vælger man lige 'rigtigt'? Vi dykker her ned i valget, for hvor meget betyder gener over miljø?

Uanset hvordan man er endt i behandling; om man er solomor, et lesbisk par eller sammen med en mand hvor den ene eller den anden (eller begge) er udfordrede, så er det, at man kan lave et barn med en “ekstern hånd” helt vidunderligt - og egentlig lidt ret vildt. Assisteret reproduktion - den ekstra, assisterende hånd, som kan få drømme til at gå i opfyldelse, mirakler til at lande, når nu ens egne evner ikke kan få en helt i mål.

Men processen kommer også med en række valg. Offentligt eller privat. Behandlingsform. Medicintyper. Tilvalgsydelser. Nogle træffer du selv, andre træffer lægen. Kommer du ind ad døren med en mandlig partner eller en kendt donor, så har du typisk truffet beslutning om hvor the basics skal komme fra. Ægcellen og sædcellen. Men for mange, for solomoren, det lesbiske par eller i tilfælde af, at man som mand mangler levende sædceller i sin sædprøve eller måske bærer på en arvelig sygdom, så tilføjes der en ekstra og kæmpe stor beslutning: Hvem skal være vores sæddonor? For trods biologiens fremskridt, så skal der to byggeklodser til. En med XX-kromosomer. En med XY-kromosomer. Der skal både en ægcelle og en sædcelle til.

Vidste du at...
Singlekvinder lægger størst vægt
på deres egen intuition, når de
vælger sæddonor.
Heteroseksuelle par lægger størst vægt
på donorens helbred.

Kilde: Cryos Int. 2020

Tal om at have svært ved at vælge navn til sit barn, institution på sigt. Men at skulle tage stilling til 50% af sit barns biologiske ophav (oven i mængden af andre beslutninger)?! - umuligt! For hvad skal man vælge ud fra, når nu man kan?

Udseende? Og vælger man her en smuk mand? Samme etnicitet som en selv? Eller en anden? Vælger man en der ligner en selv? En man måske selv var faldt for, havde man mødtes på gaden?

Håndskrift? Jeg aner ikke, hvad min håndskrift siger om mig - ubeslutsom, som jeg skifter mellem sløjfeskrift-a og formskrift-a.

En stemmeprøve? En dyb og rar stemme? Hvad med dialekt?

Når man kan vælge, hvad skal man vælge?

Det er så stor en beslutning, for når nu vi kan vælge, hvad skal vi vælge? Det er et enormt ansvar; hvad ønsker vi os for vores kommende barn? Og… Hvad er det, vi giver vores barn med, når vi vælger nogle gener til frem for andre? Hvor meget slår vores gener egentlig igennem? Eller sagt på en anden måde: Hvor meget arver vi fra vores forældre, og hvor meget af den vi er, kommer af vores miljø, det vi vokser op i og med?

Vidste du at...

72% af de danske sædbankskunder vælger

en åben donor med udvidet profil?

Kilde: Cryos Int. 2020

Forskning har i årtier vist netop det område interesse. Og der er heller ingen tvivl om, at forholdet mellem arv (generne) og miljø er ret komplekst - at begge faktorer spiller en ret afgørende rolle i menneskets udvikling. Videnskabsjournalist, forfatter og ph.d. i neurobiologi Lone Frank skriver i bogen ’Mit smukke genom’, hvordan man i 1980’erne arbejdede meget med fx at tegne psykologiske profiler og kategorisere mennesker ud fra fx hvor udadvendt, neurotisk, samvittighedsfuld eller åben over for nye impulser man var. Forskerne kom frem til, at et menneskes træk var 40-50% arvelige. Senere studier har hævet det til 80%. Nyere forskning har vist, at kun meget få personlige egenskaber kan tilskrives enten arv eller miljø alene, ifølge journalist Anne Anthon Andersen i Information tilbage i 2016.

