Artikler Om wawawomb Klinikker Encyklopædi Kontakt
App

Advisory board

I wawawomb arbejder vi ambitiøst for at ændre vilkårene, udvide rammerne og dele vores viden om fertilitet og infertilitet. Vi har derfor etableret et advisory board, som rådgiver og styrker os i vores arbejde omkring at skabe den bedst tænkelige app til dig i fertilitetsbehandling. De både løfter vores niveau og sikrer kvaliteten i vores arbejde.

Hvem er med i wawawombs advisory board?

Vi har inviteret de mest kompetente og dygtige mennesker fra fertilitetsområdet og medicinalindustrien med i vores advisory board. Med deres faglige baggrund er vi sikret, at hele wawawombs rejse er velfunderet, og det er vi meget stolte af.

Vi bruger vores advisory board til at diskutere og styrke både wawawombs strategi og app. Vi tager ved lære af og implementerer deres vigtige viden omkring den nyeste forskning, tendenser og trends i vores fortsatte arbejde, så vi er i konstant udvikling.

Læge Jesper Petersen, M.D. OB-GYN & PhD, Nordsjællands Hospital & Rigshospitalet

Læge Jesper Petersen arbejder med gynækologi og obstetrik og er uddannet speciallæge i 2024.

Han har i årevis forsket i og arbejdet med bl.a. graviditetstab, blodpropper i graviditeten, igangsættelser af fødsler samt stimulation af æggestokkene i forbindelse med fertilitetsbehandling. Jesper er som læge også en del af ReproYoung, under organistationen ReproUnion, som er et stærkt samarbejde mellem forskere indenfor reproduktion i både Danmark og Sverige.

Læge Marte Saupstad, M.D., PhD-student, Rigshospitalet Rigshospitalet

Læge Marte Saupstad arbejder til dagligt ved Rigshospitalets Fertilitetsklinik, hvor hun
skriver en Ph.d inden for fertilitetsbehandling samt arbejder i fertilitetsrådgivningen.

I forbindelse med hendes arbejde i Fertilitetsklinikken har hun deltaget i udviklingen af retningslinjer for, hvordan læger inden fertilitetsbehandling skal forholde sig til effekten af indtag af kaffe, alkohol samt cigaretrygning på kvindelig og mandlig fertilitet.

Tidligere har Marte forsket i sædkvalitet og epigenetik i sædceller, og hvordan denne påvirkes af overvægt og oksidativt stress hos Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR). Hun har desuden deltaget i udviklingen af retningslinjer for, hvordan læger inden fertilitetsbehandling skal forholde sig til effekten af indtag af kaffe, alkohol samt cigaretrygning på kvindelig og mandlig fertilitet.

Læge Malin Nylander, M.D. OB-GYN & PhD, Rigshospitalet

Malin arbejder til daglig som læge på Rigshospitalets Gynækologi og Obstetrik-afdeling og er uddannet speciallæge i 2024.

Malin har en Ph.D i behandling af PCOS. Hun undersøgte blandt andet brugen af ultralyd, når læger skal vurdere PCOS kvinders æggestokke. Og så er hun også medforfatter på en lærebog i histologi (vævslære).

Vores team af læger er alle tre eksperter indenfor forskellige grene af infertilitet. De er med deres viden med til at sikre, at det, vi udvikler, har baggrund i forskningen, og at kvaliteten i wawawomb lever op til de standarder, vi sætter højt.

Alle tre læger er medlem af Læger Formidler, og du vil også møde dem som skribenter hos wawawomb.

Rasmus Aksglæde, Director Strategy & Commercial Excellence, Coloplast (US)

De sidste knap 5 år har Rasmus Aksglæde arbejdet i danske Coloplast, en af verdens førende MedTech virksomheder. Her har han primært arbejdet med at styrke forretningsudviklingen på Coloplasts mange internationale markeder samt arbejdet for en robust og fremtidssikret kommerciel forretningsstrategi.

For knapt tre år siden tog han til USAs MedTech-hovedstad, Minneapolis, hvor han har været en del af Coloplasts nordamerikanske ledelsesteam og kommercielle organisation. Rasmus har bl.a. været ansvarlig for den amerikanske vækststrategi herunder samspillet mellem Coloplasts produkter og eget støtteprogram til patienter.

Inden Rasmus rykkede til Coloplast, arbejdede han syv år hos Mærsk i forskellige globale ledelsesroller primært indenfor strategi og finans, og han har tidligere arbejdet som konsulent med speciale indenfor køb og salg af virksomheder.

Rasmus er uddannet Cand.Merc i finansiering fra Handelshøjskolen i Aarhus og har desuden videreuddannet sig på Stanford University og Harvard University i USA.

Med sin strategiske viden og indgående kendskab til patientstøtteprogrammer i MedTech-industrien er Rasmus et stort aktiv for os. I fremtiden vil han spille en essentiel rolle i internationalisereringen af wawawomb samt designet af vores kommercielle og skalerbare vækststrategi.