Artikler Om wawawomb Encyklopædi Kontakt
App

Om wawawomb

wawawombs mission er at hjælpe dig, der er i behandling, og støtte dig i dit forløb, så du kommer bedst muligt igennem det. Derfor udvikler vi en app, der kan støtte dig i fertilitetsbehandling. Vores app vil give dig et dagligt overblik, så du kan komme ud af hovedet og ned i kroppen. Vi udvikler wawawomb sammen med de allerdygtigste læger med speciale i gynækologi og infertilitet, sammen med psykologer og terapeuter - og sammen med flere tusinde af jer!

Baggrunden for wawawomb


Da Cathrine Wichmands og hendes partner fik diagnosen infertile i 2017 var der ringe støtte at hente i systemet, og det blev hurtigt et uoverskueligt og ensomt projekt.

De stod med et behov for at blive taget i hånden, et behov for bedre overblik samt relevant, opdateret viden fra fagfolk og kærlige erfaringer fra medpatienter. Ét sted, som kunne samle alle trådene.

Og vi har hørt det samme behov fra jer. wawawomb er skabt på baggrund af undersøgelser og samtaler med tusinder af kvinder i fertilitetsbehandling. Vi hører et udtalt behov for mere ro i processen fra jer. Et ønske om et samlet værktøj til at hjælpe sig igennem behandlingen. En app, der kan lette både praktik og følelser i forløbet, som også kunne inddrage og inkludere både partner og pårørende.

Vi er udviklet af specialister og sammen med patienter. Vores mål er at hjælpe dig gennem fertilitetsbehandling, give dig overblik og nære din krop og dit sind undervejs, så rejsen bliver bare en my lettere.
Vi skaber dét, du har brug for, som hjælper dig på din rejse.

Vi vil ændre infertilitet, sammen med jer.

Mød stifterne bag wawawomb:

Cathrine Widunok Wichmand, CVO & Co-Founder

Cathrine Widunok Wichmand har arbejdet som formidler de sidste ti år. Både i radio, som klummeskribent og på sin digitale platform; rockpaperdresses.

Hun delte for første gang sine oplevelser som fertilitetspatient på sin blog tilbage i 2017 med et stort ekko til følge. Det bragte bl.a. Borgerforslaget om nedfrysning af kvinders æg helt ind på Christiansborg og fik skabt den lovændring som gør, at kvinders æg, udtaget på baggrund af medicinsk indikation, nu kan få lov at være i fred. Cathrine har valgt at dedikere sit arbejde på at ændre og bedre forholdene for alle kvinder i fertilitetsbehandling.

Cathrine og hendes mand har været igennem sammenlagt halvandet års fertilitetsforløb. De har en søn og en datter på vej.

Cecilie Hvidberg Jakobsen, CEO & Co-Founder

Cecilie Hvidberg Jakobsen har arbejdet som konsulent inden for digital udvikling og dataanalyse de sidste 12 år. Fælles for Cecilies arbejde er, at det altid tager udgangspunkt i et problem, som skal løses for at skabe mere værdi for en gruppe af mennesker - og helst gerne noget, der kan øge livskvaliteten for de mennesker, der er påvirkede. Det er det, der driver hende i wawawomb, og hvorfor hun er en gave at have med ombord.

Cecilie og hendes mand har to børn og en labrador, som også er en del af dagligdagen på wawawombs kontor.

Barbara Saouma, CMO & Co-Founder

Barbara Saouma har i de sidste 10 år arbejdet med marketing og ledelse. Som agent for og ‘tilskuer’ til Cathrine og hendes fertilitetsbehandlingsforløb, så har hun fra første hånd set det behov for fællesskab, mærket den dialog, der har været med tusinder af ligesindede kvinder gennem tiden. Det voksede i Barbara og viste et stort potentiale for at skabe noget der kunne støtte og samle alle kvinderne.

Barbara og hendes mand har to døtre.

Jonathan McAllister, CTO & Co-Founder

Jonathan McAllister har igennem tre årtier arbejdet med udvikling af digitale løsninger og de seneste 20 år specialiceret sig inden for app udviklling. Jonathan har arbejdet med at skabe værktøjer både inden for betaling, medicinal og retail.

Jonathan er oprindeligt fra Skotland, men kom til Danmark for 13 år siden og har en søn.

Møde vores samarbejdspartnere og skribenter