Vi spurgte Cryos International. Hvad siger deres statistikker, hvad er de ti vigtigste faktorer, som kvinder og par lægger vægt på, når de vælger donor, og listen ser ud som følger (i tilfældig rækkefølge):

  • Familiens helbred
  • Babybilleder
  • Egen intuition/mavefornemmelse
  • Uddannelse/beskæftigelse
  • Personlighed (som de opfatter gennem donorens Udvidede Profil)
  • Blodtype
  • Emotional Intelligence Test
  • Fysiske karakteristika såsom øjenfarve, hårfarve højde osv.
  • Medarbejdernes indtryk af donoren (Cryos’ laboratoriemedarbejdere laver en lille beskrivelse af, hvordan de opfatter donoren)
  • Race eller etnicitet

Så ja - det mere konkrete som øjenfarve og uddannelse betyder noget. Men det gør det emotionelle også; babybillederne, mavefornemmelsen.

Vidste du at...

11% af de danske sædbankskunder vælger

at se billeder af deres donor som barn?

Kilde: Cryos Int. 2020

Vi er et blandet produkt; af en ægcelle og en sædcelle. Af arv og miljø. Så at forsøge at spå om, hvad man giver sit barn med - umuligt. Så måske skal man i virkeligheden lægge alle de store tanker om, hvad man giver sit barn med, til side og i stedet fokusere på det nære; på øjenfarven, på det søde babybillede, på en rar stemme?

Så mange muligheder; det første er at trække vejret. Og når du så klikker ind på sædbankernes sider, spørger de: Er det hud-, hårfarve eller etnicitet, som skal være første skridt? Måske hjælper det dig igang?

Som Josefin skriver, så kan man også gå til det på samme måde, som man ville gå til en potentiel date. Browse, kigge, nørde dem lidt. Og måske! Måske er du så heldig at få den samme oplevelse som Mia; suget i maven, følelsen af “the one” eller “the half” velsagtens - halvdelen af dit vidunderlige, kommende barn.

Men hvad fylder for jer, når I har valgt sæddonor?

"Det føltes meget som build-a-bear at vælge donor, husker jeg. Et tilvalg her, fravalg der. Vores datter er donorbarn, da min kæreste bare ikke virker. Vores tanker gik 50% på at finde en donor, der udseendemæssigt mindede som mig/os - vi kiggede hver især, hvilke vi synes, vi kunne lide og havde noget til fælles med, så kiggede vi igen - og ham, vi valgte, havde meget lidt sygdomshistorie i familien og ingen kendte dyreallergi - og så så han smadder sød ud som baby.

Og de sidste 50% handlede om, at vi ville have en donor med fuld-åben-profil og hvad de dertil hører. Vi ville ikke stå om 18 år og have begrænset vores barns viden om donor pga. penge, for det koster mere jo mere viden om donor man ønsker.. Hun har krav på én kontakt med donor, når hun fylder 18 år, og tiden må vise, om hun ønsker det. Derfor har vi nu 46 sider om ham, to børnebilleder, stemme og håndskrift"

Kimmie (sæddonor ved mandlig infertilitet)

"Jeg venter mit 2. barn med samme donor. Første gang bar min kæreste vores datter, denne gang er det min tur til at bære. Vi valgte en åben donor med udvidet profil, fordi det er et endegyldigt valg, man ikke kan gøre om. Vi ved ikke, om de får et behov for at kende mere til deres biologiske ophav. Jeg har en del veninder, der er adopterede og ikke har muligheden for at finde ud af, hvor de kommer fra - det har skabt megen sorg og smerte - især i de unge teenagerår, hvor man skal finde sig selv. Med to mødre vil vores piger nok blive mødt af spørgsmål om deres biologiske ophav, nu kan de søge svar.

Vi valgte den udvidede profil, for ingen af os ville vælge en kæreste baseret kun på øjenfarve, hårfarve og etnicitet. Hvorfor så vælge biologisk ophav til vores børn på kun de parametre? Så vi læste nøje igennem de 17 siders PDF om mange mænd og valgte en, der både ‘matchede’ vores personlighed, men også har nogle af de træk, som vi måske mangler. Vi kan fortælle vores børn ret meget om ham, indtil den dag de er 18 år og selv kan opsøge ham. Forhåbentlig kan det give dem noget. Og hvis de beslutter sig for at kontakte ham, så tager jeg med glæde med og giver ham en flaske rigtigt dyr vin som tak for hjælpen med at skabe to fantastiske børn, som ikke var blevet til uden hans bidrag. Det er jo ‘desværre’ bare sådan biologien nu hænger sammen. Til sidst, så var det vigtigt for os at bruge samme donor til begge børn, så vores børn har et biologisk bånd og forhåbentlig nogle ligheder udseendemæssigt også"

Josefin (lesbisk parforhold)

"For os har fokus været at vores barn skal undgå den virkelighed, som deres far lever med. Et yderst arvelig sygdom, som har gjort ham meget syg flere gange, og som har store følger for ham i hans liv og hverdag. Vores overvejelser har hele vejen igennem gået på, hvordan vi taler med vores søn om valget af sæddonor en dag. Også fordi vores valg er så tæt forbundet med min mands sygdom og de følger, han lever med. Det har fyldt meget mere end antal sædstrå, udseende, åben/lukket donor.

Selve valget af donor var faktisk overraskende intuitiv. Og overraskende enkelt. Vi valgte én, som havde fysiske træk til fælles med min kæreste og det samme ift. interesser og (livs)valg. Og så ønskede vi en lukket donor. For vores søn har jo allerede en far (omend ikke biologisk)"

Anonym (sæddonor for at undgå alvorlig arvelig sygdom)

"At vælge en donor til min datter, var noget af det jeg, forud for processen, brugte enormt meget tid på at overveje. Hvad var vigtigst? - fysiske træk, personlighed, sammenfald i værdisæt osv.

Da jeg første gang sad med det kæmpe katalog, var det lidt som at købe et par sko; skal det være stiletter, sneakers eller træsko. Skal de være smarte og højtsvævende eller mere jordnære og praktiske? Det var vigtigt, at mit barn kunne se sig selv i mig. Jeg tror, jeg tænkte: “Når nu jeg vælger et familieliv uden en biologisk far, skal min unge sgu ikke være i tvivl om, hvem der er mor”! Så da jeg endelig valgte donoren, handlede det ikke om højde, øjen- og hårfarve, værdisæt, fysisk aktivitet eller antallet af kønssygdomme i hans ungdomsår. Jeg kunne faktisk bare mærke ham. Han strømmede ud fra papiret og lige ind i mit inderste inde. Han rørte mig og fik mig til at grine på en og samme tid og lige dér stod det så klart, at han skulle være den anden halvdel af mit barns biologiske ophav".

Mia (solomor)

"Jeg har haft tre forskellige donorer indtil videre, for HVIS nu vores gener ikke passer helt super sammen, så er der ikke nogen grund til, at jeg bliver ved med den samme donor. Det er jo ikke lykkedes endnu. Men når det lykkes, ønsker jeg samme donor til søskende. Og så har jeg valgt åben donor, da jeg vil give barnet mulighed for at få kontakt til donoren senere. Og så har jeg hver gang valgt en donor med kaukasisk udseende, da vi desværre stadig har en del hverdagsracisme i Danmark, og jeg ikke vil udsætte barnet for unødige spørgsmål eller konflikter om dets udseende, når jeg nu ikke ved så frygteligt meget om donoren end fysik og et par enkelte billeder.

Da de to kriterier var valgt, gik jeg videre til nogenlunde normal højde og vægt, og derfra blev det så svært.

Jeg valgte at finde en ting i donorens tekst, som jeg selv godt kunne lide, f.eks. én der spiller bas, eller én der er helt tosset med østers"

Ida (solomor)

Har du et emne, du gerne vil vide mere om? Så skriv til os på kontakt@wawawomb.dk

Vil du vide mere om sæd- eller ægdonor?

Fertilitetsbehandling

Hvordan vælger jeg den rette sæddonor for mig?

Måske ved du allerede nu, at du har brug for en sæddonor - eller I har. Det kan også være en overvejelse, som behandlingen skrider frem. Hvordan er processen og hvilke valg, skal du træffe?

03. marts - 2